Recreativo Huelva

Recreativo Huelva Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 29 spillere på Recreativo Huelvas hold i 25/26, til både Primera División RFEF - Group 2 og andre turneringer som Recreativo Huelva er med i:

Guillermo Elizalde

Målmand

Trøje #0

Juan Mosca

Forsvarer

Trøje #0

Juan Castro

Forsvarer

Trøje #0

Alejandro Díaz

Forsvarer

Trøje #0

Dani Romero

Forsvarer

Trøje #0

Rubén Acevedo

Forsvarer

Trøje #4

Alejandro Jimena

Forsvarer

Trøje #6

Raúl Navas

Forsvarer

Trøje #16

Carlos Alcalde

Forsvarer

Trøje #16

Daniel Cera

Forsvarer

Trøje #18

Alberto Jiménez

Forsvarer

Trøje #22

Cachorro Cachorro

Midtbanespiller

Trøje #0

Iván Romero

Midtbanespiller

Trøje #0

Alberto Vela

Midtbanespiller

Trøje #0

Boubacar Keita

Midtbanespiller

Trøje #5

Rafael Cerillo

Midtbanespiller

Trøje #16

A. Bahachille

Midtbanespiller

Trøje #16

Paolo Monge

Midtbanespiller

Trøje #25

Malam Camará

Midtbanespiller

Trøje #71

Antonio Sacramento

Angriber

Trøje #0

José Pérez

Angriber

Trøje #0

Pablo Ponce

Angriber

Trøje #0

C. Bekkouche

Angriber

Trøje #0

K. Tønnessen

Angriber

Trøje #0

Juan Mangas

Angriber

Trøje #0

S. Pineau

Angriber

Trøje #9

Cayetano Hernández

Angriber

Trøje #11

Pablo Santos

Angriber

Trøje #16

Aristide Njalla

Angriber

Trøje #29

Recreativo Huelva Historie og Info

Real Club Recreativo de Huelva er mere end blot en fodboldklub; den udgør et levende kulturhistorisk monument, der forbinder britisk industrikultur, andalusisk selvforståelse og udviklingen af moderne spansk fodbold. Som landets ældste stadig aktive klub – stiftet den 23. december 1889 – kaldes den med rette “El Decano” (dekanen) i den nationale boldverden. Dens historie begynder med britiske mineingeniører, fortsætter med kongelige protektioner og dramatiske sportslige triumfer og kriser, og løber helt frem til nutidens bestræbelser på at genetablere sig som fast bestanddel af den professionelle pyramide.

Fra doktor William Alexander Mackay og forretningsmanden Charles Adams’ første officielle klubmøde i Hotel Colón til moderne opgør på Estadio Nuevo Colombino har klubben sat talrige spor: den indførte de første nedskrevne fodboldregler i Spanien, vandt den ældste stadig bevarede klubpokal på national grund, og blev pioner for organisering af internationale venskabsturneringer. Undervejs har den bekendtgjort sig som et multideportivt foretagende med afdelinger i rugby, basket, badminton og strandfodbold, men hjerteblodet har alle dage været balompié – det klassiske fodboldspil.

Nedenfor følger en tematisk og kronologisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Recreativo Huelva: fra de præ-industrielle boldspil ved Río Tinto-minerne til kongelige anerkendelser, første pokalfinaler, oprykninger til La Liga, økonomiske sammenbrud, redninger på målstregen samt den nutidige klubs organisering, statistik og fan­kultur. Artiklen trækker udelukkende på verificerbare oplysninger og forsøger at give den bredest mulige panorering over “Decanoens” 130-plus år lange livsrejse.

Klubbens identitet

Navn og kaldenavne

Den fulde juridiske betegnelse er i dag “Real Club Recreativo de Huelva, Sociedad Anónima Deportiva”.
• Real tilføjedes i 1909, da kong Alfonso XIII accepterede protektion som præsident honorario.
• Recreativo kommer af det oprindelige engelske “Recreation Club” og henviser til de sundhedsfremmende sportsaktiviteter, som Mackay iværksatte for minearbejderne.
• Huelva markerer den stærke lokale forankring ved den andalusiske atlanterhavskyst.

Klubben går til daglig under øgenavnene El Decano og los albiazules, sidstnævnte med reference til den stribede blå-hvide spilledragt.

Farver, emblem og trøje

Førsteholdets traditionelle hjemmebanesæt består af hvid trøje med vertikale kongeblå striber, hvide shorts og hvide strømper. Reservefarven har gennem et helt århundrede hovedsageligt været rød fra top til tå.

Våbenskjoldet er sølvhvidt med indflettede bogstaver “R-C-R-H” i blåt, omkranset af en gylden cirkel og kronet af den spanske kongekrone. I jubilæumssæsonerne 2013-14 og 2014-15 vendte klubben kortvarigt tilbage til den første hjerteformede udgave fra 1892 i respekt for rødderne.

Historisk oversigt

Britisk forankring og de første boldspil (1878-1888)

Huelvas fodboldrødder udspringer af Río Tinto Company Limiteds britiske personale, der fra 1873 bosatte sig omkring kobberminer og havn. Allerede i 1878 grundlagde de Rio Tinto English Club, hvor cricket, rugby og fodbold udgjorde hovedaktiviteterne. Dr. William Alexander Mackay brugte boldspil som helsefremme, og hans improviserede “Sociedad de Juego de Pelota” fra 1884 er den direkte forløber til selve klubben.

I marts 1888 eksisterer det første bevarede dokument, hvori Mackay inviterer spanieren Ildefonso Martínez til “partidas de football y cricket” mod søfolk fra fragtskibet Jane Cory. Episoden viser, at sporten allerede dengang tiltrak lokale tilskuere og spillere.

Stiftelsen 1889 og de første kampe

Den 18. december 1889 samledes syv herrer – fem briter og to spaniere – til konstituerende generalforsamling under navnet Huelva Recreation Club. Den endelige stiftelsesakt blev underskrevet fem dage senere i Hotel Colón. Charles Adams blev første præsident, mens Mackay fungerede som initiativtager og bestyrelsesmedlem.

Efter kort tid modtog klubben sportsudstyr fra London, og man organiserede opgør mod britiske skibsmandskaber og kollegaklubber fra Sevilla og Río Tinto. Den 8. marts 1890 stod spaniernes første offentligt annoncerede fodboldkamp i Hipódromo de Tablada, hvor Sevilla FC vandt 2-0. Returopgøret i Huelva 7. april endte 2-1 til værterne foran 500 tilskuere – en milepæl, som Det Spanske Fodboldforbund senere har anerkendt som det første officielle opgør på national grund.

1890’erne: Organisering og El Velódromo

Behovet for en permanent hjemmebane udmøntede sig i opførelsen af Campo del Velódromo. Rio Tinto Company Limited stillede jord til rådighed “for symbolsk 100 pesetas årligt”, og anlægget blev indviet 20. august 1892, akkurat i tide til byens store 400-årsfejring af Amerikas opdagelse.

Samme år formulerede klubben Spaniens ældste kendte skrevne fodbold-, cricket- og lawn-tennis-reglement, og Mackay designede det første blårandede emblem.

1900- og 1910’erne: De første turneringer og kongelig anerkendelse

Omkring århundredeskiftet voksede interessen blandt unge lokale, og klubben måtte i 1903 udvide med et ekstra fodbold- og cricketpavillon på Velódromo-området. I 1904 vandt man Copa Seamen’s Institute – den tidligst dokumenterede pokal i klubvitrinen.

Recreativo deltog i Copa del Rey i 1906 og 1907; resultaterne var beskedne, men deltagelsen cementerede statur som regional stormagt og som første andalusiske repræsentant i turneringen. I 1909 blev kongen officiel protektor, og ordet “Real” blev føjet til navnet.

Holdet triumferede også i tidlige andalusiske mesterskaber og besejrede i 1920 Sporting Clube de Portugal – første spanske sejr over et portugisisk ligamandskab.

Mellemkrigsårene og navnestriden med Onuba FC (1931-1945)

En voldsom konflikt med Federación Regional Sur i 1931 førte til, at klubben frivilligt meldte sig ud og antog navnet Onuba FC for at kunne fortsætte konkurrencefodbold under anden regional organisation. Dokumentation fundet i provinsens regeringsarkiv viser utvetydigt, at Onuba FC juridisk var identisk med Recreativo, blot under nyt navn for at undslippe hårde sanktioner. I 1940 godkendte forbundet kompromisnavnet Recreativo Onuba; den historiske titel blev fuldt genoprettet i 1945.

Efterkrigstid og frem til 1960’erne

I 1940 opnåede man første oprykning til Segunda División, om end blot for en enkelt sæson. Et permanent gennembrud på næsthøjeste niveau kom i 1957. I samme periode skabte klubben – med start 1965 – det berømte sommerarrangement Trofeo Colombino, et af Europas ældste venskabstrofæer.

I 1957 åbnede også Estadio Colombino i bydelen Isla Chica med plads til 17 000 stående tilskuere; det afløste dermed det aldrende Velódromo.

Første oprykning til La Liga (1978)

Sæsonen 1977-78 kulminerede i historisk oprykning til Primera División under træner Eusebio Ríos. Profiler som Víctor Espárrago, Enrique Lora og Poli Rincón bar holdet. Allerede første spillerunde i den bedste række stod Recreativo sensationelt som liga­leder, men nedrykningen kom efter én sæson.

1980’erne og kriserne

Tiden i Segunda var præget af både talentudvikling og faldende resultater. I 1990 ramte klubben for første gang Segunda B og stod med en gæld på over én milliard pesetas. Spillerne gik i betalingsstrejke i 1991, og klubben balancerede på randen af konkurs.

1990’erne: Økonomisk redning og konvertering til S.A.D.

Borgmester Pedro Rodríguez udarbejdede i 1999 en redningsplan: det gamle stadion blev solgt til ejendomsudvikleren Odeinsa for 16,2 mio. €. Provenuet slettede hovedparten af gælden, og klubben omdannedes til aktieselskab (S.A.D.). Planen rummede også bygningen af et nyt stadion og en gradvis sportslig genrejsning.

Det nye årtusind: Guldalderen 2000-2007

Tilfældighedernes spil gav i 2000 administrativ overlevelse i Segunda efter andre klubbers licensproblemer, og Lucas Alcaraz blev træner. I 2002 rykkede holdet atter op i La Liga og nåede samme år en sensationel finale i Copa del Rey (0-3 mod Mallorca).

Efter ny nedrykning genetablerede man sig, og i 2005-06 sikrede Marcelino García Toral både mesterskab i Segunda og en tredje opstigning. Sæsonen 2006-07 står som den sportsligt bedste: otte-pladsen i La Liga og en ikonisk 3-0-sejr på Santiago Bernabéu over Real Madrid. Spilfordeler Santi Cazorla, angriber­parret Ikechukwu Uche & Florent Sinama-Pongolle samt playmakeren Jesús Vázquez markerede epoken.

2008-2015: Nedrykning og økonomiske vanskeligheder

I 2009 faldt holdet ud af den øverste række, og store investeringer i et hurtigt comeback mislykkedes. Seks år senere betød sportslig nedtur og uløste lønudbetalinger fald til Segunda B (2015). Klubben risikerede likvidation, men midlertidig kapitaltilførsel muliggjorde fortsat drift.

Seneste år 2016-2023: Rekonstruktion og tilbagevenden til nationalt niveau

Sommeren 2016 afværgedes truende konkurs med betaling af skattemæssige restancer. I 2018-19 satte holdet klubrekord med 22 kampe i træk uden nederlag og vandt sin Segunda B-pulje, men forpassede oprykning i playoff. En omfattende ligareform i 2021 sendte trods dette klubben helt ned i femte lag (Tercera RFEF).
Andaluserne slog dog straks tilbage:
• 2021-22: Direkte oprykning til Segunda RFEF som puljevinder.
• 2022-23: Ny oprykning via playoff til Primera RFEF – den tredjebedste nationale række.

Stadionanlæg og faciliteter

Træning foregår i Ciudad Deportiva Decano del Fútbol Español uden for bygrænsen.

Sportslige resultater og statistikker

Samlet divisionshistorik

• La Liga (1. division): 5 sæsoner
• Segunda División: 38 sæsoner
• Primera Federación: 2 sæsoner (løbende)
• Segunda División B: 14 sæsoner
• Tercera División: 23 sæsoner
• Segunda RFEF: 1 sæson
• Tercera RFEF: 1 sæson

Rekordplaceringer

Individuelle rekorder i moderne tid

• Flest Trofeo Zamora (Segunda): 3 – César Quesada, Toño Martínez og Vicente Guaita.
• Trofeo Pichichi (Segunda): Ikechukwu Uche med 20 mål (2005-06).
• Bedste trænerhæder: Marcelino García Toral vandt Marca’s Trofeo Miguel Muñoz (delt) i La Liga 2006-07.

Pokalskab og udmærkelser

Officielle mesterskaber

• Segunda División – Mester: 2005-06
• Copa del Rey – Sølvvinder: 2003
• Campeonato Regional Sur – Andalusisk mester: 1918

Venskabsturneringer (udvalg)

Civil- og sportslige hædersbevisninger

• Medalla de Oro de Andalucía (1990)
• Placa de Plata de la Real Orden al Mérito Deportivo (2006)
• B.I.C. – Bien de Interés Cultural siden 2016
• La Liga’s “Jugador nº 12” til klubbens fans (2008)

Spillere og trænere

Markante profiler gennem historien

• William Alcock – pioner, målmand, senere britisk konsul.
• Víctor Espárrago – uruguayansk VM-helt, leder ved første La Liga-oprykning.
• Ikechukwu Uche – 20 mål som Segunda-topscorer i 2006.
• Florent Sinama-Pongolle & Santi Cazorla – nøglespillere i rekord­sæsonen 2006-07.

Cheftrænere med milepæle

Ledelse og organisation

Bestyrelsesstruktur (uddrag)

• Præsident: Jesús Vázquez Muñoz
• Direktør (sport): Daniel Alejo
• Bestyrelsesmedlemmer: Iván Morón Pendás, Miguel Ángel López-Tarrulla
• Koordinator ungdom: Juan Antonio Zamora
• Marketing & Kommunikation: Fernando Cárdenas / Nardy Lafuente

Ejerforhold og økonomi

Recreativo opererer som S.A.D. siden 1999 og har gennemgået gældsrestrukturering via den spanske konkurslovgivning (Ley Concursal). Kommunal opbakning har flere gange været vital, blandt andet ved stadion­salget i 1999 og skatteaftalerne i 2016.

Fankultur og sociale rødder

Klubben har ifølge seneste officielle opgørelser omkring 10 000 medlemmer (2022) og et netværk på over 140 registrerede supporterpenyaer. I 2009 modtog tilhængerne La Ligas pris “Jugador nº 12” for eksemplarisk opførsel og medrejsende støtte.

Trofeo Colombino udgør hvert år i august en højtid, hvor byens havnefront fyldes af festligheder og invitation til traditionsklubber fra andre lande – en attraktion, som understreger Huelvas historisk kosmopolitiske identitet.

Eksterne relationer og partnerskaber

Klubben har i nyere tid indgået sponsorater med andre eliteforeninger i provinsen; i 2012 blev navnet f.eks. knyttet til byens topklubber i basket (CB Conquero) og badminton (CB IES La Orden) for at styrke fælles brand og facilitetsudnyttelse.

Recreativo Huelvas plads i spansk fodbold

Som ældste endnu aktive klub er Decanoen anerkendt som kulturel first-mover: den introducerede organiseret fodbold i Andalusien, deltog i tidlig Copa del Rey og fungerede som brohoved mellem britiske industrifolk og spansk civic sport. Samtidig illustrerer dens vekslende formkurver og økonomiske slagside den skarpe konkurrence, der kendetegner spansk klubfodbold uden for de absolutte storbycentre.

I kraft af sin historiske symbolværdi, dens stadige talentudvikling og tilbagevendende evne til at rejse sig fra kriser er Recreativo et case-study i langsigtet kluboverlevelse. Så længe bolden ruller ved Río Odiel, vil titlen som Decano del Fútbol Español fortsat klinge som et ekko af både industrialiseringstidens pionerånd og nutidens passion for spillet.