Real Valladolid
Hjemmebane
Estadio Municipal José Zorrilla
Avenida del Mundial 82, Valladolid
Kapacitet: 26512
Overflade: Græs
Real Valladolid Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Real Valladolid i år.
Real ValladolidKommende Kampe
Runde 1
Real Valladolid
Runde 2
CD Castellón
Runde 3
Real Valladolid
Runde 4
Real Zaragoza
Runde 5
Real Valladolid
Runde 6
Albacete Balompié
Runde 7
Real Valladolid
Runde 8
Real Valladolid
Runde 9
Burgos CF
Runde 10
Real Valladolid
Runde 11
Deportivo La Coruna
Runde 12
Real Valladolid
Runde 13
Cádiz CF
Runde 14
Real Valladolid
Runde 15
Real Sociedad B
Runde 16
Real Valladolid
Runde 17
Huesca
Runde 18
Real Valladolid
Runde 19
SD Eibar
Runde 20
Real Valladolid
Runde 21
CD Leganés
Runde 22
AD Ceuta FC
Runde 23
Real Valladolid
Runde 24
Córdoba CF
Runde 25
Real Valladolid
Runde 26
Granada CF
Runde 27
Sporting Gijón
Runde 28
Real Valladolid
Runde 29
Málaga CF
Runde 30
Real Valladolid
Runde 31
CD Mirandés
Runde 32
Real Valladolid
Runde 33
Real Valladolid
Runde 34
Cultural Leonesa
Runde 35
Real Valladolid
Runde 36
FC Andorra
Runde 37
Real Valladolid
Runde 38
UD Las Palmas
Runde 39
Real Valladolid
Runde 40
Racing Santander
Runde 41
Real Valladolid
Runde 42
UD Almería
Real Valladolid Stillinger
Her kan du se Real Valladolids Segunda División stilling. Real Valladolid ligger lige nu på 16 plads i Segunda División stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AD Ceuta FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Albacete Balompié
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Cádiz CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
CD Castellón
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
CD Leganés
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
CD Mirandés
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Burgos CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Córdoba CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Cultural Leonesa
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
FC Andorra
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Granada CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Málaga CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Racing Santander
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Deportivo La Coruna
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Real Sociedad B
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Real Valladolid
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Real Zaragoza
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
SD Eibar
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Huesca
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Sporting Gijón
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 21 |
UD Almería
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 22 |
UD Las Palmas
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Real Valladolid Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på Real Valladolids hold i 25/26, til både Segunda División og andre turneringer som Real Valladolid er med i:
Guilherme Fernandes
Goalkeeper
Trøje #31
Álvaro Catalina
Goalkeeper
Trøje #31
David Ortiz
Defender
Trøje #3
Javier Felipe
Defender
Trøje #5
Henrique Milagres
Defender
Trøje #12
Álvaro Campo
Defender
Trøje #18
Raúl Ruiz
Defender
Trøje #30
Jorge González
Defender
Trøje #32
Iago Novoa
Defender
Trøje #33
Guillermo López
Defender
Trøje #45
Tamás Nikitscher
Midfielder
Trøje #4
Julien Ponceau
Midfielder
Trøje #8
Iván Aguayo
Midfielder
Trøje #10
Stanko Jurić
Midfielder
Trøje #20
Jesús Girón
Midfielder
Trøje #20
Selim Amallah
Midfielder
Trøje #21
Iván Cantalejo
Midfielder
Trøje #28
Mario Argüello
Midfielder
Trøje #34
Ibrahim Alani
Midfielder
Trøje #38
Jorge Delgado
Attacker
Trøje #0
Mamadou Diallo
Attacker
Trøje #7
Marcos Mendonça
Attacker
Trøje #9
Juan Layos
Attacker
Trøje #14
Stipe Biuk
Attacker
Trøje #17
Amath Diedhiou
Attacker
Trøje #19
Adrián Baquerín
Attacker
Trøje #29
Xavier Hernández
Attacker
Trøje #41Real Valladolid Historie og Info
Real Valladolid Club de Fútbol er et af de mest traditionsrige fodboldprojekter i Spanien og det absolut mest meriterede fra den autonome region Castilla y León. Klubben blev stiftet 20. juni 1928, spiller i de ikoniske lodrette hvid-violette striber og har Estadio José Zorrilla som hjemmebane. Med 47 sæsoner i den bedste spanske række, 38 i Segunda División og ni i Tercera er Real Valladolid historisk placeret som den 13.-bedste klub i den samlede La Liga-rangliste.
I løbet af næsten et århundrede har klubben oplevet både triumfer og tragedier: en Copa de la Liga-titel i 1984, to finaler i Copa del Rey, tre op- og nedrykninger i det 21. århundrede alene og flere økonomiske og institutionelle omvæltninger – senest salget fra Ronaldo Nazário til investeringsgruppen Ignite i sommeren 2025. Alligevel fastholder klubben sin rolle som fodboldflagskib for regionen, støttet af en entusiastisk men kritisk fanbase, der i perioder har rundet 24 000 sæsonkortindehavere.
Nedenfor følger en dybdegående leksikonartikel, der belyser alle centrale aspekter af Real Valladolid: fra de tidligste rødder og sportslige højdepunkter over stadionudvikling, symbolik og fankultur til de nyeste administrative ændringer. Hele gennemgangen baserer sig udelukkende på verificerbare historiske fakta og dokumenterede begivenheder.
Identitet og grundlæggende fakta
Navn, selskabsform og domicil
Klubbens fulde juridiske navn er i dag Real Valladolid Club de Fútbol, S.A.D., en betegnelse den antog 29. juni 1998, da man tilføjede “Club de Fútbol” til den allerede etablerede selskabsform Sociedad Anónima Deportiva. Denne form blev indført 26. juni 1992 for at efterleve den spanske idrætslov 10/1990.
- 1928-1931: Real Valladolid Deportivo
- 1931-1939: Club Valladolid Deportivo (fristillet for det royale prædikat under 2. Republik)
- 1941-1992: Real Valladolid Deportivo
- 1992-1998: Real Valladolid S.A.D.
- 1998-nu: Real Valladolid Club de Fútbol, S.A.D.
Klubfarver og kaldenavne
Siden stiftelsen har klubbens førstevalgstrøje altid bestået af lodrette hvide og violette striber med hvide shorts. Farvevalget blev truffet med vilje for at distancere sig fra de to fusionsklubber – blå fra Club Deportivo Español og rød fra Real Unión Deportiva – og undgå lokalpolitiske diskussioner.
Blandt de hyppigst anvendte kælenavne er pucelanos, der også betegner indbyggerne i Valladolid, albivioletas samt blanquivioletas.
Meritter i overblik
| Turnering | Titler | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Copa de la Liga | 1 | 1983-84 (sejr over Atlético de Madrid) |
| Copa del Rey | 0 (2 finaler) | 1949-50 og 1988-89 |
| Segunda División | 3 | 1947-48, 1958-59, 2006-07 |
| Tercera División | 4 | 1933-34 + tre yderligere titler |
| Copa Federación | 1 | 1952-53 |
Historisk udvikling
Før fusionen og stiftelsen (1924-1928)
Årene op til 1928 var præget af rivalisering mellem to nyoprettede byklubber: konservative Real Unión Deportiva og mere progressive Club Deportivo Español. Begge vandt regionale mesterskaber og optrådte i Copa del Rey, men hver for sig manglede de økonomisk og sportslig bæredygtighed. En sammensmeltning lå derfor i kortene.
Fusion & første årtier (1928-1947)
Den 20. juni 1928 konstitueredes Real Valladolid Deportivo med Pedro Zuloaga Mañueco som første præsident. Debutopgøret 22. september samme år gav 2-1 over Deportivo Alavés på Estadio de la Sociedad Taurina, der med 4 000 pladser blev klubbens første hjemmebane.
I 1933-34 rykkede man første gang op i Segunda División og havde allerede i debutsæsonen her (1934-35) snuden fremme i den absolutte top. Efter den spanske borgerkrigs afbræk opførte kommunen et nyt Estadio Municipal, indviet 3. november 1940. Klubben pendlede dog fortsat mellem 2. og 3. niveau frem til 1947.
Gennembrud på topniveau og første Copa-finale (1947-1958)
Træner Antonio Barrios førte i 1947-48 holdet til Segunda-mesterskabet og dermed den første oprykning til La Liga. Helenio Herrera stod i spidsen i debutåret i den bedste række, hvor man sluttede på 12. pladsen. Allerede i 1949-50 nåede Valladolid finalen i Copa del Generalísimo efter at have elimineret Real Madrid i semifinalen, men tabte 4-1 til Athletic Club efter forlænget spilletid.
1950-51-sæsonen bragte klubbens bedste placering indtil videre: en 6. plads, selv om økonomiske vanskeligheder tvang til salg af nøglespillere. I 1958 rykkede man ud efter at have mistet størstedelen af truppen, trods Manuel Badenes’ topscorertitel i ligaen.
”Elevator-årene” (1958-1964)
Klubben pendlede herefter hyppigt mellem første og anden division. José Luis Saso – målmand, træner og senere præsident – spillede en central rolle som samlende figur, og under hans ledelse sikrede Valladolid et hurtigt comeback hver gang nedrykningen ramte. I 1962-63 leverede Ramallets’ mandskab en sensationel 4. plads – stadig klubbens højeste ligaplacering.
Lang stagnation i Segunda (1964-1980)
Finansielle problemer, udsalg af profiler og ustabil sportslig ledelse sendte klubben helt ned i Tercera i 1970, men oprykningen i 1971 ledte til en lang anden-divisionsperiode. Trods enkelte tilløb til succes – bl.a. semifinalen i Copa del Rey 1978-79 – forblev drømmen om første division uforløst indtil 1979-80, hvor man med to runder igen endelig sikrede oprykningen.
Nyt stadion og første nationale titel (1980-1986)
Tilbage i La Liga oplevede Valladolid et folkeligt gennembrud, hvilket udløste byggeriet af det nuværende Estadio José Zorrilla – eneste nybyggede VM-stadion til slutrunden i 1982. På banen kulminerede perioden med triumfen i Copa de la Liga 1983-84: 3-0 efter forlænget spilletid mod Atlético de Madrid sikrede klubbens hidtil eneste hovedtrofæ og adgang til UEFA-cuppen.
Cantatore-æra, anden Copa-finale og colombiansk eksperiment (1986-1992)
Træner Vicente Cantatore implementerede disciplin og kontraspil. I 1988-89 blev ligaen sluttet som nummer seks, og man tabte Copa del Rey-finalen 1-0 til Real Madrid. I 1990 blev et spektakulært, men økonomisk belastende sats på colombianske stjerner som Valderrama og Higuita indledt under Pacho Maturana. Sportsligt slog projektet fejl, og klubben rykkede ned, samtidig med at den strukturelt blev omdannet til S.A.D.
Oprykning, EuroPucela og ny uro (1992-2001)
Et øjeblikkeligt comeback i 1993 indledte en periode med relativ stabilitet. 1996-97 opnåede man syvendeplads og dermed UEFA-kvalifikation under Cantatore (tredje ophold). Peternac scorede flittigt, og hjemmebaneatmosfæren gav tilnavnet EuroPucela. Interne konflikter og ejerkredsskifte til Ignacio Lewin i 2000 førte dog til sportslig nedgang og ny nedrykning i 2004.
Carlos Suárez-perioden (2001-2018)
Årene under Suárez bød på tre nedrykninger (2004, 2010, 2014) og lige så mange oprykninger (2007, 2012, 2018). Mest markant var 2006-07-holdet under José Luis Mendilibar: 88 point, 29 kampe uden nederlag og den tidligste matematiske oprykning i Segunda’s historie (runde 34). 2008-09 formåede man at overleve sidste spilledag på Benito Villamarín, men allerede året efter styrtede man igen ned.
Ronaldo Nazário som majoritetsejer (2018-2025)
3. september 2018 købte den tidligere brasilianske verdensstjerne Ronaldo 51 % af aktierne. Den første sæson endte med en 16. plads og overlevelse sikret i næstsidste runde. COVID-19-året 2019-20 gav en 13. plads – den bedste placering i 18 år – men i 2020-21 fulgte et decideret kollaps med blot fem sejre og nedrykning som næstsidst.
Efter et hurtigt comeback som nummer to i 2021-22 ramtes holdet på ny af ustabilitet og rykkede ud i 2022-23, hvorefter fanprotester tog til. Pezzolano forblev trods kritik træner og førte i 2023-24 mandskabet til endnu en oprykning via en dramatisk 3-2-sejr over Villarreal B i næstsidste runde. Den efterfølgende La Liga-sæson 2024-25 blev historisk dårlig: blot 16 point og nedrykning fem runder før slut.
Salg til Grupo Ignite (2025- )
16. maj 2025 bekendtgjorde klubben et salg til en nordamerikansk investorkreds; 25. juni blev overtagelsen formaliseret med Grupo Ignite og Ben Oldman-fonden i spidsen. Detaljer om ny ledelsesstruktur forventes offentliggjort gradvist.
Stadion og faciliteter
Estadio José Zorrilla
| Indviet | 20. februar 1982 |
| Kapacitet (2024) | 27 618 pladser |
| Ejer | Ayuntamiento de Valladolid |
| VM 1982-kampe | 3 gruppeopgør (Frankrig, Tjekkoslovakiet, Kuwait) |
| Spanske landskampe | 3 (1992, 1998, 2006 – alle sejre) |
Stadionet var det første i Spanien, der levede op til FIFAs nye all-seater-krav i 1995 og implementerede grædevarme til publikum. Flere om- og tilbygninger har reduceret og siden øget kapaciteten, senest ved fjernelse af det omkransende fossa og sænkning af baneniveauet fra 2019.
Historiske baner
- Estadio de la Sociedad Taurina (1928-1940) – 4 000 tilskuere.
- El Viejo Zorrilla (1940-1982) – startkapacitet 10 000, udvidet til 22 000 før nedrivningen i 1984.
Anexos og planlagt idrætsby
Bag hovedtribunen ligger fire træningsbaner – to med natur-, to med kunstgræs – hvor Real Valladolid Promesas og ungdomsholdene spiller. Klubben har fremlagt planer om en ny Ciudad Deportiva i Pinar de Jalón med ni baner, men projektet afventer fortsat kommunal godkendelse af anlægsstart.
Symboler og identitet
Escudo-udvikling
Klubbens våbenskjold ligner byens: kronet skjold med fem flammer, fem kastilianske borge og seks lodrette blanquivioleta striber. Under 2. Republik forsvandt kronen, og i 1962 blev San Fernando-laurbærkorset tilføjet. En moderniseret udgave uden kors introduceredes 2022, men efter medlemsafstemning med 59 % “ja” vendte man fra 1. juli 2024 tilbage til 1998-versionen.
Hymner og maskotter
Der findes to officielle hymner: Banderas blancas y violetas (1982) og Tahona-gruppen s nummer fra 1995. Maskotten Pucelo – en almenetårn klædt i violette farver – debuterede 1998. I 2009 afløstes den af Pepe Zorrillo, et hidsigt tegneserie-zorro-dyr.
Fankultur og rivaler
Abonnementsudvikling
Rekorden i topdivisionen er 24 000 sæsonkort i 2024-25, mens Segunda-rekorden er 21 849 (2023-24). Den officielle federación omfatter 43 anerkendte peñas, primært fra Valladolid-provinsen.
Rivalisering
Historisk er de mest markante derbyer mod UD Salamanca og Cultural Leonesa. I nyere tid er rivaliteten med Burgos CF blevet intensiveret. Uden for regionen næres et stærkt anspændt forhold til Sporting de Gijón og Racing de Santander, forstærket af det omdiskuterede “Pacto de Llanes” i 2010, hvor Valladolid rykkede ned, mens de to nordkystklubber sikrede overlevelse.
Sportlige resultater og statistikker
Ligarekorder
- Flest sæsoner i træk i La Liga: 12 (1980-81 til 1991-92)
- Bedste placering: 4. plads (1962-63)
- Længste ubesejrede række i Segunda: 29 kampe (2006-07)
- Hurtigste La Liga-mål: Joseba Llorente, 7,08 sek. mod Espanyol (2008)
Største sejre
| Kontekst | Kamp | År |
|---|---|---|
| La Liga hjemme | Valladolid 6-0 Córdoba | 1963 |
| La Liga ude | Oviedo 3-8 Valladolid | 1996 |
| Europa | Valladolid 5-0 Ħamrun Spartans | 1989-90 (Recopa) |
| Copa del Rey | Valladolid 8-0 Constancia | 1967-68 |
Deltagelse i UEFA-turneringer
- Copa de la UEFA: 1984-85, 1997-98 (bedste resultat: 2. runde i sidstnævnte)
- UEFA Cup Winners’ Cup: 1989-90 (kvartfinale, exit på straffe mod AS Monaco)
Organisation og ledelse
Præsidenter (udpluk)
- Pedro Zuloaga Mañueco (1928-?) – grundlægger
- José Luis Saso (1970’erne) – eneste person, der både har spillet, trænet og været præsident
- Gonzalo Alonso (1980’erne)
- Carlos Suárez (2001-2018)
- Ronaldo Nazário (2018-2025)
- Gabriel Solares / Grupo Ignite (2025- )
Nuværende strukturskitse (2025-)
Efter overtagelsen afventer klubben offentliggørelse af et fuldt konstitueret bestyrelseshold. Det er annonceret, at Víctor Orta indtræder som teknisk direktør.
Spillere og trænere
Ikoniske spillere
- Alberto Marcos – 471 førsteholdskampe (klubrekord)
- Luis Minguela – 15 sæsoner, symbol på loyalitet
- Emilio Morollón – 94 officielle mål, klubbens topscorer gennem tiderne
- Carlos Fenoy – 252 optrædener, flest af udenlandske spillere
- Manuel Badenes & Jorge da Silva – Pichichi-vindere
Trænerprofiler
Klubben har overvejende haft spanske trænere; rekorden for flest sæsoner tilhører José Luis Saso og Vicente Cantatore (7 hver). Gregorio Manzano, José Luis Mendilibar og Sergio González har alle markeret sig med længerevarende og/eller succesrige perioder, mens Pacho Maturana, Pépé Moré og Miroslav Đukić hver især repræsenterer særlige epoker.
Ungdoms- og kvindefodbold
Real Valladolid Promesas
Filialen går tilbage til 1944 (Europa Delicias) og har siden 1973 båret navnet Promesas med kortere perioder som Real Valladolid B. Holdet deltager 2025-26 i Segunda Federación og spiller på Anexos’ bane 1.
Kvindeholdet
En første satsning på kvindefodbold fandt sted 2009-2011 i den daværende Superliga. Efter Ronaldo-overtagelsen genopstod afdelingen 2022 under navnet Real Valladolid Simancas, pt. i femte niveau.
Ungdomssektoren
Klubben råder over to hold i hver af rækkerne juvenil, cadete, infantil og alevín. Juvenil A konkurrerer i División de Honor og har vundet fire gruppemesterskaber (senest 2005-06, hvor man nåede finalen i Copa de Campeones).
Ærespræmier og trofæer
Nationale trofæer
| Copa de la Liga | 1983-84 |
| Copa del Rey | Finalist 1949-50, 1988-89 |
| Segunda División | Mester 1947-48, 1958-59, 2006-07 |
| Tercera División | Mester 1933-34 + 3 øvrige |
| Copa Federación | Vinder 1952-53 |
Internationale meritter
Bedste europæiske resultat er kvartfinalen i Cup Winners’ Cup 1989-90.
Sommer- og venskabsturneringer
Real Valladolid arrangerer siden 1972 den årlige Trofeo Ciudad de Valladolid og har selv vundet den 28 gange, heraf de seneste fire på stribe (2021-2024). Hertil kommer en lang række regionale trofæer som Trofeo Ramón Losada (5 titler) og Trofeo Canal de Castilla (2).
Fremtidsperspektiver
Efter salget til Grupo Ignite står klubben foran endnu en genopbygningsfase i Segunda División. Opgaven bliver at stabilisere den sportslige model, gennemføre den planlagte idrætsby og genvinde tilliden hos en hårdt prøvet fanskare. Historien viser, at Real Valladolid gang på gang har rejst sig; om den egenskab igen kan sikre en hurtig tilbagevenden til La Liga, vil de næste sæsoner afgøre.
Litteratur og filmografi
- José Miguel Ortega: “Historia del Real Valladolid” (1999)
- Real Valladolid C.F.: “Una historia en blanco y violeta” (2005)
- Conexión Vintage – Historias blanquivioletas, TVE (2015)
- Club de Fútbol: Real Valladolid, Canal+ (2011)
Dermed tegner der sig et komplet portræt af en klub, der – trods begrænsede pokalskabe – har sat massive aftryk på spansk fodboldhistorie gennem sin blanding af regionale rødder, folkelig gennemslagskraft og evne til igen og igen at rejse sig fra modgang. Real Valladolid er, med sine hvide og violette faner, fortsat Castillas stolte ambassadør i den nationale fodboldkonkurrence.