
Levante UD
Hjemmebane
Estadio Ciudad de Valencia
Calle San Vicente de Paúl 44, Valencia
Kapacitet: 25534
Overflade: Græs

Levante UD Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Levante UD i år.
Levante UDKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Levante UD Stillinger
Her kan du se Levante UDs La Liga stilling. Levante UD ligger lige nu på 10 plads i La Liga stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Levante UD Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 31 spillere på Levante UDs hold i 25/26, til både La Liga og andre turneringer som Levante UD er med i:

Andrés Moreno
Goalkeeper
Trøje #1
Alfonso Vacas
Goalkeeper
Trøje #13
Daniel Rodríguez
Goalkeeper
Trøje #13
Alejandro Hernández
Goalkeeper
Trøje #32
Andrés Robledo
Defender
Trøje #2
Adrián Barquilla
Defender
Trøje #4
Unai Udondo
Defender
Trøje #5
Jorge Trujillo
Defender
Trøje #14
Diego Pampín
Defender
Trøje #16
David López
Defender
Trøje #26
Marcos Blázquez
Defender
Trøje #29
Xavier Sánchez
Defender
Trøje #31
Borja Carbonell
Defender
Trøje #34
Giorgi Kochorashvili
Midfielder
Trøje #6
Robert Castro
Midfielder
Trøje #7
Roger Ayguadé
Midfielder
Trøje #7
Ángel Esteves
Midfielder
Trøje #8
Vicente Fuente
Midfielder
Trøje #10
Óscar Mues
Midfielder
Trøje #17
Oriol Erenas
Midfielder
Trøje #20
Sergio Lluch
Midfielder
Trøje #21
Pablo Andrés
Midfielder
Trøje #23
Carlos Rivera
Midfielder
Trøje #24
Edgar Baldovi
Midfielder
Trøje #27
Víctor Durán
Midfielder
Trøje #30
Francisco Gracia
Midfielder
Trøje #44
Iván Araque
Attacker
Trøje #9
José Nogales
Attacker
Trøje #11
Álex Mendoza
Attacker
Trøje #19
Fabrício (footballer, born October 2000)
Attacker
Trøje #23
Carlos Escrihuela
Attacker
Trøje #38Levante UD Historie og Info
Levante Unión Deportiva er et af den spanske fodbolds mest særprægede og traditionsrige bekendtskaber. Klubben, der har hjemme i Valencia by blot få kilometer fra Middelhavet, anses som den ældste repræsentant for organiseret fodbold i Comunidad Valenciana. Siden grundlæggelsen i 1909 har de karakteristiske blau-grana farver, det maritime ophav og kælenavnet granotes (frøerne) sat et uudsletteligt præg på både den lokale sportsidentitet og på den nationale fodboldhistorie.
Levantes vej har været alt andet end jævn. Mellem heroiske cup-triumfer, økonomiske kriser, spektakulære opture og ubarmhjertige nedrykninger har klubben gang på gang måtte genopfinde sig selv. Fra de ydmyge baner ved Playa de Levante, over efterkrigstidens fusion mellem Levante FC og Gimnástico FC, til det moderne Ciutat de València-stadion har fortællingen om Levante UD været præget af sammenhold, stædighed og en bemærkelsesværdig evne til altid at vende tilbage.
I dag står klubben foran endnu et kapitel: Efter at have sikret det tredje Segunda División-mesterskab i 2024-25 vender Levante UD tilbage til Spaniens øverste række i sæsonen 2025-26. Med et opdateret stadion og et støt voksende antal tilhængere er optimismen igen til at spore i Orriols-kvarteret, hvor granotes-fanen vajer side om side med byens orangeblomster.
Klubbens identitet
Navn, selskabsform og kælenavne
Den fulde officielle betegnelse er Levante Unión Deportiva, S.A.D. Den nuværende selskabsform som Sociedad Anónima Deportiva har været gældende siden 13. maj 1994. Kælenavnet granotes stammer fra Gimnástico FC’s dage, hvor holdet spillede i et stadionområde i Turia-flodens tørre leje – et terræn, der om aftenen vrimlede med frøer.
Farver, emblem og trøjedesign
Blau-grana-striberne (blå og granatrøde) blev adopteret i 1941 og har rod i Gimnástico-trøjen. Levante FC’s oprindelige hvide og sorte farver overlevede som reservekit og som markør i klubbens tidligste fusionstid. I dag er den traditionelle første trøje blå med røde vertikale felter, blå bukser og strømper i matchende toner, mens anden- og tredje-sæt skifter fra sæson til sæson. Leverandører og hovedsponsorer har varieret, men den farvefasthed, der kendetegner hjemmebanesættet, har forblevet urørlig.
Hymnen
Allerede i 1954, mens klubben spillede i Tercera División, fik Levante UD sit officielle hymne. Teksten er skrevet af digteren Joaquín Sendra, og musikken er komponeret af J. M. Olcina og Pascual García. Hymnen blev uropført i distriktet Cabanyal-Canyamelar og er i dag et af Spaniens ældste klubhymner, stadig sunget før hver hjemmekamp på Ciutat de València.
Debatten om stiftelsesdatoen
Både Levante FC og Gimnástico FC blev registreret i 1909. Den formelle fusion skete 6. august 1939 under navnet Unión Deportiva Levante-Gimnástico. Flere rivaler – blandt dem Burjassot CF – har hævdet, at fusionen udgør en egentlig ny grundlæggelse (1939), men dokumenter fra Federación Valenciana de Fútbol daterer Levante FC’s optagelse til september 1909. Klubben fejrede derfor officielt sit 100-års jubilæum i perioden 2009-10.
Historisk gennemgang
1909-1935 – De to rødder
- 9. september 1909: Levante Football Club registreres og spiller på La Platjeta tæt på Malvarrosa-stranden.
- Samme år ser Gimnástico Football Club dagens lys med hjemmebane i Campanar-kvarteret.
- 1928: Levante FC vinder det valencianske mesterskab; Gimnástico gør det samme i 1919.
- 1934-35: Begge klubber debuterer i Segunda División efter ligaens udvidelse.
1936-1939 – Borgerkrig og Copa de la España Libre
Under den spanske borgerkrig konkurrerede både Levante FC og Gimnástico FC i Middelhavsligaen. Topklubberne herfra gik videre til Copa de la España Libre, og da FC Barcelona drog på økonomisk turné i Mexico og USA, overtog Levante deres plads. I finalen, spillet på Montjuïc 18. juli 1937, besejrede Levante bysbørnene Valencia CF 1-0 og sikrede sig dermed den trofæ, der i 2023 officielt blev anerkendt af RFEF som del af Copa del Rey-historikken.
1939-1963 – Fusion, navneskifte og vejen mod toppen
Efter krigen stod Levante FC uden stadion, mens Gimnástico manglede spillere. Fusionen i august 1939 forenede aktiverne, mens de blå-røde farver og “frøe-”kælenavnet fulgte med fra Gimnástico. Klubben tog i 1941 det nuværende navn Levante UD og brugte en årrække på at pendle mellem regionalligaer, Tercera og Segunda. Det første store nationale sus kom, da man i 1962-63 vandt oprykningsplayoff mod Deportivo La Coruña og rykkede op i La Liga.
1963-1971 – Debut i La Liga og første nedtur
La Liga-debuten 15. september 1963 bød på 4-4 mod RCD Espanyol. Sæsonen endte med en 10. plads, og klubben vandt begge derbyer mod Valencia CF. Trods historiske sejre – ikke mindst 5-1 over FC Barcelona i 1964-65 – rykkede Levante ned efter tabt playoff mod Málaga. Økonomiske problemer tvang i 1967-68 klubben yderligere ned i Tercera, og salget af den sikre indtægtskilde, Estadio de Vallejo, blev besluttet for at finansiere opførelsen af et nyt stadion.
1971-1981 – Orriols, elevatorfodbold og Cruyff
Det nye Estadi Ciutat de València åbnede 9. september 1969, placeret i Orriols-kvarteret. 1970’erne blev dog et klassisk elevator-årti: fire oprykninger og tre nedrykninger mellem Tercera og Segunda. I marts 1981 lød internationale fanfarer, da Johan Cruyff underskrev en kortvarig kontrakt. Sportsligt kulminerede perioden dog i endnu en nedrykning og en alvorlig gældskrise.
1981-1994 – Økonomisk overlevelse og S.A.D.
Mellem konkurstrusler, administrationssager og tvungne nedrykninger holdt en række formænd og interimledelser klubben i live. I 1994 blev omdannelsen til Sociedad Anónima Deportiva gennemført for at tilpasse sig det spanske lovkrav til professionel eliteidræt.
1994-2004 – Stabilisering og anden La Liga-entré
Efter genopbygningen opnåede Levante i 1995-96 endnu en gang oprykning til Segunda División. Pedro Villarroel blev præsident i 1996-97, og trods et kortvarigt fald til Segunda B stod klubben i 2003-04 som mester i Segunda División og sikrede sin anden adgangsbillet til La Liga. Det blev fejret i hele Valencia.
2004-2010 – Skiftevis himmel og helvede
- 2004-05: Stærk sæsonstart under Bernd Schuster, men nedrykning i sidste runde.
- 2005-06: Oprykning under Mané.
- 2007-08: Katastrofal La Liga-sæson med blot 26 point og massiv økonomisk krise; spillerstrejker og betalingsstandsning i juli 2008.
- 2009-10: På trods af lavt budget sikrer Luis García Plaza sensationelt den fjerde historiske oprykning via 3-1 mod CD Castellón.
2010-2013 – Konsolidering og Euro-Levante
I 2010-11 formåede klubben at overleve på 14. plads. Året efter skrev Juan Ignacio Martínez historie: Sæsonen 2011-12 gav syv sejre på stribe, midlertidig førsteplads i La Liga og endelig en samlet sjetteplads – klubbens bedste placering nogensinde – og kvalifikation til UEFA Europa League. I 2012-13 nåede Levante ottendedelsfinalen i Europa og slog blandt andet Olympiakos 3-0 hjemme.
2013-2016 – Omstrukturering, Navas-salget og ny nedrykning
Caparrós-æraen bragte profiler som Keylor Navas, David Barral og Mohamed Sissoko. Klubben cementerede sin midterstatus, men i 2015-16 ramte nedturen igen; sidstepladsen betød nedrykning efter fem år i toppen.
2016-2022 – Rekordoprykning, Barcelonastød og Lerma-millioner
Under Juan Ramón López Muñiz vandt Levante Segunda División 2016-17 og rykkede op efter kun 362 dage. 13. maj 2018 stjal Emmanuel Boateng overskrifterne med hattrick i 5-4-sejren over allerede kronede FC Barcelona – catalanernes eneste liganederlag den sæson. Sommeren 2018 solgte Levante Jefferson Lerma til Bournemouth for cirka 30 mio. €, hvilket muliggjorde de dyreste indkøb i klubbens historie, bl.a. Nikola Vukčević.
2022-2025 – Ny nedtur og triumfen i Burgos
I 2021-22 var bundplaceringerne dominerende, og nedrykningen blev en realitet 12. maj 2022 efter et 0-6-nederlag til Real Madrid. Sæsonen 2022-23 sluttede med playoff-finale mod Deportivo Alavés; et straffespark i 123. minut frarøvede Levante oprykningen. Drømmen blev imidlertid forløst året efter: 2-3-sejren i Burgos i næstsidste spillerunde 2024-25, på Carlos Álvarez’ mål i det 97. minut, sikrede klubben det tredje Segunda-mesterskab og adgang til La Liga 2025-26.
Stadion og faciliteter
Fra La Platjeta til Estadio de Vallejo
De første kampe fandt sted på sandjord nær Malvarrosa-stranden, inden Levante FC flyttede ind på “Campo de La Platgeta”. Gimnástico husede på Estadio Patronato og senere det mere moderne Estadio de Vallejo (åbnet 1925). Vallejo blev efter fusionen fælles hjemmebane frem til 1969.
Ciutat de València
Den nuværende arena, Estadi Ciutat de València, blev indviet 9. september 1969. Kapaciteten er siden renoveringer udvidet til 26 354 tilskuere, med banemål 107 × 69 m. Under COVID-19-pandemiens forsinkede 2019-20-sæson færdigspillede Levante sine hjemmekampe på Estadio Olímpico Camilo Cano i La Nucia, mens Ciutat de València fik nye tagstrukturer og LED-facader.
Meritliste
Nationale titler
Konkurrence | Antal | År |
---|---|---|
Copa de la República (officielt anerkendt) | 1 | 1937 |
Segunda División | 3 | 2003-04, 2016-17, 2024-25 |
Segunda División B | 5 (delt rekord) | 1978-79, 1988-89, 1994-95, 1995-96, 1998-99 |
Tercera División | 7 | 1931-32, 1943-44, 1945-46, 1953-54, 1955-56, 1972-73, 1975-76 |
Regionale triumfer
- Campeonato de Valencia: 1927-28
- Campeonato Levante-Sur: 1934-35
Internationale optrædener
Levante har spillet én sæson i UEFA Europa League (2012-13). Holdet blev nummer to i gruppespillet bag Hannover 96 og nåede ottendedelsfinalen, hvor Rubin Kazan vandt 2-0 efter forlænget spilletid i Moskva.
Udvalgte venskabsturneringer
Klubben har gennem årene løftet en række sommerkops, bl.a. Trofeo Costa de Valencia (1972, 1974, 1977) og Trofeo Colombino (2013).
Statistikker og rekorder
Samlet ligastatistik (opdateret 30. juni 2023)
Række | Sæsoner | K | V | U | T | MF | IM | P |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
La Liga | 16 | 554 | 158 | 140 | 256 | 626 | 866 | 596 |
Segunda | 41 | 1282 | 488 | 325 | 469 | 1819 | 1792 | 1483 |
Segunda B | 12 | 456 | 229 | 110 | 117 | 685 | 422 | 614 |
Tercera | 21 | 540 | 310 | 115 | 115 | 1145 | 508 | 735 |
Største sejre og nederlag
- Største La Liga-sejr: 5-1 mod FC Barcelona (1964-65).
- Største La Liga-nederlag: 0-7 mod FC Barcelona (2013-14).
- Største Segunda-sejr: 6-0 mod Ciudad de Murcia (2005-06).
Individuelle liga-topscorere
- Paredes – Pichichi Segunda 1959-60.
- Paco Salillas – Pichichi Segunda 1999-2000.
Internationale repræsentanter
To spillere har optrådt for Spaniens A-landshold som Levante-spillere: Ernesto Domínguez (1963) og José Campaña (2020).
I alt 28 forskellige Levante-profiler har deltaget i VM-slutrunder, fra Johan Cruyff (1974) til Keylor Navas (2014, 2018, 2022).
Organisation og sportlige strukturer
Førstehold og stab
Truppen til sæsonen 2025-26 offentliggøres først efter sommerens registreringsvindue. Cheftrænerposten varetages af Julián Calero, der førte holdet til mesterskabet i 2024-25.
Atlético Levante UD (reservehold)
Grundlagt 1961. Holdet har spillet to gange playoff til Segunda A og befinder sig aktuelt i den føderale pyramides anden eller tredje række afhængigt af omstruktureringerne.
Levante UD Femenino
Kvindesektionen blev optaget i 1998 efter absorptionen af San Vicente CFF. Med fire ligatitler og seks Copa trofæer er holdet en af pionererne inden for spansk kvindefodbold.
Futsal, powerchair og adaptiv sport
Siden 2009 har Levante haft futsal-aftale med CD Dominicos. Den adaptative afdeling, Levante UD Masclets, tæller hockey, boccia, svømning og siden 2023 powerchair-fodbold – førstnævnte med et spansk mesterskab i debutåret 2009.
Økonomi og administration
Fra gældskrise til egenkapital
Årene 2007-10 var præget af dyb gæld; betalingsstandsningen i juli 2008 registrerede over 80 mio. € i forpligtelser. Via en administrativ konkursordning samt senere spillersalg (f.eks. Jefferson Lerma 2018) har klubben gradvist genoprettet balancen. Konverteringen til S.A.D. i 1994 betyder, at aktiekapitalen ejes af talrige småaktionærer, med klubben selv som hovedbeholder gennem såkaldt autocartera.
Præsidenter i udvalgte perioder
- Rafael Valls Castelló (1939 – første præsident efter fusionen)
- Antonio Román (1960’erne – stod bag stadionbyggeriet)
- Pedro Villarroel (1996-2008)
- Jesús Serna (kortvarigt 2008)
- Aktuel ledelse: styres af bestyrelse udpeget af aktionærkredsen.
Fankultur
Delegación de Peñas Levantinas
Den organiserede peña-bevægelse kan spores til 1920’erne. I 1962 blev Delegación de Peñas officielt registreret og fungerer i dag som bindeled mellem over 100 aktive supporterklubber og Levante UD.
Rivaliseringer
- Valencia CF – Derbi del Turia; første opgør 1919; 1937-finalen i Copa de la República står som historisk højdepunkt.
- Elche CF og Hércules CF – regionale dyste mod provinsen Alicante.
- Nyere spændinger mod Sevilla FC, Atlético de Madrid og Villarreal CF.
Venskabelige relationer eksisterer blandt andet med hollandske FC Twente, hvis fans indsamlede midler til valencianske oversvømmelsesofre i 2014.
Nuværende situation og fremtidsudsigter
Med genoprykningen i 2024-25 er ambitionen at konsolidere sig i La Liga. Klubledelsen satser på talentudvikling suppleret af strategiske investeringer, mens en moderniseret Ciutat de València skal sikre øgede kampdagsindtægter. Historien viser, at Levante UD ofte har balanceret på økonomisk knivsæg, men også at klubben har en unik evne til at rejse sig. Den kommende sæson vil afsløre, om “frøerne” igen kan springe blandt Spaniens giganter og måske gentage 2012-sæsonens europæiske eventyr.