Getafe CF
Hjemmebane
Estadio Coliseum
Avenida de Teresa de Calcuta, Getafe
Kapacitet: 17393
Overflade: Græs
Getafe CF Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Getafe CF i år.
Getafe CFKommende Kampe
Runde 1
Celta Vigo
Runde 2
Sevilla FC
Runde 3
Valencia CF
Runde 4
Getafe CF
Runde 5
FC Barcelona
Runde 6
Getafe CF
Runde 7
Getafe CF
Runde 8
Osasuna
Runde 9
Getafe CF
Runde 10
Athletic Bilbao
Runde 11
Getafe CF
Runde 12
RCD Mallorca
Runde 13
Getafe CF
Runde 14
Getafe CF
Runde 15
Villarreal CF
Runde 16
Getafe CF
Runde 17
Real Betis
Runde 18
Rayo Vallecano
Runde 19
Getafe CF
Runde 20
Getafe CF
Runde 21
Girona FC
Runde 22
Getafe CF
Runde 23
Deportivo Alavés
Runde 24
Getafe CF
Runde 25
Getafe CF
Runde 26
Real Madrid
Runde 27
Getafe CF
Runde 28
Atletico Madrid
Runde 29
Espanyol
Runde 30
Getafe CF
Runde 31
Levante UD
Runde 32
Getafe CF
Runde 33
Real Sociedad
Runde 34
Getafe CF
Runde 35
Real Oviedo
Runde 36
Getafe CF
Runde 37
Elche CF
Runde 38
Getafe CF
Getafe CF Stillinger
Her kan du se Getafe CFs La Liga stilling. Getafe CF ligger lige nu på 8 plads i La Liga stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Athletic Bilbao
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Atletico Madrid
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Osasuna
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Elche CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Deportivo Alavés
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Espanyol
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
FC Barcelona
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Getafe CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Girona FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Levante UD
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Rayo Vallecano
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Celta Vigo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
RCD Mallorca
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Real Betis
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Real Madrid
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Real Oviedo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Real Sociedad
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Sevilla FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Valencia CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Villarreal CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Getafe CF Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 21 spillere på Getafe CFs hold i 25/26, til både La Liga og andre turneringer som Getafe CF er med i:
Jiří Letáček
Goalkeeper
Trøje #1
David Solís
Goalkeeper
Trøje #13
David Mancha
Defender
Trøje #0
Djené Ortega
Defender
Trøje #2
Omar Fernández
Defender
Trøje #15
Diego Salguero
Defender
Trøje #16
Francisco Far
Defender
Trøje #17
Juan Sánchez
Defender
Trøje #21
Domingos Duar
Defender
Trøje #22
Ismael Lemlal
Defender
Trøje #28
Luis Manzanares
Midfielder
Trøje #5
Javier Jiménez
Midfielder
Trøje #5
Christantus Uche
Midfielder
Trøje #6
Alejandro López-Ocaña
Midfielder
Trøje #7
Mauro Rosa
Midfielder
Trøje #8
Yvan Noupa
Midfielder
Trøje #17
Alberto Alcántara
Midfielder
Trøje #37
Juan López
Attacker
Trøje #7
Borja Moya
Attacker
Trøje #9
Peter Carmona
Attacker
Trøje #19
Coba Costa
Attacker
Trøje #29Getafe CF Historie og Info
Getafe Club de Fútbol S.A.D. – i daglig tale blot Getafe CF eller ”los azulones” – repræsenterer byen Getafe i den sydlige udkant af Madrids hovedstadsområde. Klubben har gennemgået en bemærkelsesværdig rejse fra regionale amatørturneringer til det øverste lag af spansk fodbold og har manifesteret sig som en fast bestanddel af La Liga i det 21. århundrede. Trods beskedne økonomiske rammer har Getafe gentagne gange udfordret mere traditionsrige modstandere, optrådt i to Copa del Rey-finaler og tre europæiske kampagner samt opnået en rekordhøj femteplads i Primera División.
Klubben er kendt for sin karakteristiske blå trøje, for et loyalt – om end numerisk begrænset – lokalpublikum, og for et ledelseshierarki, der siden 2002 har været domineret af præsident Ángel Torres Sánchez. Getafe har desuden udviklet tætte, til tider intense, rivaliseringer med specielt naboerne fra Leganés og øvrige madrilenske storklubber. Det hele udspiller sig på det kommunalt ejede Coliseum, et stadion der siden 1998 har lagt græs til de fleste af klubbens største øjeblikke og som aktuelt moderniseres for at matche nyere krav til komfort og kapacitet.
I det følgende udfoldes Getafe CF’s historie, identitet, organisation og resultater i et omfattende leksikonisk format, der søger at belyse alle væsentlige facetter af klubben – fra de tidligste rødder i 1920’erne til nutidens udfordringer med økonomisk fair-play og ambitioner om permanent top-10-status i Spaniens fornemste liga.
Byens klub og dens identitet
Geografisk placering og betydning
Getafe er en selvstændig kommune i Comunidad de Madrid, cirka 13 kilometer syd for hovedstaden. Byen voksede kraftigt i 1960’erne og 1970’erne, hvor især industri og militærindretninger tiltrak tilflyttere fra hele Spanien. Den demografiske sammensætning har præget klubbens publikum: mange indbyggere med rødder andre steder i landet ankom med færdigformede sympatier for Real Madrid, Atlético Madrid eller klubber fra deres hjemegne. Getafe CF har derfor måttet kæmpe for sin synlighed i et stærkt konkurrencepræget fodboldmiljø.
Navn, ejerstruktur og juridisk form
Selskabet opererer som Sociedad Anónima Deportiva (S.A.D.), en selskabsform der blev obligatorisk for professionelle spanske klubber i 1990’erne. Klubben har haft forskellige stiftelses- og navnevarianter gennem tiden, men slog sig fast som Getafe CF den 8. juli 1983, hvor den nuværende licens blev vedtaget. Kommunen besidder ikke længere majoriteten af aktierne; præsident Ángel Torres Sánchez og hans erhvervsnetværk udgør i dag den reelle kontrol. En påstået overtagelse fra et Dubai-baseret konsortium i 2011 materialiserede sig aldrig fuldt ud, hvilket siden er blevet bekræftet af både klub og investorer.
Historisk udvikling
Forgængerne (1923-1983)
Getafes fodboldrødder går tilbage til Sociedad Getafe Deportivo, stiftet af billedhuggeren Filiberto Montagud i 1923. Foreningen skiftede hurtigt fokus til fodbold og registrerede sig som Club Getafe Deportivo Foot-ball Club i 1928. Efter spredte sæsoner i regionale rækker forsvandt klubben i 1933. I 1945 samledes lokale ildsjæle i baren La Marquesina og etablerede Club Getafe Deportivo på ny; den officielle stiftelsesdato for denne ”anden æra” blev 24. februar 1946.
I efterkrigstiden opnåede Getafe Deportivo flere oprykninger og nåede seks sammenhængende sæsoner i Segunda División (1976-82). Økonomiske vanskeligheder førte dog til tvangsnedrykning og ophør i 1983. Parallelt eksisterede en mindre licens – født som Peña Madridista Getafe i 1976, senere Getafe Promesas – som blev brugt som juridisk platform, da Getafe CF blev erklæret født 8. juli 1983.
Grundlæggelsen 8. juli 1983
På Costa de Vigo-salene stemte repræsentanter for Getafe Deportivo og filialholdet Getafe Promesas for at overføre licensen til en gældfri nystart: Getafe Club de Fútbol. Skifte af navn, logo og farver sikrede juridisk adskillelse fra forgængeren, selv om identiteten fortsatte i farven blå og i klubbens hymne.
Fra regionale rækker til Segunda División (1983-1994)
Med Gregorio Serrano som tidlig nøgletræner satte Getafe en bemærkelsesværdig rekord: fire sammenhængende oprykninger fra Segunda Regional til Segunda B mellem 1983-87. Efter flere mislykkede playoff-forsøg lykkedes det 11. juni 1994 – under Luis Sánchez Duque – at besejre UD Figueres og for første gang rykke op i landets næstbedste række.
Vejen til La Liga (1994-2004)
Debutsæsonen i Segunda blev turbulent. Sportsligt var et 18. plads normalt nok til nedrykning, men administrative beslutninger i 1995 om Sevilla FC og Celta de Vigo skabte ledige pladser, og Getafe beholdt niveauet. Efter endnu en nedtur i 1996 og en dramatisk redningsplayoff mod Huesca i 1997 fulgte svingdørsår: oprykning i 1999, overlevelse på andres licensproblemer i 2000, samt en ny nedrykning i 2001. Klubben var truet på eksistensen, spillerne manglede løn, og drabet på Sebastian ”Sebas” Gómez i 2001 kastede en skygge over omklædningsrummet. I april 2002 tiltrådte Ángel Torres Sánchez som præsident og stabiliserede økonomien.
Efter markante forstærkninger – blandt andre Gheorghe ”Gică” Craioveanu og Vivar Dorado – endte 2002-03 i midterfeltet, mens 2003-04 blev historisk. Med Josu Uribe som træner tog Sergio Pachón og co. til Tenerife i sidste spillerunde og vandt 5-3, hvilket sendte Getafe op blandt landets 20 eliteklubber. Klubben blev dermed den fjerde repræsentant fra regionen Madrid – og den første uden for selve hovedstaden – til at nå La Liga.
Første storhedstid og Copa-del-Rey-finaler (2004-2008)
Debutsæsonen 2004-05 under Quique Sánchez Flores sluttede på en 13. plads med mindeværdige sejre over Real Madrid og Athletic Club. Bernd Schuster tog over, sikrede 9.-pladsen i 2005-06 og gentog placeringen i 2006-07, hvor Getafe samtidig nåede sin første Copa-del-Rey-finale. Semifinalen blev ikonisk: et 2-5-nederlag på Camp Nou blev vendt til 4-0 hjemme mod FC Barcelona. Finalen tabtes knebent 0-1 til Sevilla, men gav adgang til UEFA-pokalen.
I 2007-08 – nu med Michael Laudrup – toppede Getafe sin europæiske debut: sejre over Tottenham, Anderlecht, AEK Athen og Benfica førte til kvartfinale mod Bayern München. Efter 1-1 i München førte Getafe 3-1 i forlængelse på Coliseum, men to sene mål fra Luca Toni sendte tyskerne videre på reglen om udebanemål (4-4 samlet). I samme sæson tabte klubben sin anden Copa-del-Rey-finale, 1-3 til Valencia.
Europæiske eventyr og stabilisering (2009-2013)
Míchel førte holdet til en sjetteplads i 2009-10 – den hidtil bedste – hvilket gav en ny Europa League-deltagelse. 2010-11 endte med exit i gruppespillet, og i ligaen sluttede Getafe som nummer 16. Luis García Plaza sikrede overlevelse i 2011-12 og 2012-13, men faldende tilskuertal og høje abonnementspriser skabte spændinger mellem ledelse og fans.
Nedtur og første La Liga-nedrykning (2014-2016)
Fra 2014 begyndte resultaterne at vakle. Cosmin Contra, Quique Sánchez Flores (kort ophold) og Pablo Franco forsøgte at redde kursen. I 2015-16 havde Fran Escribá 26 point efter 20 runder, men en lang negativ stime førte til nedrykning 15. maj 2016 – første gang klubben forlod La Liga siden debuten.
Bordalás-årene (2016-2021)
Efter en dårlig start i Segunda División 2016-17 afløste José Bordalás Juan Esnáider i runde 7. Holdet steg fra næstsidst til 3.-pladsen og vandt play-off mod Huesca og Tenerife. I 2017-18 blev Getafe nummer otte, i 2018-19 imponerende nummer fem – stadig klubbens rekord – og i 2019-20 nåede man Europa League-ottendedelsfinale mod Inter Milano.
Pandemi-sæsonen 2020-21 blev sværere; Getafe sluttede på 15.-pladsen, hvorefter Bordalás forlod klubben.
Nyeste udvikling (2021-2025)
Míchel vendte tilbage men fik kun ét point i otte første kampe i 2021-22. Quique Sánchez Flores overtog og reddede holdet på 39 point. I 2022-23 var udsvingene store; Quique blev fyret 27. april 2023, og Bordalás trådte ind igen og sikrede overlevelsen i sidste runde. Sæsonen 2023-24 gav en solid 12.-plads, mens 2024-25 blev præget af økonomiske restriktioner og en smal trup; først i næstsidste spillerunde blev nedrykning undgået.
Klubbens placering på det spanske fodboldlandkort
Position i La Ligas historiske tabel
Efter 21 sæsoner i den øverste række indtog Getafe efter kampagnen 2022-23 en samlet 21.-plads i historiestatistikken for Primera División.
Bedste og dårligste slutplaceringer
- Bedste placering: 5.-plads (2018-19)
- Dårligste placering: 19.-plads (2015-16)
Samlet sæsonoversigt
| Niveau | Sæsoner |
|---|---|
| Primera División | 21 |
| Segunda División | 13 |
| Segunda División B | 11 |
| Tercera División | 19 |
| Regionale rækker | 20 |
Symboler og identitet
Klubvåben
Logoet viser byvåbnet i midten – grøn baggrund med et hvidt sværd og et rødt kastiljansk slot – omkranset af en blå ring med klubbens navn. Øverst krones ringen af en guldfarvet fodbold. I 2013-14 tilføjedes en laurbærkrans og inskriptionen ”2004-2014 10 AÑOS EN PRIMERA” for at markere ti sammenhængende sæsoner i La Liga.
Hymne og sange
Den officielle hymne er en tilpasning af Manuel Bengoas tekst fra 1923, nyarrangeret af Mariano Moreno Quirós. Derudover findes flere uofficielle hyldestsange, eksempelvis ”¡Vamos Getafe!” (Los Limones) og ”Marea Azul” (Listea).
Farver og trøjeudvikling
Klubbens primære farve er azulón – mørk kongeblå. Ifølge én tradition henviser farven til arbejdstøj fra områdets fabrikker; en anden forklaring peger på Jomfruen af Los Ángeles, Getafes skytshelgen. Andentrøjen har historisk været rød, mens tredjevalg har skiftet mellem gul og andre farver.
Uniform 2025-26
| Variant | Farver & detaljer |
|---|---|
| Hjemme | Helblå; dobbelte diagonale linjer i farverne fra ude- og tredjesættet |
| Ude | Helrød; samme linjedesign |
| Tredje | Helgul; samme linjedesign |
| Udstyrsleverandør | Joma |
| Hovedsponsorer | Tecnocasa Group, ODTY News, Lowi |
Hovedsponsorer gennem tiderne
Gennem årene har trøjeforsiden bl.a. båret logoer fra Burger King, Confremar, Tecnocasa og nu ODTY News. Sponsorskiftene afspejler klubbens evne til at tiltrække både lokale og internationale virksomheder trods sin beskedne størrelse.
Stadion og faciliteter
Coliseum – historie og data
Coliseum ligger i bydelen Los Espartales og blev indviet 30. august 1998 med en kamp mod Talavera. Den officielle ceremoni, et trekantsturnerings-arrangement med Atlético Madrid, Borussia Dortmund og Feyenoord, fulgte 2. september samme år. Oprindeligt navngivet til ære for bysbarnet Alfonso Pérez, fjernede kommunen spillerens fornavn i 2023 efter kontroversielle udtalelser. Kapaciteten var længe 16.500, men en igangværende ombygning (2025-27) forventes at hæve den til cirka 18.500 og tilføje tag på alle tribuner.
Fremtidige ombygninger
Ombygningen omfatter lukning af det åbne hjørne i syd, installation af solpaneler, forbedrede adgangsforhold for personer med nedsat mobilitet og en opgradering af belysnings- og VAR-infrastruktur.
Træningsanlægget Fernando Santos de la Parra
200 meter fra stadion ligger Ciudad Deportiva Fernando Santos de la Parra med fem baner (natur- og kunstgræs), fitness-områder samt faciliteter for akademi og andethold. Anlægget fungerer også som hjemmestadion for Getafe B.
Organisation og ledelse
Præsidenter siden 1983
| År | Præsident |
|---|---|
| 1983-92 | Antonio de Miguel |
| 1992-2000 | Francisco Flores |
| 2000-01 | Felipe González |
| 2001-02 | Domingo Rebosio |
| 2002- | Ángel Torres Sánchez |
Nuværende bestyrelse (opdateret 6. juni 2025)
- Præsident: Ángel Torres Sánchez
- Vicepræsidenter: Felipe Triguero Escobar, Valentín Sánchez Girón
- Vocal-tesorer: María de los Ángeles Carlos Vara
- Øvrige bestyrelsesmedlemmer samt sekretær: Damián Jiménez Fraile, Juan Leif Pérez-Preus m.fl.
Sportslig struktur
Sportsdirektør Toni Muñoz leder rekruttering. Sekretariatet for fodboldbasen koordineres af Ricardo Caballero, mens lægestaben anføres af dr. Cristopher Oyola Palacios.
Trup og teknisk stab 2025-26
Førsteholdet
La Liga-reglementet påbyder numrene 1-25 til A-truppen og maks. tre ikke-EU-spillere. Getafe råder over profiler som Mauro Arambarri (dobbelt statsborgerskab URY/ESP) og Peter González (DOM/ESP).
Tilgange og afgange
- Signings 2025-26: (opdateret 17. juli 2025)
- Afgange: Enes Ünal, Stefan Mitrović, Damián Suárez (vinter), Jaime Mata, Nemanja Maksimović (sommer)
Spillere på udlån
Listen pr. 30. juni 2025 indeholder navne fra både førstehold og akademi, der er midlertidigt i andre klubber for at få spilletid.
Statistik: flest kampe og mål
| Spiller | Kampe* | Mål** |
|---|---|---|
| Damián Suárez | 349 | 7 |
| Jaime Mata | 222 | 63 |
| Manu del Moral | 201 | 37 |
*Alle officielle turneringer fra Segunda B og opefter. **Kun målscorere med +30.
Fodboldakademi og andre sektioner
Getafe CF B
Reserveholdet konkurrerer 2025-26 i Segunda Federación og spiller hjemmekampe på Ciudad Deportiva. Holdet fungerer som springbræt for talenter til førsteholdet.
Ungdomsstruktur
Akademiet omfatter 4 prebenjamín-, 8 benjamín-, 7 alevín-, 7 infantil-, 5 cadete- og 3 juvenil-hold. Fundación Getafe CF driver en bred skole med fokus på både sport og uddannelse.
Internationale akademier
Klubben samarbejder med satellit-akademier i blandt andet Latinamerika og tilbyder ophold for udenlandske talenter i Getafe.
Andre sportsgrene
- Getafe CF Golf Team
- Getafe CF Racing Team
- Getafe CF Equipo Genuine (fodbold for spillere med intellektuelle handicap)
Supporterkultur
Afición og dens udvikling
Abonnementsantallet steg fra 5 000 (2003-04) til 11 500 (2004-05) efter oprykningen. Toppen blev nået i 2019 med 13 000 sæsonkortholdere. Priser, tv-tider og økonomisk krise udløste dog et fald til cirka 6 000 i 2013-14, hvilket gav klubben et ufortjent ry som ”klub uden fans”. Succesen i 2016-17 og justerede priser bidrog til en ny stigning.
Peñas og organiseret fanmiljø
De ældste supporterklubber er Peña La Amistad (1970), Peña Los Perejiles (1971) og Peña San Isidro (1975). I dag er over 20 peñas tilknyttet Federación de Peñas de Getafe CF, herunder grupper i Venezuela, Storbritannien, Mexico og Japan.
Grada de animación og Comandos Azules
Fondo Azulón samler de mest stemningsskabende fans i sydenden af Coliseum. Gruppen opstod 2017 som en fusion mellem Curva Azulona og de ældre ultras ”Comandos Azules” (grundlagt 1994).
Rivaliseringer
- CD Leganés: Det sydmadrilenske derby daterer til 1960’erne; første gang i La Liga 8. september 2017 (1-2 til Getafe).
- Rayo Vallecano: Konkurrence om at være tredje-kraft i regionen.
- Real Madrid og Atlético Madrid: Sportsligt Davids-mod-Goliat-element og lokal nabostolhed.
- FC Barcelona og Valencia CF: Rivaliseringen udspringer af mindeværdige Copa- og ligaopgør i 2000’erne.
Ikoniske fejringer og traditioner
Sejre fejres ofte ved statuen ”Cibelina” på Plaza del Obispo Felipe Scío. Klubben har skabt flere kontroversielle markedsføringskampagner – mest omtalt er den humoristiske ”Zombies Calientes de Getafe” fra 2011, der opfordrede mandlige fans til sæddonation for at ”opdrætte” nye tilhængere.
Priser og hæder
Nationale meritter
- Copa del Rey: Finalist 2007, 2008
- Segunda B (Gr. I): Mester 1998-99
Internationale præstationer
- UEFA Cup/Europa League: Kvartfinale 2007-08, 1/16-finale 2010-11, 1/8-finale 2019-20
- Copa Ibérica: Sølv 2019
Individuelle priser
| Pris | Modtager | År |
|---|---|---|
| Trofeo Zamora | Roberto Abbondanzieri | 2006-07 |
| Trofeo Miguel Muñoz | Bernd Schuster | 2005-06 |
| Trofeo Miguel Muñoz | José Bordalás | 2018-19 |
| Trofeo Zarra | Borja Mayoral | 2023-24 |
Værdifulde rekorder
- Største ligasejr: 5-0 mod Espanyol (2005-06)
- Største sejr i Copa: 12-0 ude mod CF Tardienta (2023)
- Største europæiske sejr: 3-0 over AEK Athen (2008) og FC Krasnodar (2019)
- Transferrekord ud: Marc Cucurella til Brighton (18 mio. €, 2021-22)
- Transferrekord ind: Nemanja Maksimović og Marc Cucurella (begge 10 mio. €)
Statistik og rekorder
Største sejre og nederlag
| Kategori | Sejr | Nederlag |
|---|---|---|
| Regionalt | 8-0 vs. Rayo Los Ángeles (1984) | 2-3 vs. CD San Fermín (1985) |
| Nationalt | 9-1 vs. Atlético Arona (1986) | 1-5 vs. Real Madrid (2016) |
| Internationalt | 3-0 vs. AEK Athen (2008) | 0-3 vs. VfB Stuttgart (2010) |
Publikumstal og abonnementsudvikling
Coliseum fyldes typisk til bristepunktet i kampe mod Real Madrid, Atlético og FC Barcelona, mens gennemsnittet i øvrige kampe historisk har ligget mellem 8 000 og 11 000. Rekorden for abonnenter er 13 000 i 2019.
Klubbens rolle i samfundet
Fundación Getafe CF
Under ledelse af Ángel Torres Sánchez arbejder fonden med inkluderende fodboldskoler, sundhedsinitiativer, jobtræning og kulturelle aktiviteter. Sergio Pachón – firmålsskytten fra 2004 – fungerer som direktør for klubbens fodboldskole.
Fremtidsperspektiver
Med 20 sæsoner i den øverste række er Getafe i dag mere etableret end mange gamle traditionsklubber. De nuværende udfordringer er især økonomisk fair-play, fastholdelse af publikumstal og opgradering af Coliseum. Talentudvikling via Getafe B og et stærkt skandinavisk-latinamerikansk scoutingnetværk skal skabe transferindtægter og sportslig kontinuitet. Ambitionen er en stabil top-10-placering, sporadiske europæiske eventyr og fastholdelse af klubbens unikke identitet som Madrids arbejderklub i blå.
Således fortsætter fortællingen om Getafe CF – fra beskedne marker i San Isidro til internationale arenaer mod Bayern München og Inter Milano – som et eksempel på, hvordan visionær ledelse, stærk lokal forankring og tro på egne metoder kan skrive nye kapitler i spansk fodbolds kollektive historie.