Eduardo Camavinga

Eduardo Celmi Camavinga, født 10. november 2002 i Miconje i den angolanske provins Cabinda, er en fransk landsholdsspiller, der primært dækker midtbanen men ved flere lejligheder også har optrådt som venstreback for den spanske storklub Real Madrid. Han slog igennem i en meget ung alder hos Stade rennais FC, hvor hans kombination af fysisk styrke, teknisk kvalitet og taktisk modenhed vakte opsigt i hele Europa, før et stort skifte til Real Madrid i 2021 forvandlede ham til en fast del af en af verdens mest vindende klubtrupper. Allerede som teenager debuterede han for det franske A-landshold, og siden har han bidraget til både en VM-sølvmedalje i 2022 og kvalifikationen til EM-slutrunden i 2024.

Tidlige år og familie

Camavinga kom til verden i et flygtningecenter i Miconje i Cabinda, et område klemt mellem Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo og Atlanterhavet. Forældrene, Celestino Eduardo og Sofia Pedro Simão, havde kort forinden forladt urolighederne i Brazzaville og befandt sig midlertidigt i Angola, hvor konflikten i Cabinda-enklaven fortsat gjorde dagligdagen usikker. I 2003, få måneder efter sønnens fødsel, tog familien den lange tur til Europa og slog sig først ned i Lille og dernæst i Amiens, før de fandt mere blivende ro i Fougères i det nordøstlige Bretagne.

I barndommen dyrkede Eduardo judo inspireret af en ældre bror, men legen med bolden i skolegården optog ham endnu mere. En pædagog – fodboldentusiasten Fatima – så talentet og opfordrede moderen til at melde ham ind i den lokale klub. Syv år gammel meldte han sig under fanerne i Drapeau Fougères, hvor faderen samtidig spillede på seniorholdet. Han prøvede kræfter både som angriber og som midterforsvarer, før trænerne gradvist begyndte at forme ham som midtbanespiller.

Familiens sammenhold og Camavingas egen målrettethed blev styrket, da deres nybyggede hus i Lécousse brændte til grunden i 2013. Den traumatiske oplevelse, som efterlod familien uden ejendele, blev siden af spilleren selv fremhævet som en drivkraft for hans sportslige ambitioner. Den 31. oktober 2019 modtog han – få dage før sin 17-års fødselsdag – fransk statsborgerskab, og kort tid senere bestod han baccalauréat économique et social, hvilket vidner om et fokus på skolegangen midt i den hastigt voksende fodboldkarriere.

Klubkarriere

Stade rennais FC

I 2013 blev Camavinga optaget på Rennes’ akademi. Talentet gjorde, at han konstant blev rykket op til ældre årgange, og allerede som 15-årig optrådte han fast på U17-holdet og i reserveholdets kampe. Den 15. december 2018 skrev han under på sin første professionelle kontrakt – blot 16 år og en måned gammel – og blev dermed den yngste til at underskrive en proaftale i klubbens historie.

Debuten i Ligue 1 faldt 6. april 2019, da han som indskifter mod Angers blev den første spiller født i 2002, der optrådte i en af de fem store europæiske ligaer. Få uger senere fulgte den første startplads mod AS Monaco, hvor han med moden boldomgang og stærk duelstyrke tiltrak sig massiv positiv omtale, selv om han sad over i selve Coupe de France-finalen, som hans holdkammerater vandt over Paris Saint-Germain.

Sommeren 2019 forlængede han kontrakten, og allerede 18. august samme år leverede han en kampafgørende assist i 2-1-sejren over PSG, hvilket indbragte ham prisen som kampens spiller og gjorde ham til den yngste assistmager i Ligue 1-historien (16 år og 281 dage). Den flotte start sikrede ham UNFP-prisen som Månedens Spiller i august 2019 – også her var han den yngste nogensinde. Den 15. december 2019 scorede han sit første ligamål i en udebanesejr over Lyon og slog endnu en klubrekord som yngste målscorer (17 år, 1 måned og 5 dage). I den efterfølgende sæson bar han trøje 10 efter Rafik Guitanes udlån og deltog i fire Champions League-opgør mod Krasnodar, Chelsea og Sevilla.

Real Madrid CF

Den 31. august 2021 blev skiftet til Real Madrid en realitet; kontrakten løber oprindeligt til 2027, og overgangssummen blev opgjort til 31 millioner euro plus mulige bonusser. Debuten i La Liga kom 12. september 2021 hjemme mod Celta Vigo: han erstattede Eden Hazard efter pausen og nettede blot få minutter senere i en kamp, der endte 5-2. Tre dage senere i Milano fik han Champions League-debut, hvor han lagde op til Rodrygos sejrsmål mod Inter.

I august 2022 skiftede han fra rygnummer 25 til 12, og i 2022 var han både næstbedst til Kopa-trofæet og til den europæiske Golden Boy-pris efter FC Barcelonas Gavi. Den 6. maj 2023 fuldendte han som 20-årig et komplet sæt af hjemlige og internationale titler, da Madrid vandt Copa del Rey-finalen mod Osasuna. I november 2023 belønnede klubben hans udvikling med en kontraktforlængelse til 2029.

Trøjenummeret blev igen ændret forud for sæsonen 2024-25, hvor han overtog nummer 6 efter Nachos afgang. Opstarten blev dog forpurret af en ledbåndsskade i knæet, der kostede deltagelsen i UEFA Super Cup, og senere på efteråret fulgte først en muskelruptur i biceps femoris mod Liverpool i november 2024 og siden en total ruptur af en adductor-sene i april 2025, hvilket lukkede hans sæson før tid. Når han er skadefri, anvender træner Carlo Ancelotti ham både som dynamisk 6-er, som boks-til-boks-spiller og i perioder som nødløsning på venstre back.

Trods perioder udenfor har Camavinga allerede sat sig varige spor i klubben med bidrag til La Liga-mesterskaber i 2021-22 og 2023-24 samt Champions League-triumfer i 2021-22 og 2023-24. Han har desuden været med til at løfte Supercopa de España i 2022 og 2024, UEFA Super Cup i 2022 og 2024, FIFA Club World Cup i 2022 samt den genintroducerede Intercontinental Cup i 2024.

Landsholdskarriere

Ungdoms- og OL-hold

Seks dage efter tildelingen af fransk statsborgerskab blev Camavinga 6. november 2019 udtaget til U21-landsholdet som erstatning for Matteo Guendouzi. Han startede inde mod Georgien i EM-kvalifikationen og spillede hele kampen, der endte 3-2 til Frankrig. I sommeren 2021 blev han optaget i den foreløbige trup til OL i Tokyo, men Rennes gjorde brug af deres ret til at tilbageholde spilleren, fordi turneringen ikke figurerer på FIFAs officielle kalender.

A-landsholdet

En positiv COVID-19-test hos Paul Pogba åbnede døren for Camavingas første A-landsholdskald 27. august 2020. Debuten kom 8. september på Stade de France mod Kroatien i Nations League: han erstattede N’Golo Kanté efter en time og blev som 17-årig og 303 dage næstyngste franske landsholdsspiller siden 1914. 7. oktober 2020 fik han sin første startplads og kvitterede med et akrobatisk omvendt saksespark mod Ukraine; dermed blev han næstyngste målscorer i landets historie.

I november 2022 udtog Didier Deschamps ham til VM i Qatar. Han fik spilletid i to kampe, herunder finalen mod Argentina, hvor han blev indskiftet på venstre back ved stillingen 0-2 og var med til at vende kampen til 3-3 før det afgørende straffesparksdrama. I maj 2024 var hans navn atter at finde på den franske bruttoliste til EM 2024.

Spillestil og positioner

Camavinga er udpræget alsidig. Som akademispiller vekslede han mellem angriber, central forsvarer og midtbanemand, inden han fandt sin naturlige plads centralt på banen. Han kombinerer aggressiv boldjagt, eksplosiv acceleration og en modstandskraft i nærkampene med eminent boldkontrol, korte vendinger og en evne til at sætte tempo med få berøringer.

I Rennes spillede han oftest som ”8-er”, en to-vejsspiller der binder holdet sammen, men kunne også ligge dybt som defensiv midtbane eller tage chancer fra distancen. I Real Madrid har Carlo Ancelotti gjort brug af ham både som sekser foran forsvaret, som energisk indskifter på de to centrale pladser og – når skaderne har krævet det – som offensivt tænkt venstreback, hvor hans løbestyrke og driblefærdigheder kommer til deres ret.

Meritter og hædersbevisninger

Klubtrofæer

• Coupe de France: 2018-19 med Stade rennais FC.
• La Liga: 2021-22, 2023-24 med Real Madrid.
• Copa del Rey: 2022-23 med Real Madrid.
• Supercopa de España: 2022, 2024 med Real Madrid.
• UEFA Champions League: 2021-22, 2023-24 med Real Madrid.
• UEFA Super Cup: 2022, 2024 med Real Madrid.
• FIFA Club World Cup: 2022 med Real Madrid.
• FIFA Intercontinental Cup: 2024 med Real Madrid.

Landshold

• FIFA World Cup: sølv 2022 (Frankrig).

Individuelle udmærkelser

• UNFP Ligue 1 Månedens Spiller: august 2019 (yngste modtager nogensinde).
• Révélation de l’année, France Football: 2019.
• Kopa-trofæet: 2. plads 2022.
• Golden Boy: 2. plads 2022.
• IFFHS Youth (U20) World Team: 2020, 2021, 2022.
• To stadionfaciliteter i Ille-et-Vilaine bærer hans navn: en bane ved Château du Bois-Guy (indviet september 2020) og Stade intercommunal Eduardo-Camavinga i La Chapelle-Janson (indviet juni 2021).

Statistiske milepæle

Selv om antallet af kampe og mål naturligt forandrer sig fra sæson til sæson, står flere af Camavingas statistiske bedrifter allerede som markante pejlemærker. Han blev som 16-årig den yngste spiller til både at få en professionel kontrakt og debutere i Rennes’ førsteholdstrøje, og han er fortsat den yngste, der har leveret en Ligue 1-assist og vundet prisen som Månedens Spiller i samme liga.

I Real Madrid scorede han i sin allerførste kamp og blev i maj 2023 den yngste spiller til at notere en assist i en Champions League-semifinale, 20 år og 180 dage gammel. På internationalt niveau blev han i september 2020 Frankrigs næstyngste debutant gennem tiderne og ganske kort efter næstyngste målscorer. Pr. marts 2025 tæller landsholdskarrieren allerede optrædener ved både VM og EM-slutrunder, og på klubplan har han før sin 23-års fødselsdag vundet samtlige store titler, Real Madrid kunne tilbyde.