Brint - Løsningord til krydsord

Af Fodboldispanien.dk i Opdag Spanien den 21. oktober 2025

Solen bager over stadiontagene i Sevilla, og på cafébordene rasler kaffekopperne, mens dagens krydsord bliver vendt med samme iver, som når locals diskuterer VAR-kendelser i La Liga. Uanset om du er til kampklar taktik eller stille siesta, er der én lille nøgle, der ofte volder større problemer end Barcelonas presspil: ledetråden “Brint”.

Hvordan klemmer man universets letteste grundstof ned i et net af sorte og hvide felter? Skal der stå H eller hydrogen? Proton eller deuterium? Og hvad gør man, når krydset nægter at acceptere plus-tegn og tal? I denne guide giver vi dig de skarpeste løsningsord - fra ultrakorte symboler til de lange sammensætninger, der får pointtavlen til at tikke.

Sæt dig godt til rette mellem fodboldsnak og flamencorytmer, og lad os sammen afkode alle tænkelige “brint”-varianter, så du kan krydse felterne af med samme selvtillid, som når Pedri lægger en stikning i dybden.

Brint – korte løsninger (1–3 bogstaver: H, H2, H+)

De fleste krydsord går efter den absolut korteste gengivelse af elementet, og her er H kongen på blokken - ét eneste bogstav, der både dækker grundstoffet brint og i populærkulturen kan dukke op i sammensætninger som H-bombe. Særligt i danske krydsord, hvor ledetråden blot lyder “brint (1)”, er svaret næsten altid dette ene bogstav. Er der i stedet spurgt til den rene gas, kan konstruktøren finde på at skrive “brintgas (2)” eller “diatomisk brint” som ledetråd, og så er den to-bogstavs løsningsmulighed H2 oplagt.

Når brint omtales i en syre-baseret eller elektrolytisk kontekst, viser krydset ofte hen til dens ladede form, og her kan du støde på H+ (hydrogenion/hydron). Vær dog opmærksom på de enkelte blad- eller avisregler: Nogle rudemønstre tillader + eller tal, andre kræver at du skriver det ud som “hplus” eller “h2” - især i digitale krydsord uden specialtegn. For at gøre det hurtigt at overskue, får du de tre mest almindelige miniløsninger her:

H - element-symbol for brint
H2 - molekylær/diatomisk brint
H+ - hydrogenionen, brint uden sit elektron

Tip til at ramme rigtigt: Se altid på krydsets øvrige bogstaver og på sproget i ledetråden. Er dén neutral (“grundstof nr. 1”) skal du tænke enkeltbogstav. Er der tale om “gas til brændselsceller” eller “raketbrændstof”, ligger H2 tættere på. Og dukker ord som “syre”, “pH” eller “proton” op, er det næsten altid H+. Bliv derfor ikke fanget af automatpiloten - selv de korteste svar kan kræve en hurtig kemitime.

Brint krydsord 4–5 bogstaver

Har du fået opgivet “brint” som ledetråd, og viser rammen blot 4 - 5 felter, er der gode chancer for, at konstruktøren går efter helt korte fagudtryk. Det er ofte dér, hvor symboler eller forkortede former må rettes til “krydsord-venlige” varianter uden specialtegn.

Fire bogstaver (4):

Løsning	Hvornår passer den?
atom	Når brint beskrives som selve atomet, fx “det letteste atom”.

Fem bogstaver (5):

hatom - bruges, hvis krydset egentlig antyder “H-atom”, men bindestregen ikke må stå i gitteret.
hydro - græsk forstavelse for vand/brint; dukker op i tematiske kryds om kemi eller energilagring (“hydro-” som præfix).
hplus - alternativ skrivemåde til H⁺, når plustegnet heller ikke er tilladt. Tjek om andre svar i krydset også omskriver tegn på denne måde.

Når du tester disse muligheder, kig på de krydsende bogstaver: passer O som sidste bogstav, peger det næsten altid mod atom eller hydro; mens et M eller S til sidst straks udpeger hatom eller hplus.

Bemærk, at nogle danske krydsord i dag gladeligt blander engelsk og naturvidenskab. Derfor kan du støde på små variationer som “hydro” i et ellers dansk gitter. Brug altid konteksten - er temaet energi, vil “hydro” eller “hplus” være mere sandsynlige end den rent kemiske “hatom”.

Brint krydsord 6 bogstaver

Når krydsordsskribenten hverken sigter efter de ultrakorte kemiske symboler (H, H₂) eller de lange navne som hydrogen, ender opgaven ofte på seks bogstaver. Her finder man de rent faglige, men stadig relativt hyppige svar, der beskriver brint i en bestemt kemisk form eller som atomkerne.

proton - den nøgne kerne af et almindeligt brintatom; dukker op i både naturfags- og almenkryds.
hydrid - betegner den negative brintion H⁻; oplagt hvis ledetråden nævner “negativ ion” eller “saltdannende brint”.
isotop - generel løsning, når stikordet taler om “variant af brint” eller “atom med neutronafvigelse”.
triton - kernen i det radioaktive tritium (en proton + to neutroner); kan drille, fordi ordet også er navnet på en havgud i græsk mytologi.

En hurtig bogstavtælling hjælper: begynder svaret med P og tredje bogstav er O, lander du næsten altid på proton; mens et mønster som H-?-R-I-D skriger hydrid. Mangler du vokaler, er isotop taknemmelig, da den kun bruger én af hver.

Konteksten er afgørende. Finder du ordene “tungt vand”, “fusion” eller “beta-henfald”, peger det mod triton; står der derimod “salt” eller “metallegierung”, er hydrid sandsynligst. Ved mere generelle ledetråde som “atomvariant” vil redaktøren ofte nøjes med isotop, selv om brint ikke nævnes direkte.

Vær opmærksom på, at disse seksbogstavsløsninger kun sjældent har en overført, popkulturel betydning - bortset fra triton, der kan forveksles med havfruefar i Disney-universet. Krydsbogstaverne er derfor din bedste ven til at skille kemi fra tegnefilm og sikre, at svaret faktisk handler om brint.

Brint krydsord 7–9 bogstaver

Når ledetråden angiver 7-9 bogstaver, rykker vi fra de ultrakorte kemiske symboler til de egentlige fagudtryk. Her finder du de tre «klassikere» - tritium, hydrogen og deuterium - samt det mere beskrivende elementet. De dukker jævnligt op, både i rene kemikryds og i temaer om energi, klima eller endda rumfart.

Tritium (7) passer perfekt, når stikkord som “radioaktivt brint”, “H-3” eller “fusionsbrændstof” optræder. Tritium kendes også fra ure og kompasnåle med selvlysende maling, hvilket krydsordskonstruktører elsker at alludere til. Typiske stikord kan være:

“Radioaktiv isotop”
“Bruges i fusionsreaktor”
“Selvlysende stof i dykkerur”

Hydrogen (8) er det internationale navn for brint. Det vælges ofte, når krydset lader som om det er “videnskabeligt” eller når sprogskift indgår som finte. Ledetråden kan lyde “raketbrændstof”, “Hindenburg-gas” eller blot “grundstof nr. 1”. Husk, at bogstavet Y i midten gør ordet let at be- eller afkræfte via kryds.

Deuterium (9) kaldes populært “tungt brint”. Kigger du efter ord som “tungt vand”, “H-2” eller “stabil isotop”, er dette dit bedste bud. Et wildcard er elementet (9), som konstruktører vælger, hvis de vil beskrive brint i mere lyriske vendinger - fx “det letteste i universet” eller “Big Bang-elementet”. Krydsbogstaver fra vokalerne E-E-E er ofte afslørende.

Tip til at lande det rigtige af de fire: noter konteksten (radioaktivt → tritium, tungt → deuterium, internationalt → hydrogen, beskrivende → elementet) og tjek krydsbogstaverne for de karakteristiske mønstre: TR-I-I-M, HY-DR-G-N, DE-U-E-I-M eller E-L-E-M-E-N-T-E-T. Med disse i baghovedet klares de fleste 7-9-bogstavs “brint-gåder” på et øjeblik.

Overført betydning og sammensatte ord (10+ bogstaver)

Når ledetråden kredser om energi, klima eller våben - og ordlængden sniger sig op på to cifre - er vi ofte ude i sammensatte ord, hvor selve grundstoffet brint fungerer som for- eller mellemled. Her er det ikke atomets fysik, men dets anvendelse, der er i fokus, og derfor ser man svar som bl.a. brintbombe eller brintøkonomi.

Typiske krydsordsløsninger, der starter med selve ordet “brint”, er listet herunder. De dukker især op i kryds, hvor emnet er geopolitiske spændinger, grøn omstilling eller energiteknologi:

brintbombe (10) - kendetegnet ved ordene “fusion” eller “termonuklear”.
brintcelle (10) - stikord som “brændselscelle”, “elbiler” eller “H₂ + O₂ → elektricitet”.
brintøkonomi (13) - bruges, når krydset taler om “fremtidens energisamfund”.
brintproduktion (16) - kommer frem ved ledetråde som “elektrolyse”, “grøn gas” eller “PtX”.

Skifter ledetråden til latin/engelsk klingende fagord, er det tit “hydro-” eller “hydrogen-”, der skal på blokken. To af de mest gængse ses her:

hydrogenering (13) - hvis der nævnes “margarine”, “vegetabilsk fedt” eller “katalytisk tilsætning af H₂”.
hydrogenbinding (16) - rammer plet, når stikordene er “DNA”, “vandmolekyle” eller “svage intermolekylære kræfter”.

Huskeregel: Sæt først flueben ved temaet - krig, klima eller kemi i praksis - og tæl derefter bogstaver. Krydsbogstaver som N ? Ø i “?ØKONOMI” peger straks mod brintøkonomi, mens enden “-ERING” næsten altid betyder hydrogenering. Er der tale om teknologiske løsninger i elbiler, vælg brintcelle; om våben, vælg brintbombe. På den måde bliver de lange, sammensatte ord pludselig lige så logiske som den enkle bogstavforkortelse H.

Sådan finder du det rigtige svar: kontekst, længde og kryds

Kig først på konteksten: Står ledetråden i et rent kemi-hjørne af krydset, er svaret næsten altid et symbol (H), en ion (H⁺) eller en isotop (deuterium). Er opgaven derimod pakket ind i energi- eller klimaord som “brændselscelle”, “grøn omstilling” eller “raketbrændstof”, peger det på lange begreber som brintøkonomi eller hydrogenbinding. På samme måde kan en kulturel eller historisk ramme antyde en metaforisk brug - præcis som “matador” kan lede tanken både til tyrefægtning og TV-serier.

Tjek tegn- og længdereglerne: Nogle krydsord accepterer hverken tal eller specialtegn. I så fald omskrives H₂ til h2 eller h2gas, og H⁺ til hplus. Se desuden, om alle svar i bladet er små eller store bogstaver; det kan afgøre, om atom (4) eller H (1) er mest sandsynligt.

Brug krydsbogstaverne aktivt: Har du f.eks. ‑R-T-N, er proton (6) oplagt, mens ‑Y-R-D- peger mod hydrid. Ordene tungt, radioaktivt og negativ ion er klassiske stikord, der hjælper dig med at vælge mellem deuterium, tritium og hydrid. Får du et engelsk krydsningsbogstav (fx “Y” midt i ordet), kan det være fordi redaktøren forventer hydrogen frem for brint.

Hurtig huskeliste: