
Alcoyano
Grundlagt: 1929
Liga: Primera División RFEF - Group 2
Placering: #18
Hjemmebane
Campo Municipal El Collao
Calle Oliver, Alcoy
Kapacitet: 4850
Overflade: Græs

Alcoyano Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Alcoyano i år.
AlcoyanoFærdigspillede Kampe
Runde 2


Alcoyano Stillinger
Her kan du se Alcoyanos Primera División RFEF - Group 2 stilling. Alcoyano ligger lige nu på 18 plads i Primera División RFEF - Group 2 stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
38 | 17 | 16 | 5 | 46 | 35 | 11 | 67 |
|
2 |
![]() |
38 | 18 | 10 | 10 | 47 | 31 | 16 | 64 |
|
3 |
![]() |
38 | 18 | 9 | 11 | 51 | 33 | 18 | 63 |
|
4 |
![]() |
38 | 15 | 13 | 10 | 52 | 52 | 0 | 58 |
|
5 |
![]() |
38 | 14 | 16 | 8 | 54 | 49 | 5 | 58 |
|
6 |
![]() |
38 | 12 | 18 | 8 | 58 | 36 | 22 | 54 |
|
7 |
![]() |
38 | 13 | 15 | 10 | 42 | 35 | 7 | 54 |
|
8 |
![]() |
38 | 14 | 11 | 13 | 40 | 43 | -3 | 53 |
|
9 |
![]() |
38 | 12 | 16 | 10 | 46 | 46 | 0 | 52 |
|
10 |
![]() |
38 | 14 | 9 | 15 | 52 | 51 | 1 | 51 |
|
11 |
![]() |
38 | 11 | 16 | 11 | 51 | 41 | 10 | 49 |
|
12 |
![]() |
38 | 13 | 8 | 17 | 48 | 49 | -1 | 47 |
|
13 |
![]() |
38 | 11 | 13 | 14 | 44 | 59 | -15 | 46 |
|
14 |
![]() |
38 | 10 | 16 | 12 | 41 | 51 | -10 | 46 |
|
15 |
![]() |
38 | 12 | 10 | 16 | 51 | 58 | -7 | 46 |
|
16 |
![]() |
38 | 10 | 13 | 15 | 43 | 48 | -5 | 43 |
|
17 |
![]() |
38 | 9 | 16 | 13 | 36 | 34 | 2 | 43 |
|
18 |
![]() |
38 | 10 | 12 | 16 | 32 | 47 | -15 | 42 |
|
19 |
![]() |
38 | 7 | 16 | 15 | 32 | 52 | -20 | 37 |
|
20 |
![]() |
38 | 8 | 11 | 19 | 37 | 53 | -16 | 35 |
|
Alcoyano Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 28 spillere på Alcoyanos hold i 24/25, til både Primera División RFEF - Group 2 og andre turneringer som Alcoyano er med i:

Marc Montaner
Goalkeeper
Trøje #0
Manuel Humanes
Goalkeeper
Trøje #1
Jaume Cardell
Goalkeeper
Trøje #13
Carlos Blanco
Defender
Trøje #0
Pablo Ripoll
Defender
Trøje #0
Primitivo García
Defender
Trøje #0
Borja Niñerola
Defender
Trøje #2
Jon Sagarna
Defender
Trøje #3
Andrés Martínez
Defender
Trøje #5
Francisco Valverde
Defender
Trøje #18
José García
Defender
Trøje #26
Sergio Revilla
Defender
Trøje #33
Rubén Serrano
Midfielder
Trøje #0
Daniel Orta
Midfielder
Trøje #0
Iñaki Jordá
Midfielder
Trøje #0
Imanol Lugea
Midfielder
Trøje #0
Javier Gaspar
Midfielder
Trøje #3
Eneko Ubillos
Midfielder
Trøje #4
Haritz Laskurain
Midfielder
Trøje #8
Rafael Palmas
Midfielder
Trøje #24
José Lara
Midfielder
Trøje #41
David Simarro
Attacker
Trøje #0
Mamor Niang
Attacker
Trøje #0
Dani Triguero
Attacker
Trøje #0
Yacine Qasmi
Attacker
Trøje #9
Cristian Fontanella
Attacker
Trøje #10
Víctor Pastrana
Attacker
Trøje #11
Mamadou Diallo
Attacker
Trøje #41Alcoyano Historie og Info
Club Deportivo Alcoyano, S.A.D. er én af de ældste og mest traditionsrige fodboldinstitutioner i den valencianske provins Alicante, og klubben er på samme tid et lokalt identificeringspunkt, et nationalt referencepunkt for vedholdenhed og et symbol på fremadrettet ambition. Gennem mere end et århundrede har Alcoyano været kendt for sin urokkelige kampgejst, som i spansk dagligsprog har affødt udtrykket “tener más moral que el Alcoyano” – at have mere moral end Alcoyano – og klubben har siden 1928 bevæget sig op og ned gennem samtlige niveauer i det spanske ligasystem.
I dag spiller mandskabet sine hjemmekampe på det charmerende Estadio El Collao, et anlæg med plads til 4.850 tilskuere, opført i 1921 i et naturligt amfiteaterlignende terræn i den nordlige udkant af tekstilbyen Alcoy. Selve fodboldafdelingen så officielt dagens lys den 13. september 1928, efter at repræsentanter for byens daværende klubber havde besluttet at samle kræfterne under ét blåt-hvidt flag. Siden da har holdet præsteret fire sæsoner i La Liga, tolv i Segunda División, adskillige ophold i den gamle Segunda B og Primera Federación samt perioder i de regionale rækker – alt sammen krydret med mindeværdige cup-kampe mod spansk fodbolds stormagter.
Fra de første regionale triumfer via guldalderen i 1940’erne, over årtierne med skiftende op- og nedrykninger til det moderne selskab Alcoyano, der i 2014 blev omdannet til aktieselskab (S.A.D.), udgør klubbens historie et fascinerende spejl af det spanske fodbolds udvikling. Nedenfor følger en tematisk og kronologisk gennemgang af alle centrale aspekter: grundlæggelse, sportslig udvikling, stadion, ledelse, spillerprofiler, statistik, kultur, økonomi og aktuelle perspektiver – alt sammen baseret på verificerbare fakta.
Geografisk og institutionel identitet
Placering i Valencia-regionen
Alcoy ligger i den nordlige del af provinsen Alicante, cirka 50 kilometer fra Middelhavet, omgivet af Sierra de Mariola-bjergenes grønne bakkedrag. Byens industrielle traditioner – først papir og senere tekstil – har sat et solidt præg på den lokale selvforståelse, og fodboldklubben har siden 1920’erne været samlingspunkt for arbejderkvartererne omkring bymidten og for de mange småbyer i comarca-området l’Alcoià.
Juridisk selskabsform
Siden 1. august 2014 har Alcoyano været registreret som Sociedad Anónima Deportiva (S.A.D.). Omstruktureringen betød en formel adskillelse mellem klubbens historiske foreningsrødder og et aktiebaseret ejerskab, men de sportslige rettigheder, farverne og navnet blev bibeholdt fuldstændigt. I januar 2023 trådte den baskiske erhvervsmand Juan Carlos Ramírez ind som hovedaktionær, mens der i 2025 atter blev åbnet for en bredere lokal aktionærkreds.
Farver, emblem og kaldenavn
Alcoyano spiller i blåt og hvidt – farverne der allerede fra 1930’erne skabte tilnavnet los blanquiazules. Emblemet kombinerer byens våben med klubbens initialer og har kun undergået mindre moderniseringer. Uofficielt omtales holdet ofte som “El equipo de la moral”, et kælenavn der knytter sig til den ukuelige optimisme, som spillerne udviste i 1940’erne, hvor de trods store nederlag fortsatte med at jage scoringer til allersidste minut.
Historisk udvikling
Forløberne før 1928
Den organiserede fodboldaktivitet i Alcoy tog fart i 1920’erne, blandt andet takket være den populære Boxing Club Deportivo Alcoyano, hvis fodboldafdeling i 1927 vakte opsigt med sejre over større regionale modstandere. Succesen ansporede til en egentlig fusion mellem de to lokale klubber Levante og Racing, hvilket banede vejen for det Alcoyano, vi kender i dag.
1928-1936: Stiftelse, Murcia-forbundet og de første regionale meritter
Den formelle stiftelse fandt sted 13. september 1928 i journalisten Camilo Jordá Carbonells hjem. Alcoyano tilmeldte sig året efter den murciske fodboldfederation og debuterede i 1929/30-turneringen (Segunda Categoría Murciana – Grupo B), hvor klubben sluttede som nummer tre ud af fem. De følgende fire sæsoner bød på både fremgang og kontroverser om dommerpræstationer, men i 1931/32 kom den første titel – gruppesejr i tredje murciske sektion – og i 1932 skiftede Alcoyano til den valencianske federation. Frem mod den spanske borgerkrig lå holdet konsekvent i toppen af sin række.
1939-1950: Efter borgerkrigen, opstigning og guldalder
Trods tabet af flere profiler i krigsårene kom Alcoyano stærkt ud af blokken i 1939/40 som regional valenciansk amatørmester. I 1941/42 sikrede holdet oprykning til Segunda División, og blot tre år senere – sæsonen 1944/45 – vandt de hele den næstbedste række og rykkede for første gang op i La Liga. Debutsæsonen i 1945/46 endte dog med nedrykning, men i Copa-turneringen nåede Alcoyano helt til kvartfinalerne efter at have elimineret både Salamanca og Athletic Club.
Allerede i 1946/47 gentog klubben kunststykket som Segunda-vinder og tog turen tilbage til bedste række. Højdepunktet kom i 1947/48, hvor Alcoyano endte som nummer 10 – én placering foran Real Madrid – og dermed forblev i La Liga. Perioden cementerede klubbens ry for ukuelighed, og selv om de i 1948/49 atter rykkede ned, indprentede mottoet om “moral” sig for alvor i den spanske fodboldhistorie.
1950-1960: Nedrykningernes begyndelse og et udødeligt slogan
Den tredje og indtil videre sidste La Liga-sæson blev spillet i 1950/51, hvor Alcoyano sluttede næstsidst og måtte ned igen. I 1953/54 fulgte den første degradering til Tercera División. Blandt årsagerne var økonomisk pres og et stadigt større gab til landets storklubber. Netop i denne æra spredte udtrykket “tener más moral que el Alcoyano” sig: Beretninger fortæller, hvordan spillerne protesterede, da en dommer fløjtede af før tid, selv om holdet tabte stort, overbeviste om, at de stadig kunne vende slaget.
1960-1977: Skift mellem tredje niveau og regional fodbold
1960’erne åbnede med fornyet optimisme, men flere mislykkede oprykningsplayoffs – herunder finalen mod Basconia i 1961/62 – satte en stopper for ascenderingsplanerne. I 1967 blev Segunda División endelig ramt igen efter sejr over Eldense og Olot, men opholdet varede kun to sæsoner. I 1973/74 dumpede klubben helt ned i Regional Preferente for første gang; tre år i træk sluttede Alcoyano dog som nummer to og rykkede i 1977 op i en udvidet Tercera División.
1977-1996: Etablering i Segunda B
Efter fire stabile sæsoner i Tercera sikrede Alcoyano sig i 1981/82 gruppetitlen og rykkede administrativt op i Segunda B, da Levante UD faldt for nedrykninger grundet økonomi. Fra 1982 til 1996 fulgte fjorten sammenhængende sæsoner på dette niveau, med tredjepladsen i 1967/68 (tidligere nævnt) som forbillede. Bedste placering i perioden blev to fjerdepladser i 1989/90 og 1990/91, sidstnævnte med efterfølgende playoff-deltagelse mod Compostela, Badajoz og Alavés.
1996-2004: Otte år i Tercera og den lange vej tilbage
Nedrykningen i 1995/96 sendte klubben ud i otte sæsoners ørkenvandring. Trods suveræn gruppesejr i 1996/97 og en målfarlig “Boli” (42 sæsonscoringer) glippede oprykningen i sidste øjeblik mod Lorca. Først i 2003/04, under chilenske Roberto Granero, lykkedes det via sejre over Poblense og Mar Menor at vende tilbage til Segunda B.
2004-2011: Konsolidering i Segunda B og cupeventyr
Det første syvårige ophold i det nye årtusind blev præget af gradvis styrkelse: syvendeplads i 2004/05, femteplads i 2005/06, og en tredjeplads i 2006/07 – dog med playoff-nederlag til Burgos efter straffesparksdrama. I Copa del Rey leverede Alcoyano store overraskelser: 4-1 over Mallorca i 2005/06 og remiser mod FC Barcelona i 2007/08-udgaven.
2011-2014: 42 års venten på Segunda og omdannelse til S.A.D.
Sæsonen 2010/11 blev historisk. Via playoff-sejre over Real Madrid Castilla, Eibar og Lugo rykkede Alcoyano 42 år efter sidste deltagelse op i Segunda División. Den glæde holdt kun til sommeren 2012; en næstsidsteplads sendte holdet ned igen. I 2014 afsluttedes processen med at omdanne klubben til aktieselskab.
2014-2019: Uforløst potentiale og ny nedtur
I Segunda B fortsatte Alcoyano med at blande sig i toppen; men Eibar og Cartagena viste sig igen at være onde ånder i playoff-opgør i 2013 og 2017. I 2018/19 sluttede holdet som nummer 16 og tabte efterfølgende playout-duel mod Celta de Vigo B, hvilket betød nyt fald til Tercera.
2019-2021: Pandemi, administrativ oprykning og kongelig kæmpefærd
Alcoyano førte gruppen suverænt, da coronapandemien lukkede turneringen i marts 2020. Efter RFEF’s beslutning om at fastfryse stillingen blev klubben kåret som mester og favoriseret i det efterfølgende playoff, som dog måtte annulleres på grund af positive testresultater hos en anden deltager. 10. august 2020 rykkede Alcoyano dermed administrativt op i Segunda B.
Aftenen den 20. januar 2021 blev et nyt kapitel i sagaen om “moral”: På et fyldt Collao eliminerede blanquiazules Real Madrid fra Copa del Rey med 2-1 efter forlænget spilletid; forinden var SD Huesca sendt hjem med 2-1. I ottendedelsfinalen tabte Alcoyano knebent 1-2 til Athletic Club.
2021-2025: Indtog i Primera Federación og skiftende resultater
Med den spanske ligastrukturreform blev Primera Federación dannet i 2021, og Alcoyano kvalificerede sig med det samme. I fire sæsoner sluttede holdet som nummer 11 (2021/22), 15 (2022/23), 11 (2023/24) og 18 (2024/25), hvilket førte til nedrykning i foråret 2025. I Copa del Rey 2021/22 gentog klubben bedriften med endnu et opgør mod Real Madrid (1-3-nederlag i sekstendedelsfinalen), efter at have slået Badajoz og Levante ud.
2025- : Aktuel fase i Segunda Federación
I den nye Segunda Federación er holdet placeret i gruppe 3 sammen med modstandere fra Catalonien, Balearerne, Valencia og Aragón. Der er igen tale om et semi-professionelt miljø, hvor klubben skal genetablere sig med lokal aktionærbase og samme urokkelige tro på en ny opstigning.
Konkurrenceresultater og meritter
Ligadeltagelse pr. niveau (opgjort til og med 2024/25)
Niveau | Sæsoner |
---|---|
La Liga | 4 |
Segunda División | 12 |
Primera Federación / Primera RFEF | 4 |
Segunda Federación | 1 |
Segunda División B | 29 |
Tercera División | 31 |
Bedste ligaresultater
- 10. plads i La Liga 1947/48 (foran Real Madrid)
- Mesterskaber i Segunda División: 1944/45, 1946/47, 1949/50 (gr. II)
- Regionale titler: flere regionale valencianske amatørtitler i 1939/40 og 1940/41
Copa del Rey-højdepunkter
- Kvartfinale 1946 (sejre over Salamanca og Athletic Club; exit mod Real Madrid)
- Sekstendedelsfinale 2005/06 (4-1 over Mallorca, hederligt 0-1 mod Atlético Madrid)
- Sekstendedelsfinale 2007/08 (knald-eller-fald-duel mod FC Barcelona)
- Ottendedelsfinale 2020/21 (sensationssejr 2-1 over Real Madrid og tæt 1-2 mod Athletic Club)
Amatør- og venskabsturneringer
Alcoyano har tradition for at invitere til Trofeo Ciudad de Alcoy, som klubben selv har vundet 18 gange mellem 1977 og 2021. Hertil kommer triumfer i Gandía (3), Villena (1), Cartagena (1) og Yecla (1).
Stadion El Collao
Byggeri og arkitektur
Anlægget åbnede 28. august 1921 på jord doneret af papirfabrikanten Francisco Laporta Boronat. Med hjælp fra over 200 soldater fra Infanteriregimentet Vizcaya nr. 21 blev terrænet planeret, og banen fik målene 102 × 63 meter – stadig gældende i dag. Grundstrukturen minder om engelske stadionklassikere, med tribuner tæt på banen og naturlig læ fra bjergsiderne.
Kapacitet og renoveringer
Officiel kapacitet er 4.850 tilskuere. I forbindelse med oprykningen til Segunda i 2011 blev både græstæppe og sprinklersystem udskiftet for første gang. Tilskuertætheden er traditionelt høj, især under cup-bragene mod La Liga-klubber.
Stemning og tilskuere
El Collao er kendt for en intim atmosfære, hvor publikum bogstaveligt talt “hænger” ind over banen. Den akustiske effekt forstærkes af betontribunernes hældning, og kombinationen af tætte gader og bjergluft gør koldtvinteraftner til en særlig oplevelse.
Statistik og milepæle
Historiske kampe og mål (udvalg)
Kategori | Dato | Kamp |
---|---|---|
Første regionalkamp | 29/09/1929 | Gimn. Elche 2-0 Alcoyano |
Første La Liga-kamp | 23/09/1945 | Real Murcia 2-3 Alcoyano (mål af “Tito” efter 1 min.) |
Parti nummer 2.500 i officielle turneringer | 02/01/2011 | Alcoyano 0-0 Atlético Baleares (Segunda B) |
Første kamp i Primera Federación | 27/08/2021 | Alcoyano 1-0 Betis Deportivo (mål: Jona) |
Topscorere
- Mest scorende spiller: Miguel Pascual Valor (1963-1971) med 117 mål i officielle kampe.
- Flest mål på én sæson: Agustín “Boli” Sánchez González – 42 mål i 1996/97.
- Flest La Liga-mål: Francisco “Quisco” Fernández Serrano – 16 mål i 74 topkampe.
Manager-kronologi (udsnit)
Alcoyano har haft en lang række trænere, fra Florentino Moya i 1929/30 til den nuværende chef Juli Cerdá (ansat 2024). Blandt de mest markante figurer er Ramón Balaguer, der både i 1940’erne og igen i 1950’erne stod bag klubbens største triumfer, samt Juande Ramos, der siden blev internationalt anerkendt.
Spillertrup 2024-25
Den aktuelle trup er registreret til Segunda Federación og blev senest opdateret 6. februar 2025. De blå-hvide råder over en blanding af lokale talenter og rutinerede profiler, og flere spillere besidder dobbelt nationalitet i henhold til FIFA-reglerne. (Detaljerede navnelister opdateres officielt på klubbens hjemmeside).
Klubkultur og identitet
“La moral del Alcoyano”
Udtrykket er blevet en del af det spanske sprog som synonym for ukuelig optimisme. Legenden siger, at spillerne ved stillingen 0-4 stadig jagtede et comeback – eller i andre versioner protesterede mod en forkortet dommertid trods et massivt nederlag.
Hymnen
Den officielle sang “La moral del Alcoyano” blev komponeret i 1979 af Miguel Peidró og Jaime Lloret med tekst af Armando Santacreu til klubbens 50-års-jubilæum. I 2004 gav sangeren José Zamora den et moderne lydbillede, og der findes en valenciansk version.
Lokale rødder og fællesskab
Klubbens fortættede tilhørsforhold til byen understreges af de årlige festligheder ved “Mig Any” og “Moros y Cristianos”, hvor spillere ofte deltager i optog, og hvor El Collao fungerer som socialt mødested for generationer af Alcoy-familier.
Kendte spillere og trænere
Udmærkede spillere (minimum 100 ligakampe eller international status)
- Anselmo
- Sergio Barila
- Raúl Fabiani
- Anthony Lozano
- Antonio Calpe
- Manuel Carrión
- Jorge Devesa
- Manuel Gato
- Diego Jiménez
- Fernando Maestro
- Víctor Sanjuán
- David Porras
- Miku
Profilerede trænere
- Juande Ramos (1992-1994) – senere UEFA Cup-vinder med Sevilla FC.
- Manuel Ruiz Sosa (perioder i 1970’erne) – tidligere Sevilla-legende som spiller.
Økonomi og ejerskab
Overgang til S.A.D.
Med omdannelsen til aktieselskab i 2014 blev der udstedt aktier, der fordelte ejerskabet på investorer og supportere. Strukturen muliggjorde kapitaltilførsel, men fastholdt lokal forankring.
Nyt hovedaktionær i 2023
I januar 2023 købte Juan Carlos Ramírez en aktiepost der gjorde ham til majoritetsaktionær. Han havde tidligere engageret sig i andre klubprojekter og tilkendegav en ambition om sportslig stabilitet i de nationale profligaer.
Lokalt aktionariat 2025
Efter nedrykningen til Segunda Federación blev en del af aktierne tilbagekøbt af mindre, primært lokale investorer, for at sikre, at foreningen igen stod på et rent Alcoy-fundament med sportsligt fokus på talentudvikling og bæredygtig økonomi.
Fremtidsudsigter
Alcoyanos umiddelbare mål er en hurtig tilbagevenden til Primera Federación og på længere sigt at genvinde en permanent plads i den professionelle Segunda División. Med et historisk stadion, en lojal fanbase og den velkendte “moral” som strategisk kapital, satser klubben på at konsolidere sig som bæredygtig organisation i det moderne spanske fodboldlandskab.
Uanset de næste resultater vil Alcoyano fortsætte med at være et referencepunkt for kampgejst, regional stolthed og autenticitet – præcis de værdier, der har gjort blanquiazules til et ikon i mere end et århundrede og som fortsat inspirerer nye generationer til at tro på, at intet er umuligt, så længe moralen forbliver ubøjelig.