
UD Las Palmas
Hjemmebane
Estadio de Gran Canaria
Avenida Pío XII 29, Las Palmas de Gran Canaria
Kapacitet: 32392
Overflade: Græs

UD Las Palmas Kampe
Her kan du se kampprogrammet for UD Las Palmas i år.
UD Las PalmasKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


UD Las Palmas Stillinger
Her kan du se UD Las Palmass Segunda División stilling. UD Las Palmas ligger lige nu på 22 plads i Segunda División stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
UD Las Palmas Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 40 spillere på UD Las Palmass hold i 25/26, til både Segunda División og andre turneringer som UD Las Palmas er med i:

Adrián Suárez
Goalkeeper
Trøje #0
Dinko Horkaš
Goalkeeper
Trøje #13
Álvaro Giardini
Goalkeeper
Trøje #30
Víctor Iglesias
Goalkeeper
Trøje #31
Israel Leon
Goalkeeper
Trøje #35
Ignacio Benlloch
Goalkeeper
Trøje #43
Marvin Park
Defender
Trøje #2
Mika Medina
Defender
Trøje #3
José Suárez
Defender
Trøje #4
Alejandro Rodríguez
Defender
Trøje #26
Valentín Pezzolesi
Defender
Trøje #27
Juan González
Defender
Trøje #28
Valentino Álvarez
Defender
Trøje #32
Saliou Mandiang
Defender
Trøje #34
Sergio Laranxeira
Defender
Trøje #38
E. Cedeño
Midfielder
Trøje #0
J. Recoba
Midfielder
Trøje #0
Enzo Loiodice
Midfielder
Trøje #12
Manuel Lázaro
Midfielder
Trøje #14
Iñaki Zambrano
Midfielder
Trøje #16
Víctor Rozada
Midfielder
Trøje #18
Kirian Concepción
Midfielder
Trøje #20
Jonathan Ramos
Midfielder
Trøje #21
Pedro Mejías
Midfielder
Trøje #27
Sergio García
Midfielder
Trøje #33
José Sánchez
Midfielder
Trøje #38
Lorenzo Amatucci
Midfielder
Trøje #73
José López
Attacker
Trøje #0
Francisco García
Attacker
Trøje #7
Marc Rovira
Attacker
Trøje #9
Pau Besalduch
Attacker
Trøje #9
Jaime Arnaiz
Attacker
Trøje #17
Sory Kaba
Attacker
Trøje #18
Sandro Castillo
Attacker
Trøje #19
Diego Pérez
Attacker
Trøje #34
Arturo Cosano
Attacker
Trøje #36
Elías Martinez
Attacker
Trøje #40
Sergio González
Attacker
Trøje #41
Iván Embolo
Attacker
Trøje #45
Jesé Ruiz
Attacker
Trøje #99UD Las Palmas Historie og Info
Unión Deportiva Las Palmas, oftest blot kaldet UD Las Palmas eller simpelthen Las Palmas, er flagskibet for professionel fodbold på De Kanariske Øer og en af de mest traditionsrige klubber i spansk fodbold. Klubben repræsenterer byen Las Palmas de Gran Canaria og har siden grundlæggelsen den 22. august 1949 været kendt for sine karakteristiske gule og blå farver, for sin urokkelige tro på talentudvikling fra øernes egne rækker samt for en historie, der spænder fra rekorder, europæiske eventyr og storhedstid til økonomiske sammenbrud, rekonstruktioner og genopstandelser.
Med i alt 36 sæsoner i den spanske Primera División, 33 i Segunda División og 6 i Segunda B indtager klubben en plads som nummer tyve på den samlede historiske rangliste i Spaniens øverste liga. I den hjemlige kontekst huskes Las Palmas især for sølvet i La Liga 1968-69, for finalen i Copa del Rey 1977-78 samt for en bemærkelsesværdig periode på 19 sammenhængende sæsoner i den bedste række fra 1964-65 til 1982-83. Ikke mindre ikonisk er rivaliseringen med CD Tenerife, kendt som El Derbi Canario, der deler øgruppen i to farvestrålende lejre ved hver eneste indbyrdes dyst.
I dag spiller førsteholdet sine hjemmekampe på Estadio de Gran Canaria, der siden 2003 har afløst det legendariske Estadio Insular. Klubbens struktur omfatter et bredt udviklingshierarki med Las Palmas Atlético som filial i den nationale seniorpyramide, et Las Palmas C i regional fodbold, et meriteret Juvenil A‐hold samt helt moderne træningsfaciliteter i Ciudad Deportiva de Barranco Seco. At klubben tillige råder over officielle medier, et voksende kommercielt brand, flere tidligere og nuværende sidesektioner – fra eSports til strandfodbold – vidner om en institution, der i dag favner langt mere end de 90 minutter på grønsværen.
Klubbens oprindelse og grundlæggelse
Baggrunden i efterkrigstidens ø‐fodbold
I kølvandet på Den Spanske Borgerkrig stod de fem dominerende klubber på Gran Canaria – Real Club Victoria, Marino FC, CD Gran Canaria, Atlético Club (tidligere CD Santa Catalina) og Arenas Club – over for økonomisk pres og talentflugt mod fastlandet. Særligt en ny licensbestemmelse fra det spanske fodboldforbund, som begrænsede kontraktlængden til to år, betød, at øernes yngste profiler forsvandt, før de for alvor slog igennem lokalt. Idéen om at samle kræfterne i én stærk repræsentant voksede frem som et nødvendigt svar på den sportslige og finansielle udsultning.
Fusionen den 22. august 1949
Initiativtagerne Manuel Rodríguez Monroy og Adolfo Miranda Ortega, henholdsvis næstformand og formand i den regionale fodboldunion, indkaldte den 28. februar 1949 til møde i Las Palmas, hvor tanken om en fælles klub blev fremlagt. Efter måneders forhandlinger underskrev alle fem klubber en sammenslutningsaftale, og Unión Deportiva Las Palmas blev en realitet den 22. august 1949. José del Río Amor blev første præsident, mens Pancho Arencibia hentet fra Atléticos trænerbænk overtog ansvaret for den nyuddannede trup, der allerede samme efterår deltog i nationale turneringer.
De første farver, første bane og første kamp
Farvevalget faldt naturligt på gult og blåt – “El oro de nuestras playas y el azul de nuestro mar” – som avisen Canarias Deportiva skrev den 20. oktober 1949. Klubben overtog Marino FC’s hjemmebane, Estadio Las Palmas (senere Estadio Insular). Den 9. oktober 1949 spillede holdet sin første uofficielle kamp, en 2-1 sejr over Marino, hvor Antoñito Jorge skrev sig ind i historiebøgerne som klubbens allerførste målscorer.
Historisk udvikling
Raketstarten 1949-1952 – dobbeltoprykninger
Allerede i debutsæsonen 1949-50 blev Las Palmas nummer to i deres Tercera‐gruppe og rykkede op i Segunda. Momentum fortsatte, og i juni 1951 sikrede holdet sig – blot to år efter stiftelsen – endnu et oprykning, denne gang til Primera División. Klubben blev dermed den første i Spanien, der avancerede to niveauer på stribe i sine to første sæsoner.
Første ophold i eliten og etableringen (1951-1960)
Debutsæsonen 1951-52 sluttede med nedrykning, især grundet svag udeform, men efter to år i den næstbedste række gav en ny guldårgang fundamentet til seks sammenhængende sæsoner i toppen. Profiler som Alfonso Silva og Rafael Mújica sikrede stabile – om end midterorienterede – placeringer, før et samlet pointtal på blot 13 i 1959-60 udløste endnu et fald. Perioden blev dog også kendt for pionerer som målmand Manolo Montes (første spiller solgt til en fastlandsklub) og anføreren Juan Beltrán, der som første UD‐spiller opnåede spansk A‐landsholdsudtagelse.
Genopstigning og den gyldne æra 1964-1983
Under træner Vicente Dauder tog Las Palmas stormskridt tilbage til eliten i 1964-65. Herefter fulgte 19 ubrudte sæsoner i Primera División – klubbens længste sammenhængende ophold. Kulminationen kom i 1967-68 med en tredjeplads efter Real Madrid og FC Barcelona og året efter et sensationelt sølv med blot fire points afstand til hovedstadsholdet. Den sportslige platform var lokale koryfæer som Tonono Afonso, Juan Guedes, Francisco Castellano og Germán Dévora; senere forstærket af argentinske stjerner som Daniel Carnevali, Carlos ‘El Puma’ Morete, Quique Wolff og Miguel Ángel Brindisi.
Europæiske eventyr
Succesen udløste debut i Inter‐Cities Fairs Cup 1969-70 mod Hertha BSC, efterfulgt af to UEFA Cup‐deltagelser i 1972-73 og 1977-78. I førstnævnte turnering nåede Las Palmas ottendedelsfinalen via sejre over Torino Calcio og Slovan Bratislava, før FC Twente standsede marchen. Tilbagelægningen i 1977-78 endte i sekstendedelsfinalen mod Ipswich Town.
Copa del Rey-finalen 1978
Den 19. april 1978 indtog Las Palmas Santiago Bernabéu som finaledeltager i Copa del Rey, hvor FC Barcelona dog sejrede 3-1. Trods nederlaget cementerede kampen klubbens nationale gennemslagskraft og styrkede fodboldens status på øerne yderligere.
Fald og næsten opløsning 1983-2004
Nedrykningen 1982-83 blev starten på et hårdt årti. En kortvarig tilbagevenden til La Liga i 1985-86 blev fulgt af faldet i 1987-88 og – endnu værre – rutsjeturen ned i Segunda B i 1992, ledsaget af en gæld på 600 millioner pesetas. Omstruktureringen til aktieselskab reddede klubben fra lukning, og i 1996 rykkede Las Palmas igen op i Segunda, videre til Primera i 2000, men den glæde varede blot to sæsoner, før kursen atter pegede nedad. I 2003-04 faldt klubben for anden gang på et årti til Segunda B, og en hidtil uset konkursbeskyttelsesproces under dommer Juan José Cobo Plana blev sat i værk.
Sanering og ny begyndelse 2004-2015
Efter hårdt administrativt arbejde lykkedes det at indgå akkordaftaler med kreditorerne, sikre ekstern kredit og vende tilbage til Segunda i 2006. I juni 2015 afsluttede retten det ti år lange konkursforløb som opfyldt, og samme sommer kronede et dramatisk play-off‐opgør mod Real Zaragoza anstrengelserne med en længe ventet oprykning til La Liga.
Nutidige op- og nedture
Las Palmas holdt sig i den bedste række 2015-16 (11. plads) og 2016-17, men i 2017-18 med fire skiftende trænere og blot 21 point efter 34 runder kom nedrykningen uundgåeligt. Efter fem sæsoner i Segunda lykkedes det i 2022-23 – med García Pimienta ved roret – at sikre ny oprykning via en målløs sidste spillerunde mod Deportivo Alavés. Sæsonen 2023-24 bød på en stabil første halvdel og en hård slutspurt, men målet om overlevelse blev nået. Ikke desto mindre venter endnu en omstart i Segunda fra og med 2025-26 som følge af ny nedrykning efter kun to år i den bedste række.
Identitet og symboler
Våbenskjoldets komposition
Klubbens emblem, designet af Simón Doreste y Doreste, er et safirblåt skjold prydet af byvåbnet for Las Palmas de Gran Canaria, omkranset af de fem grundlæggerklubbers våben. Over midten løber en gul båndrulle med navnet Unión Deportiva Las Palmas, bynavnet og øgruppens betegnelse, mens en hvid båndrulle med devisen “Segura tiene la palma” adskiller yderkanten fra midten. Øverst ses en kongekrone – arvet fra Real Club Victoria – selv om klubben aldrig har båret titlen “Real”.
Hymner og sangtraditioner
To officielle hymner har ledsaget klubben. Den første, “Arriba de ellos”, blev skrevet af José Trunchado. Den nuværende hymne, med tekst af Gonzalo Monasterio og melodi af Peón Real, vandt ved en landsdækkende konkurrence og fik stor folkelig opbakning, kulminerende med en tredjeplads ved Barcelonas Festival de la Canción Deportiva. I jubilæumsåret 2009 udskrev klubben samtidig den såkaldte “Piotemazo”‐konkurrence, hvor Luis Quintanas sang “Amarillo es mi color” gik hen og blev et populært uofficielt kamp‐anthem.
Farver og spillersæt
Helt fra starten har Las Palmas’ primære trøje været gul, mens shorts og strømper har været kongeblå med gul topkant. Andendragten varierer, idet klubben skiftevis hylder hver af de oprindelige moderklubber – senest med en celeste dragt til ære for Marino FC med silhuetter af Gran Canarias vartegn. Et tredje sæt benyttes lejlighedsvis, men farverne skifter. På tværs af ungdomshold bæres lignende – men ikke identiske – sæt for visuelt at understrege rejsen mod “den ægte” gule trøje.
Dragtproducenter og sponsorer
Detaljer om de seneste års leverandører og hovedsponsoraftaler er ikke offentligt udbygget her, men klubben har siden professionaliseringen i 1990’erne opretholdt kommercielle partnerskaber på linje med andre Segunda- og Primera-klubber.
Stadion og træningsfaciliteter
Estadio Insular – den historiske byggeklods
Mellem 1949 og 2003 udgjorde Estadio Insular i bydelen Ciudad Jardín hjemmebanen. Her blev klubbens første store triumfer og mest legendariske aftener skrevet ind i kanarisk fodboldhistorie, herunder sejre over storklubber som FC Barcelona og Atletico Madrid i 1950’erne-60’erne.
Estadio de Gran Canaria
Den 8. maj 2003 åbnede et moderne, oprindeligt multi‐anlagt stadion i kvarteret Siete Palmas med kapacitet på 32 392 tilskuere. Indvielseskampen mod RSC Anderlecht endte 2-1 til hjemmeholdet på scoringer af Rubén Castro og Alain Nkong. Fra 2014 blev den omkransende atletikbane fjernet, tribunerne rykket tættere på banen, og en løbende opgradering ventes at øge kapaciteten til 44 484 senest i 2029 i forbindelse med Spaniens VM 2030-værtsplaner.
Ciudad Deportiva de Barranco Seco
Træningsanlægget i Barranco Seco har været klubbens base siden 1982. En gennemgribende nyopførelse, indviet 8. juli 2019, har givet tre helbaner (to naturgræs og én kunstgræs), et fireetagers servicebyggeri, fitness‐områder, behandlingsrum, pressefaciliteter og plads til 130 biler – alt sammen på 70 000 m². Første fase kostede klubben 22,5 millioner euro finansieret af egne midler.
Organisation og ledelse
Selskabsform og ejerskab
Siden 1992 har UD Las Palmas været en Sociedad Anónima Deportiva (SAD). Denne selskabsform, indført i spansk eliteidræt for at øge økonomisk ansvarlighed, indebærer, at klubben ejes af aktionærer snarere end et traditionelt foreningsmedlemskab.
Bestyrelse og direktion
Miguel Ángel Ramírez Alonso har siddet i præsidentstolen siden juli 2005. Bestyrelsen består aktuelt af en præsident, en næstformand og to bestyrelsesmedlemmer, suppleret af en professionel sportsdirektion, der håndterer spillerscouting, kontraktforlængelser og den daglige sportsdrift.
Præsidenter gennem tiderne
Fra 1949 til i dag har klubben haft 22 forskellige mandatperioder. Juan Trujillo Febles står med 15 sammenhængende år (1959-1974) som den længst siddende præsident; Fernando Arencibia Hernández og Manuel García Navarro er de eneste, der har beklædt posten i to omgange.
Sportslig ledelse og trænerstab
I alt har Las Palmas haft 61 individuelle cheftrænere, hvoraf flere har haft flere perioder. Pierre Sinibaldi topper listen med 166 kampe, mens Roque Olsen, Luis Molowny, Juan Manuel Rodríguez, Sergio Krešić, Satur Grech, Paco Castellano og Vicente Dauder alle har passeret 100 officielle kampe.
Oprykningseksperter
Klubben kan notere ni samlede oprykninger – syv til Primera og to til Segunda. Historiens første blev sikret af Arsenio Arocha, mens de seneste triumfer til den øverste række er leveret af Paco Herrera (2015) og García Pimienta (2023).
Spillertruppen
Nuværende førstehold
Truppen opdateres løbende; spillere tildeles numre 1-25, mens academy‐spillere, som registreres i Las Palmas Atlético men kan optræde i La Liga eller Segunda, bærer numre over 25. Ligaens regler tillader maksimalt tre ikke‐EU‐spillere.
Legendariske profiler
- Juan Guedes – central midtbanegeneral fra 1960’erne; døde tragisk i 1971 blot 28 år gammel.
- Tonono Afonso – elegant forsvarskrumtap; omkom 1975 af en leverinfektion.
- Germán Dévora – senere ærespræsident; kendt som “El Maestro”.
- Alfonso Silva og Rafael Mújica – offensive ikoner, vendte hjem til klubben i 1950’erne.
- Rubén Castro – topscorer og dobbelt målscorer i den legendariske 4-2 sejr over Real Madrid i 2001.
- Pedri – nutidigt stortalent, der senere tog skridtet til FC Barcelona.
Akademi og talentudvikling
Las Palmas Atlético – “La Vela Chica”
Siden 1977 har Las Palmas Atlético været klubbens B-hold og har tilbragt 12 sæsoner i Segunda B og spiller aktuelt i Segunda Federación (fjerde niveau). Kælenavnet “Den lille sejl” refererer til hovedholdets historiske skibslogo og understreger, at følgestærke vindere er på vej op.
Las Palmas C
Tredjeholdet blev stiftet 2006, midlertidigt nedlagt 2010 og genetableret året efter. Holdet har pendlet mellem Regional Preferente og Tercera Federación og opnåede i 2025-26 at blive divisionsvinder og rykke tilbage til Tercera efter førsteholdets nedrykning.
Juvenil A
Ungdomsafdelingen blev grundlagt 1952. Med 27 ligatitler, én Copa del Rey Juvenil (1971-72) og ni triumfer i Torneo de Adeje er akademiet en af landets mest priserige ungdomsafdelinger.
Ungdomsmeritter
Konkurrence | Titler | Seneste |
---|---|---|
Copa del Rey Juvenil | 1 | 1972 |
Copa Federación Juvenil | 1 | 1995 |
Turneringsstatistik og meritter
Samlet Ligahistorik
Niveau | Sæsoner | Bedste plac. | Seneste ophold |
---|---|---|---|
Primera División | 36 | 2 (1968-69) | 2023-24 – 2024-25 |
Segunda División | 33 | 1 (1953-54, 1963-64, 1984-85, 1999-2000) | 2018-23, 2025-- |
Segunda B | 6 | 1 (1992-93, 1995-96) | 2005-06 |
Pokaler og internationale deltagelser
- La Liga: Runner-up 1968-69
- Copa del Rey: Runner-up 1977-78
- Segunda División: 4 mesterskaber
- Segunda División B: 2 mesterskaber
- Inter-Cities Fairs Cup: 1 deltagelse (1969-70)
- UEFA Cup: 2 deltagelser (1972-73 ottendedelsfinale, 1977-78 sekstendedelsfinale)
Udmærkelser
- Trofeo Amberes 1956 – hæder for bedste ungdomsarbejde.
- Trofeo Caballero 1967-68 – mest scorende hold i La Liga.
- Medalja de Oro de Canarias 2025 – regional hædersbevisning.
Trofæer og titler
Nationale turneringer
Turnering | Titler | År |
---|---|---|
Segunda División | 4 | 1954 • 1964 • 1985 • 2000 |
Segunda División B | 2 | 1993 • 1996 |
Venskabelige trofæer (udvalgte)
- Torneo de San Ginés: 10
- Trofeo Ciudad de Las Palmas: 5
- Trofeo INCA: 5
- Copa Mahou Canarias: 3
- Trofeo Teide: 2
- Trofeo Ramón de Carranza: 1 (2017)
Rivaliseringer
El Derbi Canario: UD Las Palmas vs. CD Tenerife
De to største ø‐klubber har krydset klinger 59 gange i officielle opgør: 24 sejre til Las Palmas, 14 til Tenerife og 21 uafgjorte. I målregnskabet står det 71-57 til de gule. Det største sejrsmargin til Tenerife er 3-0 (2013-14, Segunda), mens Las Palmas’ 4-1 Copa‐triumf i 1986-87 deler rekorden for differencen.
Derbi de Las Palmas
I årene 2003-2011 eksisterede en by‐rivalisering mod Universidad de Las Palmas CF, dog uden samme historiske vægt som ø-derbyet.
Arenaen, fans og kultur
Tilskuere og peñas
I sæsonen 2023-24 registrerede klubben 25 037 abonnenter og kunne tælle 41 officielle supporterklubber fordelt over hele Spanien. I 2022-23 blev Las Palmas’ fans kåret som Segunda Divisions bedste.
Klubbens medier
- UDRadio – analog FM på 101,9 (Las Palmas), 104,8 (Sursureste) og 96,5 (Nord), samt streaming via PlayUD.
- UDTV – lanceret 2018; siden 2021 eksklusivt indhold bag betalingsplatformen PlayUD.
Kommersielle initiativer
I 2024 introducerede klubben ølserien “Pío Pío” i tre varianter som led i en udvidet brandstrategi.
Andre sportsgrene og sektioner
eSports
Siden 2017 har holdet Las Palmas Unity deltaget i eFootball‐konkurrencer, hvilket afspejler klubbens digitale ambitioner.
Fodbold Playa
Etableret i 2022, vandt strandfodboldholdet den regionale Liga Territorial i 2024.
Tidligere sektioner
Klubben har tidligere haft hold i basketball (1958-1990, kvindehold 1965-1980), svømning (fra 1963, senere udskilt), balonmano, atletik, ajedrez og endda showbol (indendørs fodbold) samt et kvindefodboldhold i Superligaen 2009-2011.
Filmografi
- Históricos del balompié: U. D. Las Palmas – dokumentar udsendt 1969 af RTVE.
- Tardes de gloria (2017) – dokumentar instrueret af Gustavo Socorro i samarbejde med klubben.
Fra fusionen i 1949 til nutidens moderne SAD-struktur står Unión Deportiva Las Palmas som et levende bevis på, at fodboldens kollektive kraft kan løfte et lokalsamfund, overleve økonomiske storme og skabe sportslige milepæle, der fortsat klinger i gult og blåt på tværs af Atlanterhavet, De Kanariske Øer og hele fodboldverdenen.