Real Zaragoza
Hjemmebane
Estadio de la Romareda
Calle de Eduardo Ibarra 6, Zaragoza
Kapacitet: 34596
Overflade: Græs
Real Zaragoza Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Real Zaragoza kampe i Segunda División i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Real Zaragoza kampe, samt de Real Zaragoza kampe der allerede er spillet.
Real Zaragoza Kommende Kampe
Runde 6
AD Ceuta FC
Runde 7
CD Mirandés
Runde 8
Real Zaragoza
Runde 9
UD Almería
Runde 10
Real Zaragoza
Runde 11
Sporting Gijón
Runde 12
Real Zaragoza
Runde 13
Granada CF
Runde 14
Real Zaragoza
Runde 15
SD Eibar
Runde 16
Real Zaragoza
Runde 17
Málaga CF
Runde 18
Real Zaragoza
Runde 19
Burgos CF
Runde 20
Real Zaragoza
Runde 21
Racing Santander
Runde 22
Real Zaragoza
Runde 23
Real Zaragoza
Runde 24
Albacete Balompié
Runde 25
Real Zaragoza
Runde 26
Cultural Leonesa
Runde 27
FC Andorra
Runde 28
Real Zaragoza
Runde 29
Cádiz CF
Runde 30
Real Zaragoza
Runde 31
Deportivo La Coruna
Runde 32
Real Zaragoza
Runde 33
CD Leganés
Runde 34
Real Zaragoza
Runde 35
Córdoba CF
Runde 36
Real Zaragoza
Runde 37
Huesca
Runde 38
Real Zaragoza
Runde 39
Real Valladolid
Runde 40
Real Zaragoza
Runde 41
UD Las Palmas
Runde 42
Real Zaragoza
Real Zaragoza Færdigspillede Kampe
Runde 5
Real Zaragoza
Runde 4
Real Zaragoza
Runde 3
CD Castellón
Runde 2
Real Zaragoza
Runde 1
Real Sociedad B
Real Zaragoza Stillinger
Her kan du se Real Zaragozas aktuelle stillinger i Segunda División for sæsonen 25/26.
Real Zaragoza ligger lige nu på 19.-pladsen med 3 point efter 5 kampe.
Real Zaragoza har vundet 0 kampe, spillet 3 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har Real Zaragoza en målforskel på -3 (scoret 3, indkasseret 6)
Du kan se tabellen med Real Zaragoza stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Racing Santander
|
5 | 4 | 0 | 1 | 15 | 10 | 5 | 12 |
|
| 2 |
Deportivo La Coruna
|
5 | 3 | 2 | 0 | 11 | 4 | 7 | 11 |
|
| 3 |
Real Valladolid
|
5 | 3 | 2 | 0 | 8 | 2 | 6 | 11 |
|
| 4 |
Cádiz CF
|
5 | 3 | 2 | 0 | 8 | 5 | 3 | 11 |
|
| 5 |
FC Andorra
|
5 | 3 | 1 | 1 | 9 | 6 | 3 | 10 |
|
| 6 |
Huesca
|
5 | 3 | 1 | 1 | 6 | 4 | 2 | 10 |
|
| 7 |
Sporting Gijón
|
5 | 3 | 0 | 2 | 6 | 5 | 1 | 9 |
|
| 8 |
Burgos CF
|
5 | 2 | 2 | 1 | 9 | 5 | 4 | 8 |
|
| 9 |
UD Las Palmas
|
5 | 2 | 2 | 1 | 6 | 4 | 2 | 8 |
|
| 10 |
Málaga CF
|
5 | 2 | 2 | 1 | 5 | 4 | 1 | 8 |
|
| 11 |
SD Eibar
|
5 | 2 | 1 | 2 | 7 | 4 | 3 | 7 |
|
| 12 |
CD Leganés
|
5 | 1 | 4 | 0 | 6 | 4 | 2 | 7 |
|
| 13 |
CD Mirandés
|
5 | 2 | 0 | 3 | 7 | 9 | -2 | 6 |
|
| 14 |
Real Sociedad B
|
5 | 1 | 2 | 2 | 7 | 8 | -1 | 5 |
|
| 15 |
UD Almería
|
5 | 1 | 2 | 2 | 10 | 12 | -2 | 5 |
|
| 16 |
Córdoba CF
|
5 | 1 | 1 | 3 | 5 | 9 | -4 | 4 |
|
| 17 |
Cultural Leonesa
|
5 | 1 | 1 | 3 | 5 | 9 | -4 | 4 |
|
| 18 |
AD Ceuta FC
|
5 | 1 | 1 | 3 | 6 | 12 | -6 | 4 |
|
| 19 |
Real Zaragoza
|
5 | 0 | 3 | 2 | 3 | 6 | -3 | 3 |
|
| 20 |
CD Castellón
|
5 | 0 | 2 | 3 | 6 | 10 | -4 | 2 |
|
| 21 |
Albacete Balompié
|
5 | 0 | 2 | 3 | 8 | 13 | -5 | 2 |
|
| 22 |
Granada CF
|
5 | 0 | 1 | 4 | 4 | 12 | -8 | 1 |
|
Real Zaragoza Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 47 spillere på Real Zaragozas hold i 25/26, til både Segunda División og andre turneringer som Real Zaragoza er med i:
Cristian Azad
Målmand
Trøje #1
Esteban Andrada
Målmand
Trøje #1
Adrián Giménez
Målmand
Trøje #13
Guillermo Labrador
Målmand
Trøje #35
Manuel Salido
Målmand
Trøje #35
Carlos Larroya
Målmand
Trøje #40
Juan Serrano
Forsvarer
Trøje #2
Daniel Tasende
Forsvarer
Trøje #3
Pablo Blanco
Forsvarer
Trøje #4
Enrique Maza
Forsvarer
Trøje #5
Sebastián Kóša
Forsvarer
Trøje #12
Francho Gracia
Forsvarer
Trøje #14
Lluís Mármol
Forsvarer
Trøje #15
Carlos Rayo
Forsvarer
Trøje #15
Bernardo Vital
Forsvarer
Trøje #15
Aleksandar Radovanović
Forsvarer
Trøje #16
Iván Ruiz
Forsvarer
Trøje #19
Martín Aguirregabiria
Forsvarer
Trøje #20
Valery Estrada
Forsvarer
Trøje #21
Hugo Mariscal
Forsvarer
Trøje #26
Jaime Rubio
Forsvarer
Trøje #30
Juan Herrera
Forsvarer
Trøje #31
Hugo Diloy
Forsvarer
Trøje #32
Yussif Saidu
Forsvarer
Trøje #33
Andrés Martín
Forsvarer
Trøje #38
Keidi Bare
Midtbanespiller
Trøje #6
Marc Pallares
Midtbanespiller
Trøje #8
Antonio Vega
Midtbanespiller
Trøje #8
José Parejo
Midtbanespiller
Trøje #10
Franck Ebolo
Midtbanespiller
Trøje #16
Kervin Villanueva
Midtbanespiller
Trøje #16
Francisco Jiménez
Midtbanespiller
Trøje #17
Paulino Gómez
Midtbanespiller
Trøje #18
Ager Barrutia
Midtbanespiller
Trøje #23
Edgar Akouokou
Midtbanespiller
Trøje #24
Hugo Ruiz
Midtbanespiller
Trøje #31
Lucas Casas
Midtbanespiller
Trøje #34
Mario Gutiérrez
Angriber
Trøje #7
Daniel Alcón
Angriber
Trøje #9
Samed Baždar
Angriber
Trøje #11
Sinan Bakış
Angriber
Trøje #12
Kenan Kodro
Angriber
Trøje #19
Adrian Lahoz
Angriber
Trøje #23
Marcos Aranda
Angriber
Trøje #23
Pau López
Angriber
Trøje #29
Aitor Buenadicha
Angriber
Trøje #30
Chema Bernal
Angriber
Trøje #32Real Zaragoza Historie og Info
Real Zaragoza er en af de mest traditionsrige institutioner i spansk fodbold, ikke blot fordi klubben gennem snart et århundrede har været det klokkeklare referencepunkt for hele Aragón, men også fordi den trods lange perioder uden for landets bedste række har formået at fastholde et nationalt – og i visse perioder europæisk – renommé, der bygger på seks sejre i den spanske pokalturnering, historiske triumfer i Messebyernes Cup 1964 og Pokalvindernes Europacup 1995 samt en uforlignelig evne til at udvikle egne profiler og samle folk fra hele regionen omkring de blå-hvide farver. Klubben blev skabt 18. marts 1932 som resultat af en sammenslutning mellem datidens to stærkeste hold i byen, Iberia Sport Club og Zaragoza Club Deportivo, og har siden været synonym med fodbold i Ebro-byen.
Den sportslige kurve har været alt andet end jævnt stigende. Efter 58 sæsoner i La Liga, flere korte ophold i Segunda División og senest en hel stribe år i den næstbedste række, befinder Real Zaragoza sig fortsat uden for det fineste selskab, men står stadig som nummer otte på den historiske La Liga-rangliste, syvende i det samlede spanske titelregnskab og blandt de blot syv spanske klubber, der mindst én gang har hævet et europæisk trofæ. Samtidig dokumenterer tal fra Centro de Investigaciones Sociológicas og en regeringsundersøgelse fra 2007, at omkring 2,7 % af alle spanske fodboldtilhængere angiver Los Blanquillos som deres favorithold – nok til en national syvendeplads i popularitet.
Den nuværende hverdag udspiller sig i Segunda División, men er præget af store strukturelle projekter: et nyt stadion – Nueva Romareda – skyder i disse år op på samme grund, hvor den gamle arena fra 1957 er under nedrivning, og siden foråret 2022 har et amerikansk ledet konsortium med Jorge Mas Santos i spidsen kontrolleret aktiemajoriteten. Tæt på 43 000 siddepladser er planlagt til det nye stadion, og ambitionen hos den nuværende ledelse er krystalklar: klubben skal tilbage i La Liga, og regionen skal igen markeres på det europæiske fodboldkort.
Identitet, farver og symbolik
Blå og hvid som aragonesisk signatur
Da Zaragoza Foot-ball Club blev navngivet i 1932, valgte man bevidst at iklæde holdet de farver, som på det tidspunkt var at finde i logoet hos Federación Aragonesa de Fútbol. Kombinationen af hvid trøje og blå bukser blev dermed et synligt signal om, at klubben skulle være hele regionens hold, og kaldenavnet «Los Blanquillos» slog hurtigt rod. Gennem årtierne har reserve- eller tredjesæt hyppigt henvist til moderklubbernes dragtfarver – gule og sorte tværstriber fra Iberia (det såkaldte «avispa»-design) eller den helrøde «tomate»-trøje fra Zaragoza CD.
Logoets udvikling og folkeafstemningen i 2011
Klubvåbnet har siden 1951 båret den kongelige krone, efter at rettigheden til prædikatet «Real» blev overført ved fusionerne i byens fodboldmiljø. I marts 2007 introducerede ledelsen et særligt jubilæumsemblem i anledning af 75-året; året efter blev dette design gjort permanent. Modtagelsen var overvejende kritisk, og i september 2011 afholdt klubben derfor et internt referendum blandt de 23 309 sæsonkortholdere. 7 739 stemte, og hele 89,1 % ønskede et comeback til det traditionelle våben fra 1980’erne. Fra sæsonen 2012-13 returnerede løven i sit klassiske skjold derfor til brystet på spillertrøjen.
Stadion og anlæg
Fra Campo de Torrero til La Romareda
Den 8. september 1957 forlod Real Zaragoza sin første større hjemmebane, det aldrende Campo de Torrero, og flyttede ind på det spritnye kommunale stadion La Romareda. Premieresejren på 4-3 over Osasuna blev indledt af Ramón Vila, der scorede det allerførste mål på den nye grund for øjnene af godt 32 000 tilskuere – et tal, der i 1977 voksede til 43 500, da nord- og sydtribunerne fik overdækning. Under VM 1982 blev der monteret tag over hele publikumsarealet, hvilket reducerede kapaciteten til 39 900, og forud for OL-fodbolden i 1992 samt UEFA-krav i 1994 endte stadionet på de 33 608 siddepladser, der stadig var gældende ved sæsonen 2024-25.
Nedrivning, midlertidigt modulstadion og Nueva Romareda
Efter årtier med skitser og politiske tovtrækkerier kulminerede debatten i juli 2024, hvor de første maskiner gik i gang med at nedbryde de ældste sektioner af La Romareda. Planen – vedtaget af byrådet med bredt flertal – er at rejse en helt ny arena på samme matrikel med 43 110 siddepladser og indvielse senest 31. august 2027. I overgangsperioden anvender førsteholdet et modulopbygget anlæg – Ibercaja Estadio – på Expo-områdets nordlige parkeringsplads.
Historisk overblik
Rødderne 1903-1932
Fodbolden kom tidligt til Zaragoza. Allerede i november 1903 samledes studerende i maleren Emilio Fortúns lokaler og dannede et «Foot-ball Club», der dog opløstes i 1904. I løbet af 1910’erne blev Iberia SC, med sine gule-sorte striber, regionens lokomotiv og ophavsmand til etableringen af det første officielle aragonske mesterskab. Rivalen Real Sociedad Atlética Stadium og den rødklædte Zaragoza Foot-ball Club fulgte kort efter. I 1932 indså man, at kræfterne måtte samles, hvis byen skulle matche udviklingen i resten af landet. Iberia SC og Zaragoza CD – selv et resultat af lokale fusioner – opløste sig derfor og skabte i fællesskab Zaragoza Foot-ball Club, som nationalt fortsatte i Iberias ligaplads.
De første skridt og krigstiden
Med portugiseren Filipe dos Santos som træner blev holdet i 1930’erne kendt som «Los Alifantes» for sit fysiske udtryk. Oprykningen til Segunda fulgte en ligareform; i 1936 lykkedes også springet til La Liga – dog afbrudt af tre års borgerkrig. I 1939 genoptog man turneringen og sikrede en imponerende syvendeplads blandt tolv mandskaber.
Efterkrigstid, navneskift og La Romareda
1940’erne omtales internt som «La época negra», præget af nedrykninger og økonomiske kvaler. I 1941 blev det engelske «Foot-ball» fjernet, så klubben fremover hed Zaragoza Club de Fútbol, en tvungen castilianisering under Franco-regimet. Den 30. marts 1951 vedtog en ekstraordinær generalforsamling at antage navnet Real Zaragoza Club Deportivo og tilføje den kongelige krone til våbnet. Seks år senere tog klubben afsked med Torrero og flyttede ind på La Romareda, der også betød gældssanering og ny transferstrategi – fundamentet til 1960’ernes storhedstid.
1960’erne: Los Magníficos
I begyndelsen af 1960’erne var Real Zaragoza blandt Spaniens mest frygtede mandskaber. Angrebskvintetten Canario, Santos, Marcelino, Villa og Lapetra – med peruanske Juan Seminario som topscorer i La Liga 1961-62 (25 mål) – vandt Copa del Generalísimo i 1964 og 1966, var i yderligere to finaler, nåede semifinalen i Pokalvindernes Cup 1965 og besejrede Valencia i Messebyernes Cup-finalen 1964. I ligaen placerede man sig samtlige sæsoner i top 5 frem til 1969.
1970’erne: Los Zaraguayos og dramatiske udsving
Klubbens næste markante ansigt var præsident José Ángel Zalba, der i 1970’erne rekrutterede sydamerikanske stjerner som «Nino» Arrúa, «Lobo» Diarte og «Cacho» Blanco – kernen i holdet «Los Zaraguayos». Spillemæssigt fascinerede de hele Spanien, cementeret af en 6-1-afklapsning af daværende mester Real Madrid i 1975. Samme sæson blev Zaragoza nummer to i ligaen, men titler udeblev, og nedrykningen i 1977 viste bagsiden af medaljen. Oprykningen året efter satte dog hurtigt en stopper for krisen.
1980’erne: VM-renovering og tredje pokaltitel
Opgraderingen af La Romareda til VM 1982 – stadion husede tre gruppekampe (Jugoslavien, Honduras, Nordirland) – markerede indgangen til et mere moderne setup. Sportsligt kulminerede årtiet i 1986, da Rubén Sosa med et frisparksmål, der blev afrettet i Barcelonas mur, sikrede klubbens tredje Copa-triumf i en finale på Vicente Calderón. Året efter nåede man semifinalen i Pokalvindernes Cup, men måtte bøje sig for Ajax.
1990’erne: SAD-status, Recopa-miraklet og begyndende turbulens
Omstrukturering og cupglæde
I 1992 blev Real Zaragoza omdannet til Sociedad Anónima Deportiva. Alfonso Solans tog over i præsidentstolen, og samme sæson reddede den purunge træner Víctor Fernández klubben fra nedrykning via playoff mod Murcia. I 1994 hentede holdet sin fjerde pokaltitel efter sejr over Celta i straffesparkskonkurrence, og ligasæsonen 1993-94 bød blandt andet på 6-3 mod Barcelona, 4-1 mod Real Madrid og 0-4 ude mod Atlético.
Recopa de París 1995
Den 10. maj 1995 skrev «Los Héroes de París» – Cedrún, Belsué, Cáceres, Aguado, Solana, Nayim, Poyet, Aragón, Pardeza, Higuera og Esnáider – sig for evigt ind i europæisk fodboldhistorie. Finalen mod Arsenal stod 1-1, da Nayim et minut før straffesparksafgørelsen sendte en halvlob fra næsten 50 meter over David Seaman og ind under overliggeren. 20 000 aragonesere i Parc des Princes eksploderede, og dagen efter modtog spillerne hyldest fra anslået 150 000 fans i Zaragozas gader.
Nedturen starter
Blot et år senere begyndte dominobrikkernes langsomme fald: Víctor Fernández blev fyret 7. november 1996, præsident Alfonso Solans Serrano døde 29. november, og profiler som Morientes, Dani, Poyet, Pardeza og Nayim forlod klubben i de følgende transfervinduer.
2000’erne: Pokaler, fald og økonomiske storme
Copa 2001 og gigantisk transferfeber
I juni 2001 løftede Real Zaragoza sin femte Copa efter finalesejr over Celta i Sevilla. Umiddelbart herefter brugte ledelsen – i jagten på permanent topstatus – over 25 millioner € på blot tre spillere (Drulić, Bilić, Galletti) og lånte Savo Milošević. Projektet kiksede fuldstændigt: i maj 2002 rykkede holdet ned efter 24 år i La Liga, og tumulten kulminerede med tilskueruroligheder og spillerbrag mod fans i Castellón.
Oprykning, «Galacticidio» 2004 og Supercopa-triumf
Paco Flores førte straks holdet tilbage til toppen, og i marts 2004 besejrede man Real Madrid – med Zidane, Ronaldo og co. – 3-2 efter forlænget spilletid i Copa-finalen på Montjuïc. Sejren blev døbt «El Galacticidio». Yderligere fem måneder senere slog Zaragoza den forsvarende ligamester Valencia over to kampe og tilføjede Supercopa de España til trofæskabet.
Ambitionseksplosionen og det skæbnesvangre 2007-08
I 2006 solgte Alfonso Soláns aktiemajoriteten til entreprenøren Agapito Iglesias, der ansatte den tidligere økonomiminister Eduardo Bandrés som formand og åbnede checkhæftet: Pablo Aimar, Andrés D’Alessandro, Roberto Ayala, Ricardo Oliveira og Matuzalém blev hentet. Sæsonen 2006-07 endte trods modgang som en solid sjetteplads, men allerede året efter ramlede korthuset. Fire trænere på én sæson, tidlig UEFA-exit til Aris Saloniki og blot én udebanesejr resulterede i nedrykning, selv om truppen på papiret var «Champions League-værdig».
2010’erne: Overlevelsesmirakler og endnu et fald
Det første mirakel 2010
Efter fyringen af Marcelino García Toral overtog José Aurelio Gay i december 2009, og med syv stærke januarsigninger (bl.a. Roberto, Contini, Edmílson, Suazo) forvandlede han et hold med kun 14 point efter 19 runder til et mandskab, der hentede 26 point i foråret og sikrede sig overlevelse.
Aguirre-redningen og Gabi-dobbelt i Valencia
Næste sæson, 2010-11, var endnu mere dramatisk. Med blot syv point efter 11 kampe fyrede man Gay, ansatte Javier Aguirre og sikrede sig først endeligt i sidste runde, hvor over 11 000 zaragoceser rejste til Levante. Kaptajn Gabi scorede begge mål i 2-1-sejren, der sendte Deportivo La Coruña ned og senere udløste matchfixing-efterforskning.
Ankomsten af Manolo Jiménez og tredje «mirakel»
2011-12 begyndte ligeså skidt, men Jiménez – ansat i januar – skaffede 33 point på 22 kampe og reddede endnu engang klubben, denne gang foran 13 000 tilrejsende på Coliseum Alfonso Pérez i Getafe.
Nedrykning og forandring
I 2012-13 var der ikke flere livliner. En historisk dårlig anden halvdel (15 kampe uden sejr) gjorde Zaragoza til tabellens nummer 20, og i 2013-14 led klubben under tilskuerflugten, interne stridigheder og manglende sportslig plan.
Fundación Zaragoza 2032 og de forlængede Segunda-år
Ejerskifte og Play-off-chok 2015
I juli 2014 overgik 90 % af aktierne til Fundación Zaragoza 2032, anført af Christian Lapetra. De økonomiske restriktioner fra La Liga begrænsede dog sportsdirektør Martín González’ handlefrihed, og trods fremragende playoff-comeback mod Girona (fra 0-3 til 4-1 samlet) glippede oprykningen, da man ti dage senere kollapsede på Gran Canaria mod Las Palmas.
Fortsat ustabilitet og historisk lavpunkt
De næste to sæsoner bød på skiftende sportsdirektører, trænere og en katastrofeagtig 6-2-lussing i sidste runde 2016, der sendte holdet helt ud af play-off-feltet. Sæsonen 2016-17 blev den værste i 70 år med blot fire sejre i kalenderåret.
2020’erne: Pandemi, nye ejere og et byggeprojekt
Covid-19 stopper momentum
8. marts 2020 lå Zaragoza nummer to og drømte om direkte oprykning. Seks dage senere lukkede Spanien samtlige stadionporte, og turneringen gik først i gang igen 13. juni. Holdet indkasserede herefter 22 mål på ti kampe, tabte fem hjemmekampe i træk og endte på tredjepladsen. I play-off manglede man topscorer Luis Suárez (tilbagekaldt af Watford) og røg ud til Elche via et 0-1-nederlag hjemme.
JIM-perioden og status 2022
Efter en turbulent efterårssæson 2020-21, hvor både Rubén Baraja og Iván Martínez blev fyret, vendte Juan Ignacio Martínez (JIM) skuden og skaffede overlevelse. Sæsonen 2021-22 bar præg af rekordmange uafgjorte (ni i træk), men sluttede på en midterplacering.
Salg til Jorge Mas-gruppen
24. maj 2022 blev det offentliggjort, at den amerikanske forretningsmand Jorge Mas Santos – kendt fra Inter Miami – sammen med blandt andre Joseph Oughourlian og Pablo Jiménez de Parga overtog 51 % af aktierne via selskabet Gloval Tavira. Raúl Sanllehí blev ansat som direktør, Miguel Torrecilla fik forlænget som sportschef, og Juan Carlos Carcedo kom til som cheftræner.
Rekordstart, trænerskift og Víctor Fernández’ fjerde æra
Sæsonen 2023-24 begyndte med fem sejre i træk – den bedste start i klubbens historie – men blev derefter ødelagt af skader. Carcedo og senere Julio Velázquez måtte forlade posten, inden legenden Víctor Fernández i foråret tog styringen for fjerde gang, besejrede Huesca i derbyet og sikrede overlevelsen i næstsidste spillerunde.
500 kampe i Segunda og redning i allersidste hjemmekamp i La Romareda
I sæsonen 2024-25 rundede Real Zaragoza den triste milepæl på 500 sammenhængende kampe i Segunda. Trænerafgangen af Víctor Fernández i december 2024, Cristian Álvarez’ karriere-stop i februar 2025 og endnu et trænerskifte – denne gang til Gabi Fernández – kunne dog ikke ændre på, at sidste kamp på den gamle La Romareda endte lykkeligt: 1-0 over Deportivo de La Coruña 25. maj 2025 og matematisk overlevelse én runde før tid.
Sportslige meritter
Samlet titeloversigt
| Kategori | Antal | Sejrsår |
|---|---|---|
| Copa del Rey | 6 | 1963-64, 1965-66, 1985-86, 1993-94, 2000-01, 2003-04 |
| Supercopa de España | 1 | 2004 |
| Inter-Cities Fairs Cup | 1 | 1963-64 |
| UEFA Cup Winners’ Cup | 1 | 1994-95 |
| Segunda División (mestre) | 1 | 1977-78 |
Placering i ligasystemet
| Division | Sæsoner | Bedste placering |
|---|---|---|
| La Liga | 58 | 2. plads (1974-75) |
| Segunda División | 29 | Mester (1977-78) |
| Tercera División | 4 | — |
Udvalgte klubrekorder
- Største hjemmesejr: 8-1 mod Español (1978-79) og 8-1 mod Sevilla (1987-88).
- Største udesejr: 7-2 mod Elche (1960-61).
- Største hjemmenederlag: 1-7 mod Real Madrid (1987-88).
- Største udebanenedelag: 1-10 mod Athletic Club (1951-52).
- Flest ligaoptrædener: Xavier Aguado, 473 kampe / 33 480 minutter.
- Flest mål i alt: Marcelino, 117 scoringer.
- Flest mål på én sæson: Ewerthon, 28 mål (2008-09).
- Udenlandsk spiller med flest kampe: Gustavo Poyet, 239.
- Flest udvisninger: Xavier Aguado, 18 røde kort.
Profiler og personligheder
Legendariske spillere (udvalg)
- Marcelino – matchvinder i Copa-finalen 1964 og stadig all-time topscorer.
- Carlos Lapetra – offensiv kreativ kraft hos Los Magníficos.
- Víctor Bilbao & Doro Elorriaga – blandt de første målscorere i La Liga 1939.
- «Nino» Arrúa – paraguayansk midtbanegeneral og leder for Los Zaraguayos.
- Xavier Aguado – rekordholder for flest kampe og røde kort; kaptajn i 1990’erne.
- Gustavo Poyet – 239 optrædener og nøglespiller i Recopa-triumfen.
- Nayim – for evigt hyldet for lobbet i Paris 1995.
- Diego Milito – 23 ligamål 2007; 4 mål mod Real Madrid i Copa-semifinalen 2006.
- Cristian Álvarez – ikonisk keeper fra 2017 til karrierestop 2025.
Trænere gennem tiderne
Klubben har benyttet 74 forskellige cheftrænere. Felipe dos Santos regnes som den første officielle, mens navne som Ferdinand Daučík (dobbelttitel i 1966), Arsenio Iglesias (oprykning 1978), Luis Costa (Copa 1986 & 2001), Víctor Fernández (1994-Copa og 1995-Recopa), Paco Flores (opr. 2003) og Manolo Jiménez (mirakelredning 2012) har haft længstvarende eller mest trofæfyldte perioder.
Ledelse og ejerskab
Nuværende bestyrelsesstruktur
Siden salget i 2022 er Jorge Mas Santos formand. Blandt de navngivne bestyrelsesmedlemmer er Laurence Cook, Gustavo Serpa, Juan Forcén, Emilio Cruz og Mariano Aguilar, mens Cristina Llop fungerer som både sekretær og juridisk rådgiver. Fernando López er direktør, Carlos Arranz står for marketing, Mariano Aured for finanser, og Juan Casañez leder kommunikationsafdelingen.
Talentudvikling og Deportivo Aragón
Struktur i Ciudad Deportiva
Real Zaragoza råder over et udbygget ungdomssetup, hvor Deportivo Aragón er første filial og fra 1958 har været springbræt til førsteholdet. Under koordinator Pedro Suñén og akademichef Ramón Lozano organiserer klubben hold lige fra División de Honor-juveniler til alevín-niveau. Navne som Ander Herrera, Jesús Vallejo, Alejandro Francés og Iván Azón er seneste beviser på fødekædens betydning.
Fans og kultur
Peña-netværket
Ifølge den officielle Federación de Peñas del Real Zaragoza findes der formelt 170 registrerede supporterklubber: 61 i Zaragoza by, 59 i resten af provinsen, 20 i Teruel, 17 i Huesca og 10 fordelt på andre spanske regioner, mens tre er hjemmehørende i Costa Rica, Colombia og Brasilien.
Rivalisering
De mest omtalte opgør er det aragonske derby mod SD Huesca, duellerne med CA Osasuna fra Navarra samt de historiske kampe mod CD Numancia. Fremmødet til udekampene i Levante 2011 og Getafe 2012 demonstrerer samtidig, at Zaragoza-fansene er villige til at rejse land og rige rundt for deres hold.
Fremtidsudsigter
Nyt stadion som katalysator
Klubledelsen ser Nueva Romareda som hjørnesten i ambitionen om snarlig tilbagevenden til La Liga og langsigtet konsolidering i top 10. Planen er, at arenaen ikke blot skal huse Real Zaragoza, men også fungere som potentielt landsholdsstadion – et perspektiv, der allerede i 2022 gav pote, da den spanske A-landskamp mod Schweiz vendte tilbage til byen efter 19 års fravær.
Sportslig strategi
På kort sigt – sæsonen 2025-26 – er klubben eksplicit gået efter én målsætning: efter 13 sammenhængende år i Segunda skal oprykningen effektueres. Investeringer, synergi med partnerklubber som Inter Miami, Lens og Millonarios samt målrettet akademiarbejde fremhæves som vejen til målet.
Konklusion
Real Zaragoza har i mere end 90 år balanceret mellem storslåede højdepunkter – som Nayims parabolske kanonslag i Paris – og dybe kriser, der har truet både sportslig og økonomisk eksistens. Alligevel har klubben bevaret sin identitet som regionens samlingspunkt, symbolet på Aragonien og et navn, der fortsat rummer genklang i europæisk fodbold. Mens den gamle La Romareda forsvinder, og en ny arena vokser frem, satser ledelsen på, at de blå-hvide igen kan blive fast inventar i Spaniens bedste række – og måske igen skrive sig ind i kontinentets fodboldhistorie.
