RCD Mallorca
Hjemmebane
Estadi Mallorca Son Moix
Camí dels Reis, Palma de Mallorca
Kapacitet: 23142
Overflade: Græs
RCD Mallorca Kampe
Her kan du se kampprogrammet for RCD Mallorca i år.
RCD MallorcaKommende Kampe
Runde 1
RCD Mallorca
Runde 2
RCD Mallorca
Runde 3
Real Madrid
Runde 4
Espanyol
Runde 5
RCD Mallorca
Runde 6
Real Sociedad
Runde 7
RCD Mallorca
Runde 8
Athletic Bilbao
Runde 9
Sevilla FC
Runde 10
RCD Mallorca
Runde 11
Real Betis
Runde 12
RCD Mallorca
Runde 13
Villarreal CF
Runde 14
RCD Mallorca
Runde 15
Real Oviedo
Runde 16
RCD Mallorca
Runde 17
Valencia CF
Runde 18
RCD Mallorca
Runde 19
Rayo Vallecano
Runde 20
RCD Mallorca
Runde 21
Atletico Madrid
Runde 22
RCD Mallorca
Runde 23
FC Barcelona
Runde 24
RCD Mallorca
Runde 25
Celta Vigo
Runde 26
RCD Mallorca
Runde 27
Osasuna
Runde 28
RCD Mallorca
Runde 29
Elche CF
Runde 30
RCD Mallorca
Runde 31
RCD Mallorca
Runde 32
Deportivo Alavés
Runde 33
RCD Mallorca
Runde 34
Girona FC
Runde 35
RCD Mallorca
Runde 36
Getafe CF
Runde 37
Levante UD
Runde 38
RCD Mallorca
RCD Mallorca Stillinger
Her kan du se RCD Mallorcas La Liga stilling. RCD Mallorca ligger lige nu på 13 plads i La Liga stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Athletic Bilbao
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Atletico Madrid
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Osasuna
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Elche CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Deportivo Alavés
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Espanyol
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
FC Barcelona
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Getafe CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Girona FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Levante UD
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Rayo Vallecano
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Celta Vigo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
RCD Mallorca
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Real Betis
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Real Madrid
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Real Oviedo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Real Sociedad
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Sevilla FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Valencia CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Villarreal CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
RCD Mallorca Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 25 spillere på RCD Mallorcas hold i 25/26, til både La Liga og andre turneringer som RCD Mallorca er med i:
Lucas Bergström
Goalkeeper
Trøje #1
Dominik Greif
Goalkeeper
Trøje #1
Leonardo Riquelme
Goalkeeper
Trøje #13
Iván Sacristán
Goalkeeper
Trøje #25
Mateu Bauzà
Defender
Trøje #2
Antonio Grueso
Defender
Trøje #3
José Copete
Defender
Trøje #6
Antonio Arenas
Defender
Trøje #21
Johan Palacio
Defender
Trøje #22
Pablo Becerra
Defender
Trøje #23
Martin Valjent
Defender
Trøje #24
Omar González
Midfielder
Trøje #5
Manuel Ariño
Midfielder
Trøje #8
Sergi Moll
Midfielder
Trøje #10
Samuel Costa
Midfielder
Trøje #12
Pablo Carral
Midfielder
Trøje #14
Daniel Vázquez
Midfielder
Trøje #14
Antonio Navarro
Midfielder
Trøje #18
Daniel García
Midfielder
Trøje #33
Vedat Muriqi
Attacker
Trøje #7
Abdón Bastidas
Attacker
Trøje #9
Takuma Asano
Attacker
Trøje #11
Cyle Larin
Attacker
Trøje #17
Javier Exposito
Attacker
Trøje #19
Marc Domenech
Attacker
Trøje #30RCD Mallorca Historie og Info
RCD Mallorca er den ældste og mest meriterede fodboldinstitution på Balearerne og har gennem mere end et århundrede fungeret som flagskib for øens fodboldkultur. Klubben blev grundlagt i 1916 under navnet Real Sociedad Alfonso XIII Foot-Ball Club og har siden været igennem talrige navneændringer, skiftende hjemmebaner, dramatiske op- og nedrykninger, økonomiske omvæltninger og uforglemmelige triumfer, – ikke mindst Copa del Rey-sejren i 2003 og Supercopa-triumfen i 1998. Med base i Palma og med Estadi Mallorca Son Moix som hjemmebane har de røde og sorte – populært kaldet «vermellencs», «Mallorqueta» eller «barralets» – skrevet sig ind i både spansk og europæisk fodboldhistorie.
Fra en ydmyg begyndelse på den støvede grusbane Campo de Bons Aires i det tidlige 20. århundrede voksede klubben til at blive en landets faste La Liga-deltagere i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne. Perioden var præget af store navne som Miguel Ángel Nadal, Samuel Eto’o, Dani Güiza og trænere som Héctor Cúper, Luis Aragonés og Gregorio Manzano. Europæisk set kulminerede eventyret med finalepladsen i den sidste udgave af Cup Winners’ Cup i 1999.
I dag forener RCD Mallorca stolte lokale rødder med globalt udsyn; siden 2016 har en amerikansk investorgruppe stået i spidsen for klubben, mens den sportslige kurs fortsætter på begge fronter: ambitionerne om at stabilisere sig i La Liga og bevare en tydelig mallorcinsk identitet. Nedenfor følger en dybdegående encyclopædisk gennemgang af alle aspekter af klubben – fra stiftelse til nutid, fra stadionarkitektur og fankultur til rekorder, præsidenter og spillerprofiler.
Identitet og grundlæggende fakta
| Fulde navn | Reial Club Deportiu Mallorca, S.A.D. |
|---|---|
| Stiftet | 5. marts 1916 (som Real Sociedad Alfonso XIII FBC) |
| Hjemsted | Palma, Mallorca, Balearerne, Spanien |
| Klubfarver | Røde trøjer, sorte shorts, sorte strømper |
| Hjemmebane | Estadi Mallorca Son Moix (kapacitet 23.142) |
| Medlemskab | Ca. 12.000 medlemmer (2020/21) |
| Officiel trøjeproducent | Nike |
| Primære sponsorer | αGEL, Air Europa m.fl. |
Historisk udvikling
Stiftelsen som Alfonso XIII FBC (1916-1931)
Ideen om organiseret fodbold på Mallorca blev for alvor konkret i januar 1916, da en gruppe entusiastiske sportsfolk valgte at danne «Alfonso XIII Foot-Ball Club». Den formelle stiftelsesprotokol blev underskrevet 27. februar, og 5. marts konstitueredes den første bestyrelse med Adolfo Vázquez Humasqué som drivkraft. Kun få uger senere, 25. marts 1916, blev klubbens første stadion – Campo de Bons Aires – indviet med en opvisningskamp mod FC Barcelona, hvor catalanerne vandt 5-0 foran 800 betalende tilskuere.
Kong Alfonso XIII gav hurtigt klubben retten til at bære prædikatet «Real Sociedad», og navnet blev Real Sociedad Alfonso XIII. I de tidlige år triumferede holdet gentagne gange i regionale turneringer – herunder Balearisk mesterskab i 1919 og den såkaldte Segona Lliga de Catalunya i 1917. Spillet var dog begrænset til øen og enkelte rejser til fastlandet, og kun én spiller fra perioden – Felip Ferrer – nåede senere Primera División.
Tiden som Club Deportivo Mallorca (1931-1949)
Med proklamationen af den Anden Republik i april 1931 blev alle royale symboler forbudt, og klubben tog navnet Club Deportivo Mallorca (CD Mallorca). På trods af politisk uro og den kommende borgerkrig formåede CD Mallorca at fortsætte driften og vandt bl.a. Copa Presidente de la República i 1934. Efter borgerkrigen blev holdet optaget i Segunda Divisións gruppe III i sæsonen 1939/40.
Genvinding af det royale prædikat og vejen til Primera (1949-1960)
Et kritisk lavpunkt i 1940’erne blev vendt, da Joaquín Fuster de Puigdórfila i 1947 fik genetableret «Real»-titlen: Real Club Deportivo Mallorca. Samtidig blev planerne for et nyt stadion realiseret. 23. september 1945 åbnede Estadi del Fortí (senere Lluís Sitjar) med plads til 16.000 tilskuere. Sportsligt kulminerede årtiet med oprykning til Segunda División i 1944 og klubbens første historiske oprykning til Primera División i 1959/60-sæsonen under den argentinske spiller-træner Juan Carlos Lorenzo.
Første ophold i Primera División og 1960’ernes op- og nedture
Debuten i Spaniens bedste række kom 18. september 1960 mod Racing Santander foran et pakket Lluís Sitjar. RCD Mallorca sluttede flot som nummer 9 af 16. Efter få sæsoner fulgte dog en klassisk «elevatorfase»: nedrykning i 1963/64, ny oprykning som Segunda-vinder i 1964/65 og omgående nedrykning igen i 1965/66. Perioden var præget af hyppige præsidentskift, økonomiske vanskeligheder og flere trofé-initiativer – heriblandt etableringen af Trofeu Ciutat de Palma i 1969.
Kriser og rekonstruktion (1970’erne og 1980’erne)
1970’erne var en turbulent tid. Klubben faldt helt ned i Tercera División (tier 3) i 1975/76 og videre i regional fodbold, inden en langsom sportslig genopbygning begyndte. Nøglen blev Miquel Contestís 13-årige præsidentperiode (1978-1992), der førte Mallorca fra fjerdedivision til endnu en Primera-oprykning i 1986. Med lokale profiler som Miguel Ángel Nadal og målmanden Badou Zaki etableredes en ny stolthed.
Gennembruddet på nationalt og europæisk niveau (1990’erne)
Finaledeltagelsen i Copa del Rey 1991 (nederlag 0-1 til Atlético Madrid) markerede klubbens genkomst. Omkostningerne ved at omdanne klubben til et aktieselskab (S.A.D.) i 1992 udløste dog en økonomisk kamp, hvor først Miquel Dalmau og senere mediekoncernen Grupo Z under Antonio Asensio trådte til.
Det gyldne årti (1997-2003)
Ankomsten af træneren Héctor Cúper i 1997 udløste en sensationel sportslig fremgang. I 1997/98 nåede Mallorca sin anden Copa-finale (tabt på straffe til FC Barcelona), men fik revanche med Supercopa-triumf i august 1998. Samme sæson nåede klubben finalen i den sidste udgave af Cup Winners’ Cup (2-1-nederlag til Lazio) og sikrede klubbens bedste ligaplacering nogensinde: 3.-pladsen både i 1998/99 og 2000/01.
Kulminationen kom 28. juni 2003, da et hold anført af Samuel Eto’o, Walter Pandiani og træner Gregorio Manzano vandt Copa del Rey-finalen mod Recreativo de Huelva med 3-0 på Estadio Martínez Valero i Elche.
Konsolidering og sportslig turbulens (2003-2010)
Efter triumfen vendte aktiemajoriteten tilbage til lokale hænder i 2003 via Bartomeu Cursach og Mateu Alemany. Sportsligt nåede Mallorca UEFA Cup-ottendedelsfinale i 2004, men i ligaen svingede præstationerne. 2007/08 blev husket for offensiv festfodbold: 69 ligamål, en rekordsejr på 7-1 over Recreativo og Dani Güiza som Pichichi (27 mål). Klubben sluttede dog som nummer 7 – ét point fra europæisk kvalifikation.
Sæsonen 2009/10 gav en ny topposition (5.-plads) under Manzano, men alvorlige økonomiske problemer betød, at UEFA fratog klubben Europa-pladsen til fordel for Villarreal.
Nedrykning, nye ejere og tilbagevenden (2010-2024)
I 2013 rykkede Mallorca ud af La Liga for første gang i 16 år. I januar 2016 købte en amerikansk gruppe anført af Robert Sarver og Steve Nash en majoritetsandel, men klubben sank alligevel til Segunda B (tredjebedste niveau) i 2017. Træner Vicente Moreno førte dog holdet til to oprykninger i træk: til Segunda (2018) og videre til La Liga (2019) via play-off-sejr over Deportivo La Coruña. Efter en ny nedrykning i 2020 lykkedes det i 2021 igen at vende tilbage til eliten, hvor klubben fortsat konkurrerer og i 2024 nåede sin femte Copa del Rey-finale (nederlag).
Stadioner og træningsfaciliteter
Campo de Bons Aires (1916-1945)
Mallorcas første hjemmebane var en simpel grusbane tæt på Palmas centrum. Den blev hurtigt for lille i takt med klubbens vækst, men huskes som stedet, hvor kong Alfonso XIII gav klubben sit royale prædikat.
Estadi Lluís Sitjar (1945-1999)
Åbnet som Estadi del Fortí i 1945 og senere navngivet efter den mangeårige præsident Lluís Sitjar. Kapaciteten steg fra 16.000 til 31.000 i 1982, men sikkerhedskrav reducerede den til 17.000 i 1998. Her oplevede fansene den første Primera-oprykning, Copa-finalen 1991 og europæiske kampe i 1990’erne.
Estadi Mallorca Son Moix (1999- )
Bygget til Universiaden 1999 og indviet til ligakampen mod Real Madrid samme år. Stadionet har haft forskellige sponsornavne (ONO, Iberostar, Visit Mallorca), men den officielle kapacitet er forblevet 23.142 tilskuere. Lejekontrakten løber i 40 år, og anlægget rummer moderne VIP-afsnit og pressefaciliteter.
Sportsbyen Antonio Asensio (Son Bibiloni)
Anlægget bærer navnet efter præsidenten Antonio Asensio og fungerer som træningskompleks for førstelag, reservehold og akademi.
Klubemblemer, farver og tilnavne
Farver og trøjedesign
Mallorca har traditionelt spillet i røde trøjer med sorte shorts og strømper. Det enkle farvevalg blev fastlagt i 1910’erne og har kun været afbrudt af midlertidige bortedragter.
Udviklingen af klubbens logo
Fra det første cirkulære emblem med kongekrone og initialerne «A XIII» over republikkens udkast uden krone til det nuværende våbenskjold med kongekrone, laurbærkrans og Palmas byvåben.
Tilnavne
- Mallorqueta – kærligt diminutiv, der understreger ø-tilhørsforholdet.
- Barralet(s) – henviser til det gamle skjoldformede emblem, der lignede en lille tønne (barral).
- Vermellencs – «de røde» på mallorcinsk catalansk.
- I 1990’erne dukkede også betegnelsen “l’ensaïmada mecànica” op som ordspil på den hollandske «orange maskine».
Sportslige resultater og statistik
Divisionstilstedeværelse
| Række | Sæsoner* |
|---|---|
| La Liga / Primera División | 32 – 33 (afhængigt af opgørelsen) |
| Segunda División | 37 |
| Segunda División B | 3 |
| Tercera División | 12 |
| Regionale rækker | 7 |
*Tallene varierer i kilderne; nogle medregner den aktuelle sæson eller overgangsturneringer.
Rekorder i La Liga
- Bedste placering: 3.-plads (1998/99 og 2000/01)
- Flest point i en sæson: 71 (2000/01)
- Flest sejre: 20 (2000/01)
- Flest mål scoret: 69 (2007/08)
- Største sejr: 7-1 vs. Recreativo de Huelva, 9. marts 2008
- Største nederlag: 0-7 vs. Atlético Madrid, 7. februar 1988
Historiske milepæle-mål i La Liga
| Mål nr. | Spiller | Dato & kamp |
|---|---|---|
| 1 | Joan Forteza | 18. sep 1960 – Mallorca 2-1 Racing |
| 100 | Francisco Martínez «Achuri» | 1963 – Atlético 6-1 Mallorca |
| 200 | Rolando Barrera | 1984 – Mallorca 2-1 Real Sociedad |
| 300 | Zoran Vulić | 1989 – Mallorca 2-2 Oviedo |
| 400 | Óscar Mena | 1997 – Mallorca 6-2 Sporting |
| 500 | Carlos Domínguez | 1999 – Mallorca 1-2 Real Madrid |
| 600 | Albert Luque | 2001 – Espanyol 0-1 Mallorca |
| 700 | Samuel Eto’o | 2003 – Recreativo 1-1 Mallorca |
| 800 | Juan Arango | 2005 – Mallorca 5-2 Real Sociedad |
| 900 | Pierre Webó | 2007 – Racing 3-1 Mallorca |
| 1 000 | Borja Valero | 2009 – Villarreal 1-1 Mallorca |
| 1 100 | Chory Castro | 2011 – Mallorca 2-1 Real Sociedad |
| 1 200 | Ante Budimir | 2019 – Celta 2-2 Mallorca |
Pokalskabet
| Kategori | Titler | År |
|---|---|---|
| Copa del Rey | 1 | 2002/03 |
| Runner-up 3 | 1990/91, 1997/98, 2023/24 | |
| Supercopa de España | 1 | 1998 |
| Runner-up 1 | 2003 | |
| Segunda División (mestre) | 2 | 1959/60, 1964/65 |
| Segunda División B | 2 | 1980/81, 2017/18 |
| UEFA Cup Winners’ Cup | Runner-up | 1998/99 |
Regionale og venskabsturneringer (udvalg)
- Trofeu Ciutat de Palma – 11 sejre (1987-2021)
- Trofeu Nicolau Brondo – 6 sejre
- Trofeu de s’Agricultura – 18 sejre
- Mange øvrige enkeltstående sommerturneringer som Ramón de Carranza (2002) og Costa Brava (2008)
Spillertrup og akademi
Førsteholdet (2024/25)
Truppen pr. 3. februar 2025 ifølge officielle kluboplysninger.
| Nr. | Spiller | Position | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| Spillerliste udeladt her – se klubbens hjemmeside for opdateret oversigt. | |||
Reserveholdet RCD Mallorca B
Reserveholdet fungerer som første skridt for akademispillere og har vundet Segunda B i 2017/18 samt adskillige lokale turneringer.
Udlånede spillere
RCD Mallorca anvender jævnligt låneaftaler for at give unge talenter spilletid på højere niveau eller reducere lønudgifter.
Historiske profiler
- Miguel Ángel Nadal – 249 La Liga-kampe for Mallorca, ikon i 1980’erne og 90’erne.
- Samuel Eto’o – Klubrekord 54 La Liga-mål; afgørende i Copa-triumfen 2003.
- Dani Güiza – Pichichi 2007/08 med 27 mål.
- Carlos Roa – Zamora-vinder 1998/99, essentiel i Supercopa-sejren.
- Badou Zaki – Zamora i Segunda 1988/89.
Klubrekordholdere
| Kategori | Spiller | Tal |
|---|---|---|
| Flest La Liga-kampe | Miguel Ángel Nadal | 249* |
| Flest La Liga-mål | Samuel Eto’o | 54* |
| Flest mål i én La Liga-sæson | Dani Güiza | 27 |
*Tal opgjort til og med sæsonen 2003/04.
Lands- og VM-spillere
I klubbens historie har adskillige spillere repræsenteret deres lande ved verdensmesterskaber – bl.a. Miguel Ángel Nadal (Spanien), Samuel Eto’o (Cameroun) og Badou Zaki (Marokko).
Ledelse og organisation
Præsidenter gennem tiden (uddrag)
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1916 | Adolfo Vázquez Humasqué (grundlægger) |
| 1926-1927 / 1930-1932 / 1943-1946 | Lluís Sitjar |
| 1956-1961 | Jaume Rosselló Pascual |
| 1978-1992 | Miquel Contestí |
| 1995-1998 | Bartomeu Beltrán |
| 2000-2005 & 2009 | Mateu Alemany |
| 2005-2008 | Vicenç Grande |
| 2014-2016 | Utz Claassen |
| 2017- | Andy Kohlberg |
Nuværende ejerstruktur
Siden 2016 har den amerikanske gruppe ledet af Andy Kohlberg haft flertallet af aktierne, mens Robert Sarver fungerer som nøgleinvestor. Maheta Molango var første CEO under den nye ledelse, og strategien har været økonomisk sanering samt investering i infrastruktur.
Trænere og sportsdirektører (udvalg)
- Héctor Cúper (1997-1999) – to cupfinaler og en Supercopa-titel.
- Luis Aragonés (2000-2001 & 2003-2004) – matchede klubbens bedste ligaplacering.
- Gregorio Manzano (2002-2003, 2005-2006 & 2006-2010) – Copa-triumf og flere sæsoner i øvre halvdel.
- Vicente Moreno (2017-2020) – to oprykninger på to år.
Økonomi og omdannelse til S.A.D.
Overgangen til aktieselskab (1992)
Spanske profiklubber blev tvunget til at omdanne sig til Sociedades Anónimas Deportivas. For Mallorca betød det et kapitalkrav på 400 mio. pesetas. Godkendelsen kom i juni 1992, men processen efterlod klubben med dyb gæld.
Æraen Antonio Asensio (1995-2003)
Medie-magnaten Antonio Asensio købte majoriteten i 1995; gennem markedsføring, landsdækkende buskampagner og store spillerinvesteringer steg antallet af sæsonkortholdere fra 800 til 10.000. Under Asensio kom Supercopa- og Copa-triumferne, men efter hans død i 2001 solgte familien størstedelen af aktierne tilbage til lokale investorer.
Vicenç Grande og konkursstyring (2005-2009)
Grande opnåede 93 % af aktierne, men hans selskab Grupo Drac gik i betalingsstandsning. Et mislykket salg til den britiske investor Paul Davidson og efterfølgende krav fra kreditorer førte til brede fanprotester, hvorefter Mateu Alemany igen trådte til kortvarigt.
Amerikansk kapital og nutid
Siden 2016 har Robert Sarver & Co. injiceret frisk kapital, hvilket muliggjorde investeringer i spillertrup og faciliteter. Klubben opererer fortsat som S.A.D. med bestyrelse i Palma.
Fankultur og rivaliseringer
Tilskuerudvikling
Tilskuertallet har varieret fra 800 i midten af 1990’erne til over 23.000 på særligt attraktive kampe i Son Moix. Rekorden for gennemsnit i La Liga lyder på knap 11.000 (2019/20).
Derbi palmesà
Det lokale storopgør mod CE Atlètic Balears – kendt som «Derbi palmesà» – har rødder tilbage til 1920’erne. Rivaliseringen er intens, men på grund af forskellige divisioner mødes klubberne sjældent i officielle kampe.
Europæiske away-dage
Finalen i Birmingham 1999 og Copa-finalen i Elche 2003 markerer to af de største fan-migrationer i Mallorcas historie, begge med over 10.000 rejsende tilhængere.
Sange og symbolik
Klubhymnen «Himne del Mallorca» spilles før hver hjemmekamp og afsluttes traditionelt med råbet «¡Visca Mallorca!».
Litteratur og centrale værker
- Gabriel Font Martorell (1944): El Club Deportivo Mallorca
- Juan Carlos Pasamontes (2005): R.S. Alfonso XIII. La cara oculta…
- Xesc Ramis Fernández (2017): 101 años en bermellón
- Miquel & Jordi Vidal (2005): Història del RCD Mallorca (1916-2004)
- Miquel & Jordi Vidal (2016): Un segle amb el RCD Mallorca
Dermed afrundes denne omfattende gennemgang af Reial Club Deportiu Mallorca – en klub, der gang på gang har vist evnen til at rejse sig og forblive et levende symbol på mallorcinsk stolthed og spansk fodbolds rige mangfoldighed.