Nabil Fekir, født 18. juli 1993 i Lyon, har fra barndomsårene i den østfranske storby udviklet sig til en af sin generations mest iøjnefaldende franske offensivspillere. Den venstrefodede kreatør indledte sin professionelle karriere hos Olympique Lyonnais, blev senere anfører for samme klub, satte et markant aftryk i den spanske La Liga hos Real Betis Balompié, og fortsætter fra august 2024 karrieren i De Forenede Arabiske Emirater hos Al Jazira Club. På landsholdet debuterede han i 2015, deltog i seks kampe under Frankrigs triumf ved VM 2018 og har i alt opnået over tyve A-landskampe. Fekirs rejse er præget af tidlig modgang, fornemme individuelle udmærkelser, alvorlige knæskader, spektakulære mål samt en evne til at genopfinde sig selv og bevare sin tekniske glans, uanset hvilken liga han optræder i.
Information om Nabil Fekir
- Navn: Nabil Fekir
- Trøje Nummer: 8
- Position: Angriber
- Højde: 173 cm
- Vægt: 72.0 kg
- Fødselsdato: 18/07-1993
- Alder: 32 år
- Nationalitet: France
Nabil Fekir Statistikker
Statistik for Nabil Fekir i denne sæson, på tværs af alle turneringer:
Statistikken kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Nabil Fekir Biografi
Nabil Fekir, født 18. juli 1993 i Lyon, har fra barndomsårene i den østfranske storby udviklet sig til en af sin generations mest iøjnefaldende franske offensivspillere. Den venstrefodede kreatør indledte sin professionelle karriere hos Olympique Lyonnais, blev senere anfører for samme klub, satte et markant aftryk i den spanske La Liga hos Real Betis Balompié, og fortsætter fra august 2024 karrieren i De Forenede Arabiske Emirater hos Al Jazira Club. På landsholdet debuterede han i 2015, deltog i seks kampe under Frankrigs triumf ved VM 2018 og har i alt opnået over tyve A-landskampe. Fekirs rejse er præget af tidlig modgang, fornemme individuelle udmærkelser, alvorlige knæskader, spektakulære mål samt en evne til at genopfinde sig selv og bevare sin tekniske glans, uanset hvilken liga han optræder i.
Tidlige år og ungdomskarriere
Nabil Fekir voksede op i kvarteret Jacques-Monod i Villeurbanne som ældste søn i en familie med berbiske rødder fra Fadjana, nær Menaceur i Tipaza-provinsen i Algeriet. Faderen, der ankom til Frankrig i 1992 og arbejdede i en metallurgisk fabrik, og moderen, der var ansat som socialrådgiver, gav ham tidligt frihed til at forfølge fodboldinteressen. Han spillede først for de lokale klubber AS Tonkin Villeurbanne, FC Vaulx-en-Velin og Caluire SC, før han som 13-årig blev optaget i Olympique Lyonnais’ akademi. To år senere blev han imidlertid frasorteret med begrundelsen, at han fysisk endnu ikke var stærk nok.
Ophold hos FC Vaulx og siden AS Saint-Priest i U19-rækken fulgte, og et prøvetræningsophold i Stade Malherbe Caen førte heller ikke til kontrakt. Alligevel holdt han fast i ambitionen om at vende tilbage til Lyon, hvilket lykkedes efter en imponerende indsats i Coupe Gambardella mod netop OL. Sæsonen 2011-2012 spillede han 19 kampe og scorede fem mål i CFA-holdet, og efterfølgende blev han tilbudt et etårigt aspirantkontrakt, der banede vejen til førsteholdet.
Klubkarriere
Olympique Lyonnais (2013 – 2019)
Førsteholdsdebuten faldt 28. august 2013 i Champions-League-playoff ude mod Real Sociedad, hvor den unge offensivspiller blev skiftet ind i pausen. Ligadebuten fulgte få dage efter mod Evian, og første mål lod vente på sig til 27. april 2014, men da bidrog han med både scoring og to assists i 4-1-sejren over Bastia. Sæsonen 2014-2015 blev det store gennembrud: han skiftede til trøje nr. 18, fandt sammen med Alexandre Lacazette i et formstærkt angrebsduo og sluttede ligaen med 13 mål og 9 målgivende afleveringer. Præstationerne indbragte ham prisen som Årets Unge Spiller i Ligue 1 samt en plads på sæsonens hold.
29. august 2015 cementerede han status som stjernefrø med sin første Ligue 1-hattrick mod Caen, men en uge senere rev han korsbåndet i højre knæ under sin første franske landsholdsstart mod Portugal. Skaden holdt ham ude i omtrent syv måneder, og han var først tilbage på banen i april 2016. Sæsonen 2016-2017 blev præget af gradvis genopbygning, men indeholdt blandt andet et hattrick og en assist i Europa-League-sejren på 7-1 over AZ Alkmaar, hvilket gjorde ham til første lyonnais med et ”double-double” – altså tocifrede tal for både mål og assists – i den sæson.
I august 2017 overtog Fekir anførerbindet efter Maxime Gonalons’ afgang, og som kaptajn leverede han sin statistisk mest produktive sæson. Med 23 mål og ni assists på tværs af turneringer, et spektakulært 54-meters mål mod Bordeaux samt et omdiskuteret jubeloptrin i derbyet mod Saint-Étienne, demonstrerede han både lederevner og flair. Et sommerligt skifte til Liverpool i 2018 gik ellers langt i forhandlingerne, men blev afblæst i sidste øjeblik, hvorefter angriberen blev i Rhône-klubben yderligere én sæson. 2018-2019 bød på Champions-League-scoring på Etihad mod Manchester City, men også perioder med skadespause og svingende form, og efter 192 officielle kampe og 69 mål sagde han farvel til barndomsklubben.
Real Betis Balompié (2019 – 2024)
22. juli 2019 satte Fekir underskrift på en fireårig aftale med Real Betis for en basispris på 19,75 millioner euro plus potentielle tillæg, og Lyon sikrede sig 20 % af en fremtidig overpris. Debuten i La Liga kom 18. august mod Real Valladolid, mens første Betis-scoring faldt en uge senere på Camp Nou mod FC Barcelona. Kombinationen af dribleevner, lavt tyngdepunkt og kraftige afslutninger gjorde ham hurtigt til publikumsfavorit på Estadio Benito Villamarín, selv om sæsonen 2019-2020 både rummer udsøgte mål – blandt andet mod Barcelona og Real Madrid – og et rødt kort for protester.
I 2020-2021 blev han endnu en gang udvist tidligt i et opgør mod Athletic Club, men mod slutningen af sæsonen scorede han i 3-2-sejren over Celta Vigo, der sikrede holdet sjettepladsen og europæisk deltagelse. 2021-2022 kulminerede med triumfen i Copa del Rey, hvor Fekir leverede vigtige bidrag, herunder udligningen i ottendedelsfinalen mod Sevilla. Kontrakten blev i januar 2022 forlænget til 2026, og samme forår blev han udtaget til La Liga-sæsonens hold.
Marts 2023 ramtes han af en korsbåndsruptur i venstre knæ under en kamp mod Elche og missede resten af sæsonen, men vendte tilbage til spilletid i november 2023. Ved udgangen af august 2024 afsluttede han Betis-kapitlet efter mere end 100 officielle kampe og skiftede til Mellemøsten.
Al Jazira Club (2024 – )
30. august 2024 underskrev Nabil Fekir en aftale med Al Jazira Club i Abu Dhabi. Overgangen blev rapporteret til cirka seks millioner euro. I den nye liga forventes den franske offensivspiller at tilføre erfaring, kreativitet og standardstyrke til et hold, der sigter mod nationale titler.
Landsholdskarriere
Som dobbelt statsborger overvejede Fekir længe at repræsentere Algeriet, men i marts 2015 valgte han officielt det franske landshold. Debuten fandt sted 26. marts 2015 mod Brasilien, og den første scoring fulgte 7. juni samme år mod Belgien. Mindre end tre måneder senere – 4. september 2015 mod Portugal – pådrog han sig dog den alvorlige knæskade, der ligeledes satte ham ud af spil til EM 2016.
Efter comeback i efteråret 2016 genfandt han gradvist landsholdspladsen og blev i maj 2018 udtaget til VM-truppen. I Rusland-turneringen benyttede Didier Deschamps ham som indskifter i seks kampe; i finalen mod Kroatien deltog han i de afsluttende minutter, og kunne løfte trofæet som verdensmester. Frem til udgangen af 2020 nåede han 25 A-landskampe og to mål og har siden fortsat som en sporadisk anvendt spiller i kvalifikationskampene til EM 2020 og Nations League-opgør, afhængigt af form og skadesstatus.
Spillestil og tekniske kendetegn
Nabil Fekir er først og fremmest kendt som venstrefodet offensiv midtbanespiller eller ”meneur de jeu”, men har i Lyon-tiden ofte ageret falsk højrefløj og sekundær angriber. Hans lave tyngdepunkt, fine balance og eksplosive antrit gør ham svær at skubbe af bolden, og han kombinerer kort boldkontrol med evnen til hurtigt at afslutte med venstrebenet eller servere en skarp stikning. Tidligere trænere – fra ungdomsårene til Didier Deschamps – har rost ham for både at kunne skabe og selv færdiggøre chancer, mens modstandernes forsvar må forholde sig til hans farlige frispark. Sammenligninger med Lionel Messis driblestil er flere gange bragt på bane, en reference Fekir selv modtager med ydmyghed, men også med erkendelsen af at alting afhænger af kontinuitet og fysik.
Statistik i klub og på landshold
Ved sin afsked fra Lyon stod Fekir noteret for 192 førsteholdskampe og 69 mål. I Betis-trøjen rundede han 100 officielle optrædener og bidrog med tocifrede mål hvert af sine tre første sæsoner, herunder syv scoringer alene i sin debutsæson 2019-2020. På landsholdet har han passeret 25 optrædener og scoret to gange, begge i venskabskampe i 2015.
Meritter og udmærkelser
Klubtitler
- Finalist i Coupe de la Ligue med Olympique Lyonnais: 2014
- Vice-fransk mester med Olympique Lyonnais: 2014-2015 og 2015-2016
- Finalist i Trophée des Champions med Olympique Lyonnais: 2016
- Vinder af Copa del Rey med Real Betis: 2021-2022
- Vinder af UAE League Cup med Al Jazira: 2024-2025
Landskampstitler
- Verdensmester med Frankrig: 2018
Individuelle hædersbevisninger
- UNFP Ligue 1 Årets Unge Spiller: 2014-2015
- UNFP Ligue 1 Månedens Spiller: oktober 2017
- Udtaget til UNFP Ligue 1 Årets Hold: 2014-2015, 2017-2018
- Udtaget til La Liga Sæsonens Hold: 2021-2022
- La Liga Play of the Month: april 2024
- Lion d’Argent ved Les Lions du Sport: 2017 og 2018
Statslig orden
- Ridder af Æreslegionen: 2018 (tildelt alle medlemmer af det franske VM-vinderhold)
Nabil Fekirs karriere illustrerer, hvorledes teknisk kunnen, vilje til at overkomme skadesperioder og evnen til at tilpasse sig nye klubkulturer kan føre til både kollektive triumfer og personlige laurbær. Fremtiden i Al Jazira bringer nye udfordringer, men også muligheden for at videreføre den kreative arv, der begyndte på villavejene i Villeurbanne og kulminerede på verdensscenen i Moskva som nykåret verdensmester.