
La Liga
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 17/08-2025
- Sidste kamp: 24/05-2026
- Antal hold: 20
- Fører: Athletic Bilbao
- Runder i alt:
- Runder spillet:
La Liga Stillinger
Her kan du se stillingerne for La Liga i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
La Liga Kampe
Her kan du se kampprogrammet for La Liga i år.
Kommende La Liga Kampe
Runde 1




















Runde 2




















Runde 3




















Runde 4




















Runde 5




















Runde 6




















Runde 7




















Runde 8




















Runde 9




















Runde 10




















Runde 11




















Runde 12




















Runde 13




















Runde 14




















Runde 15




















Runde 16




















Runde 17




















Runde 18




















Runde 19




















Runde 20




















Runde 21




















Runde 22




















Runde 23




















Runde 24




















Runde 25




















Runde 26




















Runde 27




















Runde 28




















Runde 29




















Runde 30




















Runde 31




















Runde 32




















Runde 33




















Runde 34




















Runde 35




















Runde 36




















Runde 37




















Runde 38




















La Liga Historie
La Liga har siden slutningen af 1920’erne været det ultimative udstillingsvindue for spansk klubfodbold og en af de mest prestigefyldte nationale ligaer i verden. Den spanske Primera División – der i øjeblikket markedsføres som LaLiga EA Sports – samler 20 professionelle klubber i et 38 runders turneringsforløb, hvor hver kamp historisk set har bidraget til at forme fortællingen om spansk og europæisk fodbolds udvikling. Ligaen administreres af Liga Nacional de Fútbol Profesional (LFP), et organ der har varetaget de praktiske og økonomiske rammer siden 1984 efter at have overtaget ansvaret fra det spanske fodboldforbund, Real Federación Española de Fútbol (RFEF).
Siden debuten i sæsonen 1928-29 er La Liga kun blevet afbrudt af to historiske begivenheder: den spanske borgerkrig (1936-39) og den verdensomspændende COVID-19-pandemi, der i 2020 kortvarigt satte turneringen på pause, inden den blev færdigspillet bag lukkede døre. I alt 63 klubber har på et tidspunkt været en del af den øverste række, men kun ni har kunnet løfte mesterskabspokalen. Real Madrid er rekordindehaver med 36 titler, tæt fulgt af FC Barcelona med 28, mens Atlético de Madrid, Athletic Club, Valencia CF og en håndfuld øvrige klubber også har skrevet sig ind i historiebøgerne.
I UEFA’s femårskoefficient indtager Spanien fast en placering i toppen – aktuelt som nummer to – og de spanske hold har tilsammen vundet flere Champions League-, Europa League-, Super Cup- og VM-titler end nogen anden europæisk nation. Samtidig omsatte La Liga-klubberne i de seneste sæsoner for beløb, der placerer ligaen som den anden-rigeste fodboldliga og den sjette-rigeste professionelle sportsturnering i verden målt på indtægter. Denne artikel gennemgår ligaens historie, struktur, økonomi, geografi, statistikker og internationale betydning i ét samlet referenceværk.
Historisk baggrund
De tidlige år og grundlæggelsen (1901-1929)
Fodboldspillet slog for alvor rod i Spanien omkring århundredskiftet med regionale turneringer som Copa Macaya (1901) og nationale pokalopgør som Copa de la Coronación (1902). Det succesfulde pokalformat førte til oprettelsen af det, der senere blev kendt som Copa del Rey, mens regionale mesterskaber fungerede som kvalifikation. Efterhånden som professionel fodbold vandt frem, blev ønsket om en sammenhængende national liga større, inspireret af det engelske system. Sommeren 1928 kulminerede forhandlingerne mellem RFEF, regioner og klubber, og man endte med en todelt struktur: Primera og Segunda División.
Ti klubber fik plads i den første ligasæson 1928-29. Seks var tidligere Copa-vindere (Athletic Club, Arenas de Getxo, Real Madrid, Real Sociedad, FC Barcelona og Real Unión), tre var tidligere finaletabere (Atlético de Madrid, Espanyol og CE Europa), og Racing de Santander kvalificerede sig via en knockoutturnering. Kun Real Madrid, Barcelona og Athletic Club har siden da undgået nedrykning fra den øverste række.
1930’erne: Athletic-dominans og borgerkrigspause
Barcelonas første mesterskab blev efterfulgt af to Real Madrid-titler (1932 og 1933), men det var Athletic Club, anført af den legendariske første historiske angrebskæde (Lafuente, Iraragorri, Bata, Chirri II og Gorostiza), som prægede 1930’erne med fire titler (1930, 1931, 1934, 1936) og en rekordsejr på 12-1 over Barcelona. Betis Balompié brød kortvarigt baskernes hegemoni i 1935. Den spanske borgerkrig satte turneringen på pause fra 1936-39; i republikansk område afvikledes en separat Middelhavs-liga, som Barcelona vandt – en titel der fortsat ikke officielt anerkendes som ligamesterskab.
1940’erne: Atlético, Valencia og Barcelona træder frem
Efter krigen vendte Atlético de Madrid – dengang Atlético Aviación – tilbage som stærkeste kort og sikrede sig to titler (1940 og 1941). Valencia CF, der havde bevaret en ung trup intakt, vandt tre mesterskaber i 1942, 1944 og 1947, mens Barcelona – under Josep Samitier – tog titler i 1945, 1948 og 1949. Athletic-angriberen Telmo Zarra slog igennem som tidens store målscorer. I den samme periode indførte Real Madrid nummererede trøjer i spansk fodbold (1947-48).
1950’erne: Fremmedarbejdere, Di Stéfano og to-parti-kamp
1950’erne blev præget af et skærpet forbud mod udenlandske spillere, men reglerne blev gradvist lempet, og Real Madrids omdiskuterede tilgang af Alfredo Di Stéfano i 1953 blev skelsættende. Sammen med senere profiler som Ferenc Puskás og Francisco Gento lagde han grunden til en ny storhedstid. Real Madrid og Barcelona delte fire titler hver i årtiet, mens Atlético fik to og Athletic Bilbao én.
1960-1970’erne: Real Madrids guldalder og Atlético-modstand
Mellem 1961 og 1980 blev Real Madrid spansk mester 14 gange, herunder fem i træk 1961-65. Atlético de Madrid holdt hovedstadskollegaerne stangen med fire mesterskaber (1966, 1970, 1973, 1977). Valencia tog titlen i 1971 under Alfredo Di Stéfano som træner, mens Johan Cruyffs Barcelona satte et markant aftryk i 1974.
1980’erne: Baskisk gennembrud og “La Quinta del Buitre”
Real Madrids dominans blev brudt af Real Sociedad (mestre 1981 og 1982) og Athletic Bilbao (mestre 1983 og 1984 med en Liga-/Copa-double i 1984). Herefter fulgte Real Madrids berømte “La Quinta del Buitre”-generation, der hentede fem ligatitler på stribe 1986-90. Barcelona under Terry Venables vandt dog i 1985.
1990’erne: Cruyffs Dream Team og Atlético-dobbelt
Johan Cruyff vendte tilbage til Barcelona og skabte Dream Team med bl.a. Romário, Michael Laudrup, Hristo Stoichkov og Pep Guardiola. Holdet vandt fire ligatitler i træk 1991-94. Real Madrid tog mesterskabet i 1995, og Atlético de Madrid skrev historie i 1996 med klubbens første Liga-/Copa-double. Louis van Gaal førte Barcelona til nye titler i 1998 og 1999.
2000’erne: Valencia og Deportivo blander sig
Årtusindskiftet gav plads til flere mestre: Deportivo La Coruña (2000) samt Valencia CF under Rafael Benítez (2002 og 2004). Real Madrid vandt titler i 2001 og 2003 og igen i 2007 og 2008, mens Barcelona genfandt dominansen med Ronaldinho-æraens mesterskaber i 2005 og 2006.
2010’erne: 100-points-rekorder og Atlético-renæssance
Barcelona og Real Madrid hævede barren til 99 (2010) og 100 point (Real Madrid 2012, Barcelona 2013). Atlético de Madrid sikrede sig i 2014 sit første mesterskab siden 1996. Barcelonas MSN-trio (Messi, Suárez, Neymar) vandt triplen i 2015 og forsvarede titlen i 2016. Real Madrid triumferede i 2017, Barcelona i 2018 og 2019, mens Real Madrid tog titlen i COVID-ramte 2020-sæsonen.
2020’erne: Nyt sponsorat og aktuelle mestre
Atlético de Madrid blev mestre i 2021, Real Madrid i 2022, og Barcelona generobrede trofæet i 2023 med fire spillerunder tilbage. Fra 2023-24-sæsonen skiftede ligaen titelsponsor fra Banco Santander til EA Sports, og ligaens visuelle identitet blev relanceret. Den seneste sæson blev fastholdt med 20 klubber trods fortsatte økonomiske og teknologiske udfordringer, blandt andet retssager om piratstreaming og ISP-blokeringer.
Organisation og styring
Primera División og Segunda División er de eneste to professionelle niveauer i det spanske ligasystem. Begge administreres af Liga Nacional de Fútbol Profesional (LaLiga), som fungerer autonomt under RFEF-paraplyen. Siden 1984 har LaLiga håndteret alt fra turneringsplanlægning til fælles forhandling af tv-rettigheder.
For at sikre finansiel bæredygtighed indførtes i 2010’erne et stramt licens- og lønloftsregime, som blandt andet reducerede de samlede klubskatterestancer til den spanske statskasse med 25 % på ét år. LaLiga forhandler i dag alle medierettigheder samlet og fordeler indtægterne efter en fordelingsnøgle, der vægter historik, nuværende placering og kommerciel rækkevidde.
Sponsorater og navne
- 2008-2016: Liga BBVA
- 2016-2023: LaLiga Santander
- 2023-: LaLiga EA Sports
Hovedsponsoratet suppleres af globale partnere som Puma (boldleverandør), Microsoft, Budweiser og Nissan.
Turneringsformat
LaLiga følger en dobbelt turneringsstruktur (dobbeltrunde alle-mod-alle). Hver klub spiller 38 kampe – 19 hjemme og 19 ude – fra august/september til maj/juni. Sejr giver 3 point, uafgjort 1, nederlag 0.
Pointlighed og tiebreakers
- Indbyrdes målscore i de to opgør mellem de pågældende hold.
- Samlet målscore i alle kampe.
- Flest scorede mål.
- Fair-play-rangliste hvis mere end to hold er involveret.
- Om nødvendigt en neutral omkamp.
Europæisk adgang
- Top 4: direkte til Champions League-gruppespillet.
- Nr. 5: Europa League-gruppespillet.
- Nr. 6: Europa League-kvalifikation (eller Conference League afhængigt af Copa del Rey-vinder).
Mester og nummer to deltager desuden i den spanske Supercopa sammen med Copa del Rey-finalisterne.
Nedrykning og oprykning
De tre lavest placerede klubber rykker ned i Segunda División. Herfra rykker de to bedste direkte op, mens holdene på tredje til sjettepladsen spiller playoff om den sidste plads – en ordning indført i 2010-11. Den direkte op-/nedrykningskvote har siden 1999-2000 været 3-3.
Trupregistrering og udenlandske spillere
Hver klub må registrere 25 spillere, hvoraf maksimalt tre må være ikke-EU-borger. Spillere fra ACP-lande (Cotonou-aftalen) og naturaliserede sydamerikanere belaster ikke denne kvote. To transfervinduer er åbne: sommer (juli-august) og vinter (januar). Skader over fem måneder kan udløse dispensation.
Deltagende klubber og geografi
Ligastørrelsen har varieret fra 10 til 22 hold. De nuværende 20 klubber har været standard siden 1997 (med kortvarig undtagelse 1995-97). Tre klubber – Athletic Club, FC Barcelona og Real Madrid – har spillet samtlige sæsoner. I alt har 12 af de 17 spanske autonome regioner haft repræsentanter; Andalusien topper med 12 forskellige klubber, mens provinser som Ávila og Lugo stadig venter på debutanter.
Alders- og stadionrekorder
Valencias Mestalla (1923) er det ældste aktive LaLiga-stadion, mens Atlético Madrids Metropolitano og Athletic Clubs nye San Mamés er blandt de yngste moderne arenaer. Mindste by med en LaLiga-klub er Eibar, mens Barcelona by har haft fire forskellige klubber i toppen.
Økonomi og mediedækning
LaLiga er den anden-rigeste fodboldliga målt på samlede indtægter, kun overgået af Premier League og placeret som nummer seks blandt alle verdens professionelle sportsligaer (NFL, MLB, NBA, NHL, Premier League, LaLiga). Tv-rettigheder udgør den største indtægtskilde, intenst fulgt af sponsoraftaler og billetomsætning. I 2018-19 lå gennemsnitstilskuertallet på 26 933 – tredjehøjest i europæisk fodbold efter Bundesligaen og Premier League.
Digital internationalisering er højt prioriteret; ændrede kampstarttidspunkter sikrer maksimalt publikum i Asien og Amerika. 2021-aftalen med investeringsfonden CVC bragte 2,7 mia. € ind mod 10 % af ligastrukturen, hvilket skal styrke infrastruktur og teknologi.
La Liga i europæisk sammenhæng
Spanien ligger p.t. nummer to på UEFA’s landekoefficient. De spanske klubber har vundet:
- 20 Champions League / tidligere Europa Cup.
- 14 Europa League / tidligere UEFA Cup.
- 17 UEFA Super Cups.
- 13 verdensmesterskaber for klubhold (inkl. Intercontinental Cup og FIFA Club World Cup).
- 7 Cup Winners’ Cups (indtil 1999).
- 5 Intertoto-pokaler.
Real Madrid, Barcelona, Atlético de Madrid, Sevilla og Valencia er de fem mest vindende spanske klubber internationalt, alle med minimum fem UEFA/FIFA-titler. I 2015 blev LaLiga første liga med fem hold i Champions League-gruppespillet.
Statistik og rekorder
Mesterskaber pr. klub
Klub | Titler | Seneste titel |
---|---|---|
Real Madrid | 36 | 2022 |
FC Barcelona | 28 | 2023 |
Atlético de Madrid | 11 | 2021 |
Athletic Club | 8 | 1984 |
Valencia CF | 6 | 2004 |
Real Sociedad | 2 | 1982 |
Real Betis, Sevilla FC, Deportivo La Coruña | 1 | diverse |
Historisk stilling (top 5)
- Real Madrid – 5 002 point
- FC Barcelona – 4 887 point
- Atlético de Madrid
- Valencia CF
- Athletic Club
(Point beregnet efter nutidens 3-pointssejr-system.)
Målrekorder
- Flest mål på én sæson: Real Madrid, 121 mål (2011-12).
- Flest point på én sæson: 100 (Real Madrid 2011-12, Barcelona 2012-13).
- Største sejr: Athletic Club 12-1 over Barcelona (1931).
Individuelle topscorere
Spiller | Mål | Kamp-snit |
---|---|---|
Lionel Messi | 474 | 0,91 |
Cristiano Ronaldo | 311 | 1,07 |
Telmo Zarra | 251 | 0,91 |
Alfredo Di Stéfano | 227 | 0,65 |
Isidro Lángara | 216 | 1,16 (rekord) |
Messi har desuden flest hattricks (36), fulgt af Ronaldo (34) samt Zarra og Di Stéfano (22).
Kamprekorder
Andoni Zubizarreta fører an med 622 kampe, efterfulgt af Joaquín Sánchez (622), Raúl García (600+), Raúl González (550) og Eusebio Sacristán (543). Blandt udlændinge topper Lionel Messi med 520 kampe.
Transferrekorder (top 10, justeret til €)
- Neymar ➜ PSG fra Barcelona (2017) – 222 mio. € (udkøbsklausul)
- Ousmane Dembélé ➜ Barcelona (2017) – 105 mio. € + add-ons
- Philippe Coutinho ➜ Barcelona (2018) – 142 mio. € (inkl. bonusser)
- Gareth Bale ➜ Real Madrid (2013) – 103,4 mio. €
- Cristiano Ronaldo ➜ Real Madrid (2009) – 94 mio. €
- Eden Hazard ➜ Real Madrid (2019) – 100 mio. € (inkl. variabler)
- João Félix ➜ Atlético de Madrid (2019) – 126 mio. €
- Antoine Griezmann ➜ Barcelona (2019) – 120 mio. €
- Luís Figo ➜ Real Madrid (2000) – 60 mio. €
- Zinedine Zidane ➜ Real Madrid (2001) – 77,5 mio. €
Nutidige udfordringer og udviklingstendenser
Pandemien 2020 tvang ligaen til en historisk lang sæson, skabte tomme tribuner og accelererede behovet for digitale indtægtskilder. Samtidig har finansiel fair-play og lønloft tvunget klubberne til strammere økonomistyring. Et andet fænomen er stigende internationalisering af trupperne: Granada CF startede som første spanske hold med 11 udenlandske spillere i startopstillingen (2016-17). UEFA reagerede med home-grown-regler, der kræver minimum otte lokaltuddannede spillere i europæiske turneringer.
Teknologisk har LaLiga siden 2018 anvendt VAR og et asymmetrisk kampprogram, der tillader bredere global udsendelse. Juridisk ligger der sager om blokering af ulovlige streams, og en ny dom fra 2024 giver LaLiga ret til at lukke IP-adresser – et tiltag der dog også har ramt legitime hjemmesider, hvilket illustrerer balancen mellem rettighedsbeskyttelse og fri internetadgang.
Konklusion
Fra de ti pionerklubber i 1929 til dagens 20-mands felt har La Liga udviklet sig til et økonomisk kraftcenter og et kulturelt pejlemærke for spansk identitet. Ligaen har overlevet borgerkrig, diktatur, global pandemi og økonomiske kriser, men står fortsat i front for innovation, talentudvikling og international underholdning. Med et rekordstort antal internationale trofæer, ikoniske spillere og globale fans er La Liga både en historisk institution og et dynamisk underholdningsprodukt, der konstant redefinerer grænserne for, hvad national klubfodbold kan være.
Se også
- Spansk fodbold generelt
- UEFA-turneringer
- Statistik og rekorder i spansk fodbold
- Lista over La Liga-stadioner
- LaLiga Hypermotion (Segunda División)