
Granada CF
Hjemmebane
Estadio Nuevo Los Cármenes
Calle Pintor Manuel Maldonado, Granada
Kapacitet: 23156
Overflade: Græs

Granada CF Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Granada CF i år.
Granada CFKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


Granada CF Stillinger
Her kan du se Granada CFs Segunda División stilling. Granada CF ligger lige nu på 11 plads i Segunda División stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Granada CF Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 39 spillere på Granada CFs hold i 25/26, til både Segunda División og andre turneringer som Granada CF er med i:

Luca Zidane
Goalkeeper
Trøje #1
Marc Aranda
Goalkeeper
Trøje #13
Diego Villar
Goalkeeper
Trøje #25
Íker Chico
Goalkeeper
Trøje #33
Francisco Córdoba
Goalkeeper
Trøje #35
Bohdan Isachenko
Goalkeeper
Trøje #38
Rubén Sáez
Defender
Trøje #2
Miguel Blanquez
Defender
Trøje #3
Miguel Lestan
Defender
Trøje #4
Pablo Blanco
Defender
Trøje #5
Ricard Sendra
Defender
Trøje #12
Ignasi Pons
Defender
Trøje #14
Carlos Tey
Defender
Trøje #15
Manuel Maroto
Defender
Trøje #16
Pere Crespo
Defender
Trøje #18
Loïc Giron
Defender
Trøje #24
Oscar Oppong
Defender
Trøje #28
Lucas Calvo
Defender
Trøje #34
Martin II
Midfielder
Trøje #6
Gonzalo Fraile
Midfielder
Trøje #8
Reinier Carvalho
Midfielder
Trøje #19
Sergio Alonso
Midfielder
Trøje #20
Manuel Muñoz
Midfielder
Trøje #23
Gael Nchama
Midfielder
Trøje #27
Juan Moreno
Midfielder
Trøje #32
Lucas Boyé
Attacker
Trøje #7
Theo Corbeanu
Attacker
Trøje #7
Shon Weissman
Attacker
Trøje #9
Myrto Uzuni
Attacker
Trøje #10
Giorgi Tsitaishvili
Attacker
Trøje #11
Borja Tomás
Attacker
Trøje #17
Famara Diédhiou
Attacker
Trøje #18
Kamil Jóźwiak
Attacker
Trøje #18
Juan Martínez
Attacker
Trøje #19
Abderrahmane Rebbach
Attacker
Trøje #21
Sergio Pintor
Attacker
Trøje #26
Sérigné Faye
Attacker
Trøje #27
Siren Balde
Attacker
Trøje #30
Samuel Cortés
Attacker
Trøje #35Granada CF Historie og Info
Granada Club de Fútbol – lokalt ofte omtalt som Granada CF eller blot “Graná” – indtager en helt særlig plads i den andalusiske og spanske fodboldhistorie. Klubben, der blev stiftet i begyndelsen af 1930’erne, har gennem snart et helt århundrede bevæget sig mellem yderpunkterne på den følelsesmæssige skala: fra euforiske op- og nedrykninger, en pokalfinale på Bernabéu og et uforglemmeligt europæisk eventyr til dybe økonomiske kriser, flere år i de lavere rækker og dramatiske redninger i sidste spillerunde.
Granadas identitet er tæt vævet sammen med selve byens, hvilket allerede afspejles i navnet, i klubbens karakteristiske rød-hvide trøjer, i det granatæble-formede våbenskjold og i det intense – men venskabelige – naboskab til Málaga på den andalusiske østkyst. Fankulturen er kendetegnet ved storslået opbakning på Nuevo Estadio de Los Cármenes, hvor bjergene i baggrunden minder alle besøgende om, at man her befinder sig på fodboldens højderyg mellem Sierra Nevada og Middelhavet.
I dag spiller Granada CF sine hjemmekampe i Segunda División, men klubben indtager fortsat en plads i den øverste tredjedel af den samlede La Liga-historie, både hvad angår point og antal sæsoner. To sjettepladser i 1970’erne står stadig som de bedste ligapræstationer, mens man i 2019-20 kvalificerede sig til europæisk fodbold for første gang og annekterede begrebet “EuroGranada” i byens kollektive bevidsthed. Nedenfor følger en dybdegående, tematisk gennemgang af alle væsentlige facetter af klubben.
Identitet, stiftelse og tidlige rødder
Fra spirende fodboldfeber til officielt klubnavn
Granada-området havde allerede i slutningen af 1800-tallet stiftet bekendtskab med den nye sport, som lokale journalister beskrev som “en bold på størrelse med en ikke alt for stor melon”. Organiserede kampe fandt dog først sted fra 1903, og i 1907 blev Sociedad de Foot-ball Granada etableret med Emiliano Rodríguez Marchena som formand. Det var dog først 6. april 1931, at den moderne klub så dagens lys under navnet Club Recreativo Granada. Initiativtager og første præsident var ebanisten Julio López Fernández, som indleverede vedtægterne til civilregisteret, der formelt godkendte dem 23. april samme år.
De første kampe og den hurtige sportslige fremgang
Allerede 6. december 1931 spillede holdet sin første officielle kamp – en 2-1-sejr over Deportivo Jaén, hvor Antonio Bombillar skrev sig ind i historien som klubbens første målscorer. Sæsonen 1931-32 blev til en andenplads i Segunda Regional, hvilket indledte en opstigning gennem ligasystemet, kulminerende med oprykningen til Primera División i 1941-42. Navneskiftet til Granada Club de Fútbol blev officielt i samme sæson.
Den kronologiske udvikling
Debuten i La Liga og 1940’ernes turbulens
- Første La Liga-kamp: 28. september 1941 mod Celta de Vigo (1-1).
- Første La Liga-mål: César Rodríguez Álvarez.
- Største sejr i debutsæsonen: 8-0 mod Real Oviedo.
- Sæsonplacering 1941-42: 10. plads, mens César blev næstmest scorende i rækken med 23 træffere.
Holdet rykkede ned i 1944-45, indledte en 12-årig periode i Segunda og vendte tilbage til den bedste række i 1957.
Copa-finalen 1959
Granadas største præstation i 1950’erne blev finalen i Copa del Generalísimo 1958-59. Under træner Jenő Kálmár slog klubben Elche, Cádiz, Plus Ultra (i dag Real Madrid Castilla) og Valencia, inden FC Barcelona besejrede nazaríerne 4-1 i finalen på Santiago Bernabéu. Arsenio Iglesias stod for Granadas mål.
1960’erne og det gyldne 1970’er-årti
Efter svingdørs-år i 1960’erne indledtes klubbens hidtil bedste periode i 1968-69. Granada tilbragte otte sammenhængende sæsoner i La Liga og sluttede som nummer seks i både 1971-72 og 1973-74. Angriberen Enrique Porta blev Pichichi-vinder i 1971-72 med 20 mål, mens forsvarstrioen Montero Castillo, Pedro Fernández og Ramón Aguirre Suárez skabte ry som en af de mest frygtede bagkæder i Spanien.
1980’ernes nedtur og Maradona-sensationen
Økonomiske vanskeligheder førte til faldet til Segunda B, men 18. november 1987 fik Los Cármenes besøg af Diego Armando Maradona, som iførte sig den rød-hvide trøje sammen med sine brødre Hugo og Lalo i en velgørenhedskamp mod Malmö FF. Maradona scorede på frispark, og Granada vandt 3-2 – et legendarisk øjeblik i klubbens traditioner.
1990’erne, administrativ nedrykning og ny start
I 2002-03 blev manglende spillerlønninger straffet med tvangsdegradering til Tercera. Den langvarige genrejsning tog fart 25. juni 2006, da man vendte tilbage til Segunda B efter en samlet 3-1-sejr over Guadalajara.
Projekt Pina-Pozzo og dobbeltoprykningen (2009-2011)
I juli 2009 stemte klubbens medlemmer for omdannelse til S.A.D., hvilket muliggjorde en rekonstruktion under José Julián Romero og de italienske Pozzo-interesser. Quique Pina og Juan Carlos Cordero stod for den sportslige ledelse, og i 2009-10 sikrede Granada både gruppesejr i Segunda B og oprykning til Segunda. Allerede året efter, den 18. juni 2011, fulgte man succesen til dørs med retur til La Liga efter 35 år via play-off-sejre over Celta Vigo og Elche.
Stabilisering, overlevelsesdramaer og profiler (2011-2017)
Granada overlevede sin første sæson tilbage i den bedste række trods et sent nederlag til Rayo Vallecano, men var sikret af Villarreal-resultatet i parallelkampen. De følgende år oplevede klubben en serie trænerskift – blandt andre Abel Resino, Lucas Alcaraz, Joaquín Caparrós, José Ramón Sandoval og (for tredje gang) Alcaraz – men formåede trods alt at blive i La Liga indtil 2016-17.
Kinesisk ejerskab og nedrykningen 2017
15. maj 2016 solgte Pozzo-familien aktiemajoriteten til det kinesiske konsortium Link International Sports Limited (Desports) med Jiang Lizhang som ny præsident. Sportsligt blev sæsonen 2016-17 kaotisk: Paco Jémez, Lluís Planagumà, Lucas Alcaraz og Tony Adams sad alle i trænersædet, og et stort antal lejespillere blev udskiftet uden effekt. Nedrykningen blev matematisk fastslået i april 2017.
Segunda-genopbygning og tiden med Diego Martínez
Efter en tiendeplads i 2017-18 ansatte Granada Diego Martínez som træner og satsede på kontinuitet i truppen. Resultatet var direkte oprykning som nummer to i 2018-19 – uden play-off – og dermed en triumferende tilbagevenden til La Liga.
“EuroGranada” og det europæiske eventyr (2019-2021)
Med blot få, men præcise forstærkninger – Roberto Soldado, Domingos Duarte, Darwin Machís m.fl. – indledte holdet 2019-20 med at indtage ligaens førsteplads efter 10 runder. Sæsonen sluttede på syvendepladsen og med en historisk semifinale i Copa del Rey. På trods af Covid-19-pausen fuldførte Granada miraklet og sikrede europæisk kvalifikation den 19. juli 2020 via en 4-0-sejr over Athletic Club.
I UEFA Europa League 2020-21 eliminerede andalusierne Teuta, Lokomotivi Tbilisi og Malmö i kvalifikationen, sluttede to’er i et gruppespil med PSV Eindhoven og sendte Napoli og Molde ud i knockout-runderne, inden Manchester United satte punktum i kvartfinalen.
Nedrykning 2022 og situationen i dag
Efter afgangen af træner Diego Martínez og sportsdirektør Fran Sánchez i 2021 installerede klubben Pep Boada som teknisk ansvarlig og Robert Moreno som træner. Resultaterne udeblev, og i marts 2022 afløstes Moreno af Rubén Torrecilla, som kort efter blev efterfulgt af Aitor Karanka. Trods markant pointsnit under Karanka rykkede Granada ned i sidste spillerunde 2021-22 efter 0-0 mod Espanyol, mens konkurrenterne Cádiz og Mallorca vandt deres opgør.
Organisatorisk struktur
Ejerforhold og ledelse
Periode | Hovedaktionær / Gruppe | Bemærkninger |
---|---|---|
1931-1995 | Foreningen / lokale erhvervsfolk | Traditionel klubstruktur |
1995-2009 | Flere spredte investorer (bl.a. Sanz-familien) | Periode med økonomisk uro |
2009-2016 | Daxian 2009 S.L. & Gino Pozzo | Samarbejde med Udinese |
2016- | Link International Sports (Desports) | Præsident Jiang Lizhang, senere koncern Wuhan DDMC |
Markante præsidenter
- Julio López Fernández – stifter og første præsident (1931).
- Cándido Gómez Álvarez – indførte horisontale striber i 1970’erne.
- Lorenzo og Paco Sanz – ledte genrejsningen efter Tercera-nedrykningen.
- Jiang Lizhang – repræsenterer det nuværende kinesiske ejerskab.
Estadio Nuevo Los Cármenes
Fra Las Tablas til moderne rammer
Granada har haft tre primære hjemmebaner:
- Campo de Las Tablas (1931-1934) – jordbane indhegnet med træværk.
- Estadio Los Cármenes (1934-1995) – kommunalt anlæg, åbnede 23. december 1934.
- Nuevo Estadio de Los Cármenes (fra 1995) – indviet 16. maj 1995 med Real Madrid vs. Bayer Leverkusen.
Nuværende fakta om Nuevo Los Cármenes
- Kapacitet: 19 336 siddende (efter fjernelse af hjørnesektioner i 2017).
- Oprindelig kapacitet: 16 212; udvidet til 22 524 efter 2011-oprykningen.
- Banestørrelse: 105 × 68 m.
- Adresse: C/ Pintor Manuel Maldonado s/n.
- Seneste renoveringsarbejder: nyt lysanlæg, malede sæder, nyt græstæppe, udvidet klubshop (2019).
Ciudad Deportiva – træningsanlægget
Første fase blev færdiggjort i august 2015 og omfatter fire baner (tre natur, én kunst), et målmandsspecifikt område og et anlæg for førsteholdet. Den anden fase blev påbegyndt i december 2016 og dækker bl.a. en akademibygning, spillerhotel, 1 500-2 000 tilskuertribune og yderligere baner. I juli 2022 lancerede klubben et udvidelsesprojekt på 26 169 m² med to ekstra 11-mandsbaner i kunstgræs, fire 7-mandsfelter og en multisportbane – budgetteret til 6 mio. € og ét års byggetid.
Klubsymboler og visuel identitet
Dragter og farver
Ved grundlæggelsen var trøjen blå-hvid med vertikale striber. Efter borgerkrigen skiftede man til rød-hvide striber som følge af stofmangel i Madrid. I starten af 1970’erne rotede klubben striberne til horisontale for at skille sig ud fra andre rødhvide hold, og siden 2004-05 er dette mønster permanent. Den aktuelle leverandør er Adidas.
Udførligt kit-overblik (seneste design)
Version | Primære kendetegn |
---|---|
Hjemme | Horisontale rød-hvide bånd, blå shorts, hvide strømper |
Ude | Ensfarvet blå med guldtryk |
Tredje | Guld med sort grafik |
Målmand | Rød eller sort, kontrastfarvede detaljer |
Våbenskjoldets udvikling
Siden 1931 har formen været en lodret rektangel med afrundet bund og en fodbold på toppen. Vigtige ændringer omfatter:
- 1940 – blå udskiftes med rød, initialerne C og F tilføjes.
- 1970 – mindre horisontal udvidelse; granatæblet farves rødt.
- 2009 – skjoldet gøres smallere, granatæblet forfines.
- 2017 – frugten stiliseres uden stilk og blade.
- 2023 – moderniseret grafik uden at gå på kompromis med oprindeligt udtryk.
Hymner
Den officielle hymne er komponeret af Maestro Megías i 1941. Siden 2011 spilles sangen “Yo soy tu afición” – skrevet af Iván Vallejo og José Cortés – når holdet løber på banen, skabt i forbindelse med 80-års jubilæet og de to oprykninger fra Segunda B til Primera.
Fankultur, venskaber og rivaliseringer
Derbi de Andalucía Oriental
Opgørene mod Málaga CF er kendt som det østandalusiske derby. På trods af mange historiske møder er kampen præget af venskabelig stemning, gensidig applaus mellem afsnittene og fælles fejring ved slutfløjtet.
Anerkendte venskabsbånd
- Málaga CF
- Real Jaén
- Hércules CF
- Gymnasia y Esgrima de Jujuy (Argentina)
- Córdoba CF
- Chongqing Dangdai Lifan (Kina)
Tal og rekorder
Overblik over sæsoner
Division | Sæsoner |
---|---|
Primera División | 27 |
Segunda División | 36 |
Segunda División B | 22 |
Tercera / Regional | 5 |
Udvalgte klubrekorder
- Bedste ligaposition: 6. plads (1971-72 & 1973-74).
- Største sejr i La Liga: 8-0 mod Real Oviedo (1941-42).
- Største nederlag i La Liga: 1-9 mod Real Madrid (2014-15).
- Flest kampe i 1. division: Pedro Fernández Cantero (170).
- Flest mål i Granadas historie: Rafa Delgado González “Rafa” (97).
- Flest Primera-mål for Granada: Youssef El-Arabi (44).
- Flest kampe som træner: José Iglesias “Joseíto” (206).
- Tidernes største sejr: 11-0 mod Xerez (1933).
Europæisk meritliste
Granada debuterede i europæisk fodbold i UEFA Europa League 2020-21 og nåede kvartfinalen:
Turnering | Sæson | Bedste resultat |
---|---|---|
Europa League | 2020-21 | Kvartfinale (tabte samlet 0-4 til Manchester United) |
Meritter og æresbevisninger
Nationale titler
- Segunda División: 1940-41, 1956-57, 1967-68, 2022-23.
- Segunda División B: 1982-83, 1999-00, 2009-10.
- Tercera División: 1933-34, 2003-04, 2005-06.
- Copa del Rey: Finalist 1959.
Individuelle priser
- Pichichi, La Liga: Enrique Porta (20 mål, 1971-72).
- Pichichi, Segunda: Rafa (1955-56), Miguel (1964-65), Myrto Uzuni (2022-23).
- Zamora, Segunda: Ñito (1967-68), Rui Silva (2018-19), Raúl Fernández (2022-23).
Vigtigste venskabsturneringer (udpluk)
Granada har vundet Trofeo Los Cármenes 19 gange (første gang 1974, senest 2024) og et væld af regionale trofæer såsom Trofeo Diputación de Granada, Trofeo Costa Brava og Trofeo Antonio Puerta.
Holdstruktur og anden fodbold
Filialen: Club Recreativo Granada
Grundlagt 1947, spiller aktuelt i Tercera Federación og afvikler hjemmekampe på Ciudad Deportiva, kapacitet ca. 600. Fra sæson 2023-24 har man ydermere et Granada CF C, som ved første forsøg rykkede op i Segunda Andaluza.
Kvindeholdet
Granada CF Femenino rykkede op i den bedste række i 2013-14, men rykkede ned samme sæson. Holdet konkurrerer i dag i Liga F og er integreret i klubbens talentudviklingsprogram.
Trænere – et kalejdoskop
Granada har haft en lang række cheftrænere gennem tiderne. Nogle af de mest markante navne er Paco Bru (første La Liga-sæson), Jenő Kálmár (Copa-finalen 1959), Miguel Muñoz (60’erne), Joseíto (rekordholder i kampe), Lucas Alcaraz (flere perioder), Paco Jémez, Diego Martínez (Europa League) og Aitor Karanka.
Fremtidsperspektiver
Med et renoveret stadion, en under udbygning værende Ciudad Deportiva og en historisk stærk tilknytning til byen er Granada CF positioneret til endnu en gang at vende tilbage til La Liga. Klubbens økonomiske kurs er stabiliseret under kinesisk ejerskab, mens forventningerne fra tilhængerne – der har oplevet både triumfer og traumer – fortsat er entydige: at se den granatfarvede trøje kæmpe blandt de bedste og måske gentage “EuroGranada”-miraklet.
Konklusion
Granada Club de Fútbol er et levende bevis på, at fodboldhistorie skrives i både modgang og medvind. Fra lokal melonsparkende ungdom i 1897 til kvartfinaler mod Manchester United i 2021 går der en rød-hvid tråd af stolthed, kampgejst og evnen til at rejse sig. Uanset om klubben befinder sig i Primera eller Segunda, på gamle eller nye Los Cármenes, forbliver Granada CF et kulturelt fyrtårn i Andalusien og et symbol på, at storhed i fodbold ikke altid måles i trofæskabe, men i de historier og minder, man evner at skabe sammen med sin by og sine fans.