FC Barcelona Atlètic

FC Barcelona Atlètic Kampe

Her kan du se kampprogrammet for FC Barcelona Atlètic i år.

FC Barcelona AtlèticFærdigspillede Kampe

Runde 1

24. May 17:00

Estadi Johan Cruyff

FC Barcelona Atlètic

2–1

Unionistas de Salamanca CF

Slut – 90+7'

Dommer: David Cambronero

FC Barcelona Atlètic Stillinger

Her kan du se FC Barcelona Atlètics Primera División RFEF - Group 1 stilling. FC Barcelona Atlètic ligger lige nu på 16 plads i Primera División RFEF - Group 1 stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Cultural Leonesa	38	18	11	9	55	43	12	65
2	SD Ponferradina	38	19	8	11	59	41	18	65
3	Real Sociedad B ▲	38	17	11	10	51	33	18	62
4	FC Andorra ▼	38	16	12	10	49	38	11	60
5	Gimnàstic de Tarragona	38	16	11	11	59	43	16	59
6	AD Tarazona ▲	38	14	12	12	41	34	7	54
7	Bilbao Athletic	38	15	9	14	49	45	4	54
8	Celta Vigo B ▲	38	15	8	15	54	50	4	53
9	Zamora CF ▼	38	14	11	13	44	35	9	53
10	Ourense CF	38	13	12	13	35	44	-9	51
11	Barakaldo CF	38	13	10	15	49	44	5	49
12	CD Arenteiro	38	12	12	14	40	42	-2	48
13	CD Lugo ▲	38	12	10	16	35	47	-12	46
14	Osasuna B	38	12	10	16	47	59	-12	46
15	Unionistas de Salamanca CF ▼	38	10	16	12	42	46	-4	46
16	FC Barcelona Atlètic ▲	38	10	15	13	53	57	-4	45
17	Sestao River Club	38	11	12	15	40	45	-5	45
18	Real Unión ▼	38	12	8	18	43	58	-15	44
19	Gimnástica Segoviana ▼	38	9	15	14	43	69	-26	42
20	SD Amorebieta	38	10	11	17	42	57	-15	41

FC Barcelona Atlètic Spillere sæsonen 24/25

Her er alle 39 spillere på FC Barcelona Atlètics hold i 24/25, til både Primera División RFEF - Group 1 og andre turneringer som FC Barcelona Atlètic er med i:

Eder Aller

Goalkeeper

Trøje #0

Max Coll

Goalkeeper

Trøje #0

E. Tağızadə

Goalkeeper

Trøje #25

Ander Aranguren

Goalkeeper

Trøje #26

Pol Herranz

Defender

Trøje #0

N. Idelsohn

Defender

Trøje #0

Leonard Saca

Defender

Trøje #0

H. Gariba

Defender

Trøje #0

Baba Kourouma

Defender

Trøje #0

Antonio Amador

Defender

Trøje #0

Joan Balaña

Defender

Trøje #0

D. Oduro

Defender

Trøje #0

Mamadou Fall

Defender

Trøje #33

Jan Vilaseca

Midfielder

Trøje #0

Xavi Espart

Midfielder

Trøje #0

Pedro Rodríguez

Midfielder

Trøje #0

Marcos Parriego

Midfielder

Trøje #0

P. Soma

Midfielder

Trøje #0

Brian Pérez

Midfielder

Trøje #0

Tomás Marqués

Midfielder

Trøje #0

Adam Argemí

Midfielder

Trøje #0

Pedro Villar

Midfielder

Trøje #0

Raúl Cerqueda

Midfielder

Trøje #11

Quim Casanova

Midfielder

Trøje #37

Aleix Cañizares

Midfielder

Trøje #40

Pau Coma

Midfielder

Trøje #46

Jan Virgili

Attacker

Trøje #0

Roberto Castell

Attacker

Trøje #0

A. Issah

Attacker

Trøje #0

Juan Torres

Attacker

Trøje #0

Antonio Reina

Attacker

Trøje #0

Arnau Pradas

Attacker

Trøje #0

Òscar Gistau

Attacker

Trøje #0

Juan Piera

Attacker

Trøje #0

Hugo Alba

Attacker

Trøje #0

I. Diarra

Attacker

Trøje #0

Daniel Ferrer

Attacker

Trøje #0

Victor Romero

Attacker

Trøje #11

Oscar Garcia

Attacker

Trøje #32

FC Barcelona Atlètic Historie og Info

FC Barcelona Atlètic er den formelle betegnelse for reserveholdet under det verdensberømte Fútbol Club Barcelona, og gennem mere end et halvt århundrede har netop dette hold udgjort det altafgørende trin mellem klubbens ungdomsafdeling La Masia og førsteholdet på Spotify Camp Nou. Holdet, der blev skabt i 1970 som følge af en strategisk fusion, har siden da fungeret som talentlaboratoriet, hvor generation efter generation af spillere har taget de sidste skridt fra lovende ungdomsspiller til fuldgyldig professionel – ofte med debuten i FC Barcelonas førstehold som den ultimative belønning.

På trods af sit udprægede udviklingsfokus har FC Barcelona Atlètic til enhver tid deltaget i det samme ligasystem som andre spanske klubber, og holdet har derfor oplevet både oprykninger, nedrykninger, imponerende topplaceringer og bitre nederlag i de nationale turneringer. Denne virkelighed har dels givet klubbens unge spillere værdifuld kamptræning under konkurrenceprægede forhold, dels formet en unik klubidentitet, der kombinerer resultatorienteret fodbold med den tålmodige udvikling af spillere til moderklubben.

Nedenfor følger en grundig, tematisk og kronologisk gennemgang af FC Barcelona Atlètics historie, organisation, spillesteder, rekorder, meritter og indflydelse på international fodbold. Artiklen er struktureret i mange underafsnit for at give det bedst mulige overblik over alle aspekter af klubbens virke og betydning.

Identitet og organisatorisk status

FC Barcelona Atlètic er, på linje med andre spanske filialklubber, fuldt integreret i det nationale ligasystem. Reglementet dikterer, at et reservehold skal spille mindst én kategori under sin moderklub og ikke kan deltage i pokalturneringen Copa del Rey. Det betyder, at Atlètic aldrig vil kunne rykke op i La Liga, så længe FC Barcelonas førstehold befinder sig dér. Klubben er fra sæsonen 2025/26 placeret i Segunda Federación, landets fjerde niveau, efter nedrykningen i 2024/25-sæsonen.

Navnet har ændret sig adskillige gange som følge af både lovgivning og interne beslutninger:

• 1970–1990: Club de Fútbol Barcelona Atlético (ofte forkortet Barcelona Atlètic).
• 1990–2008: FC Barcelona “B” – en betegnelse, der blev pålagt alle filialer i Spanien efter sportsloven af 1990.
• 2008–2010: FC Barcelona Atlètic – navnet genindført under præsident Joan Laporta.
• 2010–2022: FC Barcelona “B” – indført igen under Sandro Rosell.
• Fra 2022: FC Barcelona Atlètic – navnet genoplivet i Laportas anden præsidentperiode.

Historisk overblik

Oprindelse og rødder før 1970

Reserveidéen tog sin spæde form allerede kort efter Den Spanske Borgerkrig, da FC Barcelona indgik samarbejde med den fabriksstøttede klub La España Industrial. Samarbejdet betød, at mange af Barças unge talenter fik spilletid hos tekstilholdet, der senere skiftede navn til Club Deportivo Condal. Condal fik en enkelt sæson i La Liga (1956/57), men vendte derefter tilbage til rollen som Barcelona-filial og iførte sig de blå-røde farver. Sideløbende erhvervede Barça i 1965 kontrollen med et andet fabrikshold, Atlètic Catalunya, der udsprang af CD Fabra y Coats.

I slutningen af 1960’erne blev det klart, at to parallelle filialer var uhensigtsmæssigt; hverken Condal eller Atlètic Catalunya kunne sikre sig en stabil position i landets næstbedste række. For at samle ressourcer og reducere udgifter besluttede Barças bestyrelse, ledet af Agustí Montal Costa og under indflydelse af førsteholdets engelske træner Vic Buckingham, at fusionere klubberne i sommeren 1970.

Fusionen i 1970 – fødslen af Barcelona Atlètic

Den nye enhed beholdt Condals blå-røde trøjer og et våbenskjold inspireret af FC Barcelonas eget. Indtil sportsloven af 1990 havde filialen selvstændig juridisk status og egne medlemmer, med Pere Viladomiu som første præsident. Condals mangeårige drivkraft Joaquín Labuena indtog vicepræsidentposten.

1970’erne – De første skridt og den dobbelte oprykning

Holdet indledte tilværelsen i Tercera División under klubikonet Josep Seguer. Trods målsætningen om hurtig oprykning faldt Atlètic allerede i 1972 yderligere én division, hvorefter Luis Aloy guidede holdet til to på hinanden følgende oprykninger – først tilbage til Tercera og siden til Segunda División, hvor man i 1975/76 sluttede på en bemærkelsesværdig sjetteplads. Holdets profilnavne talte da Antonio Olmo, Tente Sánchez og Paco Martínez.

1980’erne – Konsolidering og navneskift

Fra 1982 til 1989 præsterede Barcelona Atlètic sin hidtil længste sammenhængende periode i Segunda División: syv sæsoner. Spillere som Clos, Rojo og Ramón Calderé opnåede i disse år A-landskampe for Spanien. I 1990 trådte den nye sportslov i kraft, hvilket førte til navneændringen til FC Barcelona “B”. Samtidig blev alle filialer udelukket fra Copa del Rey.

1990’erne – Skiftende medvind og modvind

Årtiet indledtes lovende med Quique Costas på trænerbænken, men i 1997 rykkede holdet ned under Juande Ramos. Den sportslige yo-yo-tilværelse, som kendetegner mange reservehold, begyndte for alvor at sætte sit præg.

2000’erne – Guardiola-effekten

Efter endnu et nedrykningschok i 2006/07 gik stafetten i 2007 videre til Pep Guardiola, der havde indstillet spillerkarrieren og nu skulle debutere som træner. Han førte holdet til sejr i Tercera División (2007/08) og sikrede oprykningen til Segunda B, mens talenter som Sergio Busquets og Pedro viste deres værd. I 2008 genindførte Joan Laporta navnet Barcelona Atlètic, men to år senere blev det ændret tilbage til “B”.

2010’erne – Rekordplaceringer og nedrykninger

Under Luis Enrique fik reserveholdet i 2010 direkte avancement til Segunda División og opnåede en historisk tredjeplads i 2010/11-sæsonen, med Jonathan Soriano som topscorer og en delt førsteplads på ligaens målscoreliste. Eusebio Sacristán, Jordi Vinyals og senere Gerard López førte holdet gennem et årti præget af store udsving: endnu en tredjeplads i 2013/14, men også nedrykningen i 2014/15 samt det rekordstore 12-0-resultat mod Eldense i 2017, et opgør senere under mistanke for matchfixing fra modstanderens side.

2020’erne – Rebrændt identitet og ny struktur

I 2020/21 placerede Atlètic sig som nummer to i sin gruppe og kvalificerede sig dermed til den nydannede tredje division, Primera División RFEF. Sommeren 2022 bragte navneændringen tilbage til Barcelona Atlètic i Joan Laportas anden embedsperiode. Efter sæsonen 2024/25 måtte holdet dog acceptere nedrykning til Segunda Federación, som i den nye struktur udgør landets fjerde trin.

Ligastatistik og resultater

Samlet sæsonfordeling

Rekorder og milepæle i Segunda División

Største sejre og nederlag i Segunda División

• Største hjemmebanesejre: 8-1 mod Villarreal CF (1992/93) samt 7-0 mod CD Ourense (1994/95).
• Største udesejr: 6-0 over Xerez CD (2011/12).
• Største hjemmenederlag: 1-6 mod CD Málaga (1975/76).
• Største udebane­nedelag: 0-7 mod Racing de Santander (1988/89) og 0-7 mod Real Valladolid (2014/15).

Copa del Rey og relaterede turneringer

Inden reserveholdene blev ekskluderet fra Copa del Rey i 1990, deltog Barcelona Atlètic/B i 17 udgaver af pokalturneringen. Bedste resultat var ottendedelsfinalen i 1983/84-sæsonen. Derudover indtrådte holdet tre gange i Copa de la Liga de Segunda División (1980’ernes kortlivede ligacup) og nåede her ligeledes frem til ottendedelsfinalen i 1984.

Spillerudvikling og La Masia

Profiler, der nåede førsteholdet

La Masia, indviet i 1979, har leveret en strøm af talenter, der via Atlètic har taget springet til førsteholdet. Blandt de mest markante navne kan nævnes Lobo Carrasco, Guillermo Amor, Albert Ferrer, Pep Guardiola, Carles Puyol, Víctor Valdés, Xavi Hernández, Andrés Iniesta og Lionel Messi. Mange andre – eksempelvis Sergi Barjuan, Sergio Busquets og Pedro – fortsatte med at vinde store titler med førsteholdet.

Internationale spillere med debut i Atlètic

Nogle få spillere har opnået A-landskampe, mens de stadig optrådte for reserveholdet. Thomas Christiansen og Munir El Haddadi er unikke eksempler på spillere, der bar Atlètic-trøjen samtidig med, at de repræsenterede Spaniens A-landshold.

Spillerrekorder

• Flest kampe i Segunda División: Albert Albesa – 141 kampe.
• Mest scorende i Segunda División: Jonathan Soriano – 37 mål (deraf 32 i 2010/11, hvilket indbragte Trofeo Pichichi for 2. division).
• Yngste debutant i Segunda División: Alejandro Grimaldo – 15 år og 349 dage (2011/12).

Trænere og teknisk ledelse gennem tiden

Rækken af cheftrænere illustrerer klubbens blanding af kontinuitet og fornyelse:

1. Josep Seguer – stod i spidsen ved oprettelsen i 1970.
2. Luis Aloy – førte holdet til dobbelte oprykninger i midten af 1970’erne.
3. Quique Costas – flere perioder, herunder de stabile sæsoner i 1990’erne.
4. Pep Guardiola – 2007/08, hvor han lagde fundamentet for sin senere trænerkarriere.
5. Luis Enrique – 2008-2011, herunder historisk tredjeplads i 2010/11.
6. Eusebio Sacristán – 2011-2015 (med afbræk), efterfulgt af Jordi Vinyals og Gerard López.
7. Francisco García Pimienta – overtog i 2018 med opgaven at standse nedrykningen.

Stadioner og træningsmiljø

Camp de la Fabra i Coats (1970-1982)

Det første hjem var et beskedent anlæg i Sant Andreu-kvarteret, 93 × 50 m i bane­størrelse og plads til cirka 4 700 tilskuere.

Mini Estadi (1982-2019)

Inaugureret 23. september 1982, designet af Josep Casals og Ramón Domènech. Kapaciteten på 15 276 gjorde det til et ikonisk udviklingsstadion, hvor både Andorras fodboldlandshold og NFL-holdet Barcelona Dragons spillede kampe. Banen målte 103 × 65 m og blev flankeret af to kunstgræsbaner (baner 3 og 4).

Estadi Johan Cruyff (fra 2019)

Som led i Espai Barça-projektet blev Mini Estadi revet ned, og Atlètic flyttede ind på Estadi Johan Cruyff i Ciutat Esportiva Joan Gamper. Kapacitet: 6 000 sæder. Banedimensioner: 105 × 68 m. Stadionet er opkaldt efter klubbens tidligere spiller og træner Johan Cruyff og huser også FC Barcelona Femení.

Visuel identitet

Holdet spiller i de traditionelle blaugrana-striber, identisk med moderklubbens farver siden 1968, hvor CD Condal lagde de blå-hvide trøjer til side. Afsnittet i klubbens logo stammer ligeledes fra FC Barcelonas våbenskjold, en grafisk understregning af det tætte slægtskab.

Palmarès

Aktuel trup (2025/26)

Klubben registrerer hvert år en officiel førsteholds-filialtrup hos det spanske fodboldforbund. Den detaljerede spillerliste for sæsonen 2025/26 er på tidspunktet for denne oversigts udgivelse endnu ikke offentligt tilgængelig; spillerne vil blive opført i det spanske forbunds databaser, så snart registreringsvinduet er lukket.

Relation til moderklubben FC Barcelona

FC Barcelona Atlètic er organisatorisk underlagt FC Barcelonas bestyrelse. Sportslige beslutninger – herunder truppesammensætning og trænerudnævnelse – koordineres mellem filialens sportslige ledelse og den overordnede fodbolddirektion i moderklubben. Modellen sikrer et næsten identisk taktisk udtryk, hvilket letter overgangen for spillere, når de får chance på førsteholdet.

Fremtidige udfordringer og perspektiver

Nedrykningen i 2024/25 indebærer nye sportslige mål: hurtigst mulig tilbagevenden til Primera Federación. Samtidig fastholdes den strategiske prioritet: spillernes individuelle progression. Balancen mellem kortsigtede resultater og langsigtet talentudvikling vil fortsat være omdrejningspunktet, mens klubbens hjemsted i Estadi Johan Cruyff tilbyder moderne rammer for et af verdens mest kendte fodboldakademier.

Uanset divisionstilhørsforhold har FC Barcelona Atlètic over flere årtier vist sig som en afgørende platform for unge spillere, der skal bevæge sig fra potentiale til præstation på den allerstørste scene. Historikken dokumenterer, at så længe FC Barcelona prioriterer sin ungdomsfilosofi, vil Atlètic forblive det uundværlige bindeled mellem drøm og virkelighed for kommende stjerner i blaugrana.