Cádiz CF
Hjemmebane
Estadio Nuevo Mirandilla
Plaza de Madrid, Cádiz
Kapacitet: 22000
Overflade: Græs
Cádiz CF Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Cádiz CF i år.
Cádiz CFKommende Kampe
Runde 1
Cádiz CF
Runde 2
CD Leganés
Runde 3
Cádiz CF
Runde 4
Real Sociedad B
Runde 5
Cádiz CF
Runde 6
Málaga CF
Runde 7
Cádiz CF
Runde 8
UD Las Palmas
Runde 9
Cádiz CF
Runde 10
Cádiz CF
Runde 11
Granada CF
Runde 12
FC Andorra
Runde 13
Cádiz CF
Runde 14
UD Almería
Runde 15
Cádiz CF
Runde 16
Córdoba CF
Runde 17
Cádiz CF
Runde 18
Real Zaragoza
Runde 19
Cádiz CF
Runde 20
Deportivo La Coruna
Runde 21
Cádiz CF
Runde 22
Albacete Balompié
Runde 23
Cádiz CF
Runde 24
Huesca
Runde 25
Cádiz CF
Runde 26
Burgos CF
Runde 27
Cádiz CF
Runde 28
SD Eibar
Runde 29
Cádiz CF
Runde 30
CD Mirandés
Runde 31
Cádiz CF
Runde 32
AD Ceuta FC
Runde 33
Real Valladolid
Runde 34
Cádiz CF
Runde 35
Cádiz CF
Runde 36
Sporting Gijón
Runde 37
Cádiz CF
Runde 38
Cultural Leonesa
Runde 39
Cádiz CF
Runde 40
CD Castellón
Runde 41
Cádiz CF
Runde 42
Racing Santander
Cádiz CF Stillinger
Her kan du se Cádiz CFs Segunda División stilling. Cádiz CF ligger lige nu på 3 plads i Segunda División stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AD Ceuta FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Albacete Balompié
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Cádiz CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
CD Castellón
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
CD Leganés
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
CD Mirandés
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Burgos CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Córdoba CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Cultural Leonesa
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
FC Andorra
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Granada CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Málaga CF
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Racing Santander
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Deportivo La Coruna
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Real Sociedad B
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Real Valladolid
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Real Zaragoza
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
SD Eibar
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Huesca
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Sporting Gijón
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 21 |
UD Almería
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 22 |
UD Las Palmas
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Cádiz CF Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 42 spillere på Cádiz CFs hold i 25/26, til både Segunda División og andre turneringer som Cádiz CF er med i:
David Mohedano
Goalkeeper
Trøje #1
José Díaz
Goalkeeper
Trøje #13
Victor Ussen
Goalkeeper
Trøje #26
Ãngel Pérez
Goalkeeper
Trøje #31
Ruben Cayuela
Goalkeeper
Trøje #32
Joseba Bengoetxea
Defender
Trøje #2
Rafael Jarque
Defender
Trøje #3
Víctor García
Defender
Trøje #5
Bojan Kovačević
Defender
Trøje #14
Isaac Valencia
Defender
Trøje #20
Iker Ortega
Defender
Trøje #21
Antonio García
Defender
Trøje #24
Samuel Évora
Defender
Trøje #29
Julio Ortega
Defender
Trøje #33
Marco Rodríguez
Defender
Trøje #34
Juan Peregrina
Defender
Trøje #35
Mario Plá
Defender
Trøje #37
Pablo Atienza
Defender
Trøje #38
Rubén Jiménez
Midfielder
Trøje #4
Rominigue N'Guessan
Midfielder
Trøje #6
Federico Díaz
Midfielder
Trøje #6
Alejandro Iglesias
Midfielder
Trøje #8
Iván Peralta
Midfielder
Trøje #11
Gonzalo Escalante
Midfielder
Trøje #17
Óscar Jiménez
Midfielder
Trøje #21
Javier Parra
Midfielder
Trøje #22
Tomás Vergara
Midfielder
Trøje #25
Álvaro Moya
Midfielder
Trøje #28
Moussa Diakité
Midfielder
Trøje #28
Luis Arboleda
Midfielder
Trøje #36
Rubén Pozuelo
Attacker
Trøje #7
Carlos Luna
Attacker
Trøje #9
Roger Salvador
Attacker
Trøje #9
Brian Ferreira
Attacker
Trøje #10
Francisco Mwepu
Attacker
Trøje #15
Christopher Flor
Attacker
Trøje #16
José Garrido
Attacker
Trøje #19
Marcos Díaz
Attacker
Trøje #30
Peter Chikola
Attacker
Trøje #33
Karl Eyong
Attacker
Trøje #36
Ismael Martín
Attacker
Trøje #39
Borja Doña
Attacker
Trøje #40Cádiz CF Historie og Info
Cádiz Club de Fútbol er en af de mest karakteristiske institutioner i spansk fodbold, og klubbens mere end hundrede år lange eksistens tegner et portræt af ukuelighed, folkelig forankring og evnen til – igen og igen – at rejse sig fra modgang. Klubben, der blev officielt registreret den 10. september 1910, har gennemlevet økonomiske storme, sportslige triumfer, dybe kriser og spektakulære comebacks, men den gule trøje fra den andalusiske kyst er uforandret blevet båret med stolthed af generationer af spillere og fans.
I løbet af seksten sæsoner i Spaniens bedste række – spredt over flere epoker fra debuten i 1977 frem til det seneste ophold 2020-2024 – har Cádiz CF cementeret sit ry som “Submarino Amarillo”, det gule ubådshold, der kan dykke til bunden af tabellen, men som oftest dukker op til overfladen i absolut sidste øjeblik. Samtidig har klubben sat sit præg på andalusisk og national fodboldkultur med Trofeo Ramón de Carranza, der siden 1955 har lokket nogle af verdens største stjerner til Cádiz’ græstæppe, og med den karismatiske fanbase, som i 2005 blev hædret af La Liga med prisen til ”den bedste af alle tolvte spillere”.
Fra de tidlige amatørkampe på Jockey Club-banen til nutidens professionelle rammer i Nuevo Mirandilla har Cádiz CF udviklet sig organisatorisk, infrastrukturelt og kulturelt. Klubben har fostret profiler som Juan José, Kiko, Paco Baena og ikke mindst den salvadoranske virtuos Mágico González, og den har overlevet både borgerkrigens kaos, økonomisk insolvens i 1990’erne og moderne fodbolds kommercielle omvæltninger. Følgende artikel dykker ned i alle facetter af Cádiz CF – fra den første bold blev sparket i 1910 til den aktuelle situation i Segunda División.
Historisk udvikling
Stiftelsen og de allerførste år (1910-1936)
Selv om der blev spillet organiseret fodbold i Cádiz allerede i 1908, er den officielle stiftelsesdato 10. september 1910, hvor Cádiz Foot-Ball Club blev indført i det civile register. Initiativtagerne – med José Rivera y Lora som den første formand – indskrev foreningen i Federación Sur året efter, og de første lokalopgør mod bl.a. Español Foot-Ball Club fandt sted samme år. Klubben bar i begyndelsen navnet Mirandilla FC, og farverne var inspireret af de lasallianske blå-gule nuancer fra Colegio San Miguel Arcángel.
Fra 1924/25 deltog Mirandilla FC i Campeonato Regional de Andalucía, og indtil borgerkrigens udbrud skiftede klubben gradvist navn til det mere byidentitets-nære Cádiz Foot-Ball Club (juni 1936). Konkurrencerne blev afbrudt af krigen, men venskabskampe mod blandt andre Betis og Celta er dokumenteret.
Krigsafslutning og 1940’erne
Den første rigtige sæson efter borgerkrigen var 1939/40, hvor Cádiz – placeret i Segunda Divisións Gruppe V – overraskede som gruppevinder med 11 sejre i 14 kampe. Truppen bestod blot af 17 spillere, og spillende træner var Santiago Núñez. Oprykningsslutspillet glippede dog, da Murcia besejrede Cádiz 2-0 på Mirandilla, og klubben blev nummer tre på pointlighed med Murcia og Deportivo. Skuffelsen førte til sportsligt og økonomisk forfald: nedrykning til Tercera, fusion med CD Hércules under navnet Hércules de Cádiz CF (1943-44) og dramatisk nedrykningsplayoff mod Melilla. Et år senere tog lokale kræfter skeen i egen hånd, genetablerede Cádiz CF den 19. oktober 1944 og sikrede via en nervepirrende triple-opgør mod Atlético Tetuán genindtræden i den nationale Tercera División.
1950’erne: Stabilisering og første optur
Ti på hinanden følgende sæsoner i Tercera var præget af overlevelseskamp, men kulminerede 1954/55 med oprykning til Segunda efter en suveræn sæson under præsident Vicente del Moral Alonso og træner Diego Villalonga. Den 3. september 1955 åbnede et nyt kapitel med indvielsen af Estadio Ramón de Carranza – FC Barcelona vandt 4-0 i åbningskampen – og samme år løb den første udgave af Trofeo Carranza af stablen.
1960’erne: Udbygning og første oprykningsforsøg
Præsident Francisco Márquez Veiga stod i spidsen for en stram økonomisk kurs med fokus på ungdom, og i 1962/63 var Cádiz tæt på at rykke i Primera. Profilen Máximo Mosquera blev publikumsdarling, mens egne talenter som Juanito Mariana solgtes til FC Barcelona. Sæsonen 1964/65 bød på dramatisk redningsplayoff mod Eibar (samlet 4-3), men i 1968/69 endte holdet alligevel med at rykke ned i Tercera.
1970’erne: Endelig debut i La Liga
Sæsonen 1969/70 blev historisk – kun ét nederlag og 28 sejre gav øjeblikkelig tilbagevenden til Segunda, og to år senere tog ex-landstræner Domingo Balmanya over. Efter op- og nedture lykkedes missionen den 5. juni 1977: med 2-0 over Tarrasa sikrede Cádiz sin allerførste oprykning til La Liga. Debutsæsonen 1977/78 blev dog hård, og holdet rykkede straks ned.
1980’erne: Den gyldne æra og “Submarino Amarillo”
Mellem 1980 og 1990 udviklede Cádiz CF sig til Spaniens mest sejlivede bundhold. Under yugoslaviske Dragoljub Milošević rykkede man igen op i 1980/81 og nåede at blive berømmet som ”Matagigantes”, fordi Carranza blev en fæstning, hvor selv Real Madrid og FC Barcelona måtte kapitulere. Fremkomsten af den flamboyante Salvadoranske magiker Mágico González i 1982 forstærkede mytologien.
I 1984/85 sikrede Cádiz permanent plads i eliten, og i 1987/88 opnåede holdet sin bedste slutplacering til dato – en 12.-plads – under Víctor Espárrago. Herefter fulgte dramatiske sæsonafslutninger, hvor klubben adskillige gange sikrede overlevelse via playoff eller sidste-runde-mirakler, eksempelvis i 1990/91, hvor teenagesensation Kiko vendte 0-1 til 2-1 mod Real Zaragoza på ni minutter.
1990’erne: Finansiel kollaps og dobbelt nedrykning
1992/93 markerede enden på den første store La Liga-periode; klubben blev omdannet til S.A.D., økonomien vaklede, og da det Atletico-relaterede investeringskonsortium Cádiz Promociones Deportivas trak sig, fulgte nedrykning til Segunda. Året efter ramte klubben bunden med ny nedrykning til Segunda B.
2000’erne: Turbulens, kortvarige højder og nye fald
Årtiets begyndelse var præget af truende konkurs, men via stærk defensiv og en legendarisk række på ti sejre i træk sikrede Cádiz 2000/01 gruppesejr – dog uden at rykke op. I 2002/03 førte José González et forynget mandskab til triumf i Las Palmas, hvilket udløste oprykning til Segunda. Blot to år senere, 18. juni 2005, vandt Cádiz 2-0 over Xerez CD i Chapín og blev Segunda-mestre; oprykningen til La Liga fejredes foran 8 000 medrejsende supportere.
Sæsonen 2005/06 sluttede desværre med nedrykning, og derpå fulgte kaotiske ejerskifteprocesser. I 2007/08 afsløredes en skjult gæld, og efter sportslige problemer rykkede klubben i 2008 ned i Segunda B. Allerede 2008/09 vendte holdet tilbage til Segunda med Javi Gracia og topscorer Mariano Toedtli i spidsen, men 2009/10 resulterede i endnu et nedryk ningschok trods profiler som Diego Tristán.
2010’erne: Konkurslov, sportslig genopbygning og genkomst
Mellem 2010 og 2014 blev klubben drevet under Ley Concursal. Forsøg på oprykning mislykkedes blandt andet mod Mirandés (2011) og Real Madrid Castilla (2012). Efter flere ejerskifter overtog “Locos por el Balón SL” i december 2013 aktiemajoriteten. I 2015/16 førte Álvaro Cervera Cádiz gennem tre playoff-runder mod Racing de Ferrol, Racing de Santander og til sidst Hércules; Dani Güiza scorede det afgørende mål i Alicante, og efter seks års fravær var klubben tilbage i Segunda.
2019-2020: Historisk oprykning midt i pandemi
Den 12. juli 2020 sikrede Cádiz – to runder før tid – sin sjette La Liga-oprykning, da Real Zaragoza tabte til Oviedo. Holdet endte på andenpladsen efter Huesca, blot ét point fra mesterskabet. Cerveras kollektiv blev rost for et pragmatisk, defensivt stærkt udtryk og hurtige omstillinger.
2020-2024: Etableringsforsøg i La Liga og nedrykningen
Første sæson tilbage (2020/21) bød på sejr mod både FC Barcelona og Real Madrid, og klubben sluttede på 12.-pladsen – den bedste ligaplacering nogensinde. Efter en svær start på 2021/22 afløste Sergio González Cervera og reddede holdet med 25 point i 18 kampe, kronet af 1-0 i Vitoria i sidste spillerunde. I 2022/23 overlevede Cádiz igen på målstregen. Sæsonen 2023/24 startede lovende men endte i kollaps; Mauricio Pellegrino erstattede Sergio i januar, men 0-0 mod UD Las Palmas i næstsidste runde beseglede nedrykningen.
2024-
Nedrykningen førte til trænerafgangen af Pellegrino, pressemøder med tidligere konsulent Quique Pina om økonomisk uregelmæssighed og ansættelsen af Gaizka Garitano den 8. december 2024. En indledende pointhøst blev ikke fastholdt, og klubben endte midt i tabellen i Segunda.
Identitet, farver og symboler
Klubnavne gennem tiden
| År | Officiel betegnelse |
|---|---|
| 1910-1931 | Mirandilla Foot-Ball Club |
| 1931-1936 | Sociedad Cultural y Deportiva Mirandilla FBC |
| 1936-1941 | Cádiz Foot-Ball Club |
| 1941-1943 | Cádiz Club de Fútbol |
| 1943-1944 | Hércules de Cádiz Club de Fútbol |
| 1944-1992 | Cádiz Club de Fútbol |
| 1992- | Cádiz Club de Fútbol, S.A.D. |
Farver og trøjer
Den første dragt var helhvid med sorte strømper. Overgangen til gult og blåt kom med Mirandilla-identiteten; pressen beskrev undertiden holdet som “azulicrema”. Siden 1930’erne har standardkombinationen været gul trøje og blå shorts, kun afbrudt af enkelte eksperimenter – eksempelvis en violet trøje i 1950/51, inspireret af byens banner.
Klubvåben
Cádiz CF’s våben forener byens herkulesiske mytologi: Hércules selv flankeret af to løver foran søjlerne fra Cádiz’ byvåben, indrammet i et trekantet skjold i gult og blåt.
Tilnavne
- Submarino Amarillo: erhvervet i 1980’erne-90’erne efter de mange sidste-øjebliks redninger.
- Debat med Villarreal CF, der bruger samme kælenavn siden 1960’erne.
Stadion og faciliteter
Nuevo Mirandilla / Estadio Ramón de Carranza
| Parameter | Data |
|---|---|
| Placering | Cádiz, Andalusien |
| Åbnet | 3. september 1955 |
| Kapacitet | 25 033 (nogle kilder angiver 20 724) |
| Banestørrelse | 105 × 66 m |
| Arkitekter | Manuel Muñoz Monasterio & Manuel Fernández Pujol |
| Første kamp | Cádiz 0-4 FC Barcelona |
Stadionet var centrum for byens store sommerturnering Trofeo Carranza og har huset spillere som Maradona, Cruyff og Van Basten. Efter modernisering markedsføres anlægget nu som Nuevo Mirandilla.
Ciudad Deportiva Bahía de Cádiz
- Campo Ramón Blanco: hovedbane med naturgræs og plads til ca. 2 000 tilskuere.
- Baner 2 & 3: kunstgræs, tribune til 500; bruges af ungdoms- og kvindehold.
- Bane 4: naturgræs; aflastnings- og taktisk bane for førsteholdet.
Anlægget er under fortsat udvidelse med planer om hotel og større parkeringsfaciliteter.
Organisation og ledelse
Selskabsform og ejerskab
Cádiz blev S.A.D. i 1992. Efter en turbulent periode med eksterne investorer kom majoriteten i 2013 på hænderne af Locos por el Balón SL. Formand siden 2014 er Manuel Vizcaíno Fernández.
Økonomiske udfordringer
Klubben stod på randen af lukning i 1995, igennem en Ley Concursal-fase 2010-2013 og oplevede 2007/08 en ”skjult gæld”, der udløste ny nedrykning. Sponsoraftalen i 2021 med kryptovaluta-firmaet JOBChain understregede organisationens forsøg på finansiel modernisering.
Sportlige resultater og statistik
Nationale rækker
| Turnering | Sæsoner | Bedste placering |
|---|---|---|
| La Liga | 16 | 12.-plads (1987/88, 2020/21) |
| Segunda División | 43 | Mester (2004/05) |
| Segunda B | 16 | Mester absolut (2008/09) |
| Tercera División | 12 | Mester (flere gange) |
Pokaler og titler
- Segunda División: 1 mesterskab (2004/05)
- Trofeo Ramón de Carranza: 10 sejre (1981, 1983, 1985, 1986, 1993, 1994, 2006, 2011, 2020, 2023)
- Copa del Rey: Semifinalist 1989/90
- Adskillige regionale og venskabsturneringer, bl.a. 13 x Trofeo Ciudad del Puerto.
Individuelle rekorder
| Kategori | Spiller | Tal |
|---|---|---|
| Flest kampe | Raúl López | 400 |
| Flest sæsoner | Raúl López | 14 |
| Flest mål | Paco Baena | 80 |
| Legendarisk ikon | Mágico González | – |
Hold, akademi og trænere
Førsteholdet
Den aktuelle førsteholdstrup består af en blanding af erfarne profiler og unge talenter, men detaljerede navnelister skifter løbende og gengives ikke her.
Trænere gennem tiden
- Víctor Espárrago: førte holdet til det eneste Segunda-mesterskab.
- Álvaro Cervera: 2016-2022, flest officielle kampe som cheftræner.
- Dragoljub Milošević, Helmut Senekowitsch, David Vidal og mange andre udgør en international palet af ledere.
Cantera og Cádiz B
Ungdomsarbejdet har produceret navne som Migueli, Juan José, Kiko, Abraham Paz og Barla. Cádiz B spiller sine kampe i Ciudad Deportiva og har optrådt i Segunda B.
Kvindefodbold
Cádiz CF Femenino blev grundlagt i 2016 og konkurrerer i Primera Nacional med hjemmebane på bane 3 i træningscenteret.
Fankultur og anerkendelser
La Liga’s pris til “den 12. mand”
I 2017 modtog Cádiz’ tilhængere den officielle pris til den bedste fanbase – et bevis på den vedvarende, højlydte støtte, der ofte forvandler Carranza/Nuevo Mirandilla til en gul væg.
Sociale medier
Juni 2024 rundede klubben 13,1 million følgere på tværs af platforme og placerede sig dermed blandt de mest fulgte sportsinstitutioner i Spanien.
Rivaliseringer
Det andalusiske naboskab med Xerez CD danner grundlag for ”El Derbi Gaditano”, en duel præget af høj sikkerhedsstatus. Metropolopgøret i 2005, hvor Cádiz sikrede La Liga-oprykning i Xerez’ Chapín-stadion, står som et kulminerende punkt i rivalitetens historie.
Modernisering og samfundsprojekter
Kryptosponsorat og innovationsråd
2021-aftalen med JOBChain gjorde Cádiz til første spanske klub med en hovedsponsor betalt delvist i kryptovaluta. Samme år etableredes et råd af erhvervs- og videnskabsprofiler – herunder Carmen Castro og Federico Linares – for at styrke klubbens kulturelle og teknologiske aftryk i lokalområdet.
Konklusion
Cádiz Club de Fútbol er mere end et fodboldhold; det er et symbol på Cádiz-byens stædige ånd og den andalusiske fodbolds mangfoldige historie. Fra den spæde begyndelse på Jockey Club-plænen til de moderne kampe i La Liga har klubben bevist, at passion, lokal forankring og en nuttet blanding af drama og humor kan bære et hold gennem årtiers modgang og triumf. ”Submarino Amarillo” er siden 1910 dykket igen og igen – men hver gang også vundet tilbage til overfladen, ganske som de stolte søfolk, der i sin tid gjorde Cádiz til et maritimt kraftcenter. I dag står klubben foran endnu en udfordring i Segunda División, men historien viser, at man aldrig skal afskrive Cádiz CF, så længe der findes gule trøjer, blå shorts – og en fanbase, der aldrig lader deres hold synke helt til bunds.