Atletico Madrid
Hjemmebane
Estádio Cívitas Metropolitano
Rosas, Madrid
Kapacitet: 70460
Overflade: Græs
Atletico Madrid Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Atletico Madrid kampe i La Liga i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Atletico Madrid kampe, samt de Atletico Madrid kampe der allerede er spillet.
Atletico Madrid Kommende Kampe
Runde 5
RCD Mallorca
Runde 6
Atletico Madrid
Runde 7
Atletico Madrid
Runde 8
Celta Vigo
Runde 9
Atletico Madrid
Runde 10
Real Betis
Runde 11
Atletico Madrid
Runde 12
Atletico Madrid
Runde 13
Getafe CF
Runde 14
Atletico Madrid
Runde 15
Athletic Bilbao
Runde 16
Atletico Madrid
Runde 17
Girona FC
Runde 18
Real Sociedad
Runde 19
FC Barcelona
Runde 20
Atletico Madrid
Runde 21
Atletico Madrid
Runde 22
Levante UD
Runde 23
Atletico Madrid
Runde 24
Rayo Vallecano
Runde 25
Atletico Madrid
Runde 26
Real Oviedo
Runde 27
Atletico Madrid
Runde 28
Atletico Madrid
Runde 29
Real Madrid
Runde 30
Atletico Madrid
Runde 31
Sevilla FC
Runde 32
Atletico Madrid
Runde 33
Elche CF
Runde 34
Valencia CF
Runde 35
Atletico Madrid
Runde 36
Osasuna
Runde 37
Atletico Madrid
Runde 38
Villarreal CF
Atletico Madrid Færdigspillede Kampe
Runde 4
Atletico Madrid
Runde 3
Deportivo Alavés
Runde 2
Atletico Madrid
Runde 1
Espanyol
Atletico Madrid Stillinger
Her kan du se Atletico Madrids aktuelle stillinger i La Liga for sæsonen 25/26.
Atletico Madrid ligger lige nu på 11.-pladsen med 5 point efter 4 kampe.
Atletico Madrid har vundet 1 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har Atletico Madrid en målforskel på 1 (scoret 5, indkasseret 4)
Du kan se tabellen med Atletico Madrid stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Real Madrid
|
4 | 4 | 0 | 0 | 8 | 2 | 6 | 12 |
|
| 2 |
FC Barcelona
|
4 | 3 | 1 | 0 | 13 | 3 | 10 | 10 |
|
| 3 |
Espanyol
|
4 | 3 | 1 | 0 | 8 | 5 | 3 | 10 |
|
| 4 |
Athletic Bilbao
|
4 | 3 | 0 | 1 | 6 | 4 | 2 | 9 |
|
| 5 |
Getafe CF
|
4 | 3 | 0 | 1 | 6 | 4 | 2 | 9 |
|
| 6 |
Villarreal CF
|
4 | 2 | 1 | 1 | 8 | 3 | 5 | 7 |
|
| 7 |
Deportivo Alavés
|
4 | 2 | 1 | 1 | 4 | 3 | 1 | 7 |
|
| 8 |
Elche CF
|
4 | 1 | 3 | 0 | 6 | 4 | 2 | 6 |
|
| 9 |
Osasuna
|
4 | 2 | 0 | 2 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 10 |
Real Betis
|
5 | 1 | 3 | 1 | 6 | 6 | 0 | 6 |
|
| 11 |
Atletico Madrid
|
4 | 1 | 2 | 1 | 5 | 4 | 1 | 5 |
|
| 12 |
Sevilla FC
|
4 | 1 | 1 | 2 | 7 | 7 | 0 | 4 |
|
| 13 |
Rayo Vallecano
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 5 | -1 | 4 |
|
| 14 |
Celta Vigo
|
5 | 0 | 4 | 1 | 4 | 6 | -2 | 4 |
|
| 15 |
Valencia CF
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 8 | -4 | 4 |
|
| 16 |
Real Oviedo
|
4 | 1 | 0 | 3 | 1 | 7 | -6 | 3 |
|
| 17 |
Real Sociedad
|
4 | 0 | 2 | 2 | 4 | 6 | -2 | 2 |
|
| 18 |
Levante UD
|
4 | 0 | 1 | 3 | 5 | 9 | -4 | 1 |
|
| 19 |
RCD Mallorca
|
4 | 0 | 1 | 3 | 4 | 9 | -5 | 1 |
|
| 20 |
Girona FC
|
4 | 0 | 1 | 3 | 2 | 11 | -9 | 1 |
|
Atletico Madrid Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 25 spillere på Atletico Madrids hold i 25/26, til både La Liga og andre turneringer som Atletico Madrid er med i:
José Vargas
Forsvarer
Trøje #2
Matteo Ruggeri
Forsvarer
Trøje #3
Marcos Moreno
Forsvarer
Trøje #14
Clément Lenglet
Forsvarer
Trøje #15
Nahuel Lucero
Forsvarer
Trøje #16
Javier Gil
Forsvarer
Trøje #21
Robin Normand
Forsvarer
Trøje #24
Ilias Kostis
Forsvarer
Trøje #26
Rayane Belid
Forsvarer
Trøje #29
Conor Gallagher
Midtbanespiller
Trøje #4
João Cardoso
Midtbanespiller
Trøje #5
Jorge Merodio
Midtbanespiller
Trøje #6
Pablo Rivas
Midtbanespiller
Trøje #8
Alejandro Rodríguez
Midtbanespiller
Trøje #10
Giuliano Baldini
Midtbanespiller
Trøje #20
Alejandro Pueyo
Midtbanespiller
Trøje #27
Taufik Awudu
Midtbanespiller
Trøje #28
Antoine Griezmann
Angriber
Trøje #7
Alexander Sørloth
Angriber
Trøje #9
Carlos Domínguez
Angriber
Trøje #12
Julián Álvarez
Angriber
Trøje #19
Giacomo Raspadori
Angriber
Trøje #22Atletico Madrid Historie og Info
Club Atlético de Madrid er et af de mest traditionsrige og vindende fodboldflagskibe i både spansk og europæisk sammenhæng. Med rød-hvide striber – der har givet tilnavnet «los colchoneros» – og en kultur præget af stolt modstandsånd, har klubben gennem mere end et århundrede sat sit præg på sporten med markante resultater, karismatiske skikkelser og en særlig evne til at rejse sig, når oddsene har været imod den.
Fra den spæde begyndelse som en studenteraflægger af Athletic Club i Bilbao, over turbulente krigs- og efterkrigsår, til de historiske triumfer i La Liga, europæisk guld og senest flytningen til det moderne Metropolitano, har Atlético Madrid udviklet sig til en global institution med titusinder af socios, millioner af fans og forgreninger i flere verdensdele. Klubben balancerer en stolt lokal forankring i den madrilenske arbejderkultur med en stadig mere international tilstedeværelse.
Artiklen her giver et detaljeret indblik i Atlético Madrids udvikling, fra 1903 til i dag. Den gennemgår både de sportslige resultater, de organisatoriske forandringer, de økonomiske udfordringer, fan-kulturen, symbolerne og den rolle, klubben spiller i verdensfodbolden.
Historisk overblik
1903-1907: Athletic Club (Sucursal de Madrid)
Atlético Madrid blev stiftet natten mellem 25. og 26. april 1903 af en gruppe baskiske studerende i Madrid, der ønskede en filial af deres elskede Athletic Club fra Bilbao. De første år spillede holdet i blåt og hvidt inspireret af Blackburn Rovers, og hjemmekampene fandt sted på et afspærret stykke jord ved Retiro-parken, ofte omtalt som Campo del Tiro al Pichón.
1907-1924: Fra filial til selvstændig klub
Den 20. februar 1907 registrerede man navnet Athletic Club de Madrid i foreningsregistret, hvilket gav juridisk selvstændighed, selv om man stadig delte spillerpulje med moderklubben i Bilbao. Gradvist løsrev madrilenerne sig; i 1913 fik klubben eget rødhvidt emblem med Madrids bjørn og madroños-træet, i 1913-23 flyttede man til det indhegnede Campo de O’Donnell, og i 1921 tog man permanent blå shorts på for at adskille sig fra bilbaínoerne.
1923-1936: Metropolitano-æraen og ligastiftelse
Med det nyopførte Stadium Metropolitano (åbnet 13. maj 1923) hævede klubben både status og tilskuertal. Julián Ruete og senere Fred Pentland stod i spidsen for holdet, der med profiler som Monchín Triana og Luis Olaso nåede Copa-finaler i 1921 og 1926. Atlético var blandt de ti grundlæggere af Primera División i 1928-29, men blev også første klub til at rykke ud (1930).
1939-1947: Athletic Aviación – to mesterskaber i træk
Efter borgerkrigen indgik Atlético aftale med luftvåbnets succeshold Aviación Nacional. Teknisk var der tale om navneændring og spillerintegration, ikke en fusion. Som Athletic Aviación vandt man Centro-mesterskabet og – under Ricardo Zamora – to ligatitler i 1940 og 1941, mens hjemmekampe blev spillet i Vallecas, fordi Metropolitano var bombeskadet.
1947-1965: Club Atlético de Madrid og «Delantera de Seda»
I 1947 fjernede klubben «Aviación» fra navnet, tog et moderniseret skjold og debuterede med en 3-1-sejr over Sabadell. Med træner Helenio Herrera og en angrebstrio bestående af Ben Barek, Carlsson og Adrián Escudero sikrede Atlético sig liga-guld i 1950 og 1951. Herrera introducerede disciplineret forsvar («Telón de Acero») og tidlig catenaccio, mens præsident Cesáreo Galíndez åbnede flere sportsgrene – især det senere storhold i håndbold.
1955-1965: «Ala Infernal» og Europa-gennembrud
Enrique Collar og Joaquín Peiró dannede den frygtede venstreside «Ala Infernal», der førte til Copa-titler i 1960 og 1961 (begge mod Real Madrid) samt Recopa-triumfen 1962 – Atléticos første europæiske trofæ. I 1963 gentog man finaledeltagelsen, men tabte til Tottenham Hotspur.
1965-1977: Calderón-stadion, Aragonés og internationale finaler
1966 markerede flytningen til Estadio del Manzanares (fra 1972 opkaldt efter præsident Vicente Calderón). Under træner Marcel Domingo vandt Atlético ligaen i 1966 og 1970, og nåede Champions Cup-finalen 1974 mod Bayern München, hvor Schwarzenbecks udligning i sidste sekund ødelagde drømmen. Luis Aragonés, som spiller og senere træner, kom til at præge klubben gennem fire årtier.
1974-1987: Interkontinental guld og «pupas»-myten
Nederlaget til Bayern førte dog til en unik Intercontinental Cup-sejr 1975 mod Independiente, da tyskerne afslog deltagelse. Med profiler som Rubén Ayala, Gárate og senere Leivinha tog Atléti Copa-guld i 1976 og ligaen i 1977. Siden fulgte en længere periode uden titler, men med høj intensitet – og tilnavnet «el pupas» (de uheldige) myntet af præsident Calderón.
1987-2003: Jesús Gil-æraen, turbulens og «doblet»
Forretningsmanden Jesús Gil overtog præsidiet i 1987 og indførte en hård ledelsesstil med hyppige trænerskift. Penge blev brugt heftigt; Paulo Futre kom til, senere Hugo Sánchez, men mesterskabet lod vente på sig. I 1995-96 fik Radomir Antić fornyet troen – med bl.a. Diego Simeone, Milinko Pantić, José Luis Caminero og Kiko vandt Atlético både La Liga og Copa del Rey, klubbens historiske «doblet». Allerede under Gil-tiden lukkede man ungdomsakademiet (1992) – en beslutning der sendte et vist ungdomstalent ved navn Raúl til Real Madrid.
1999-2002: Intervention, nedrykning og genopstigning
Finansielle uregelmæssigheder førte i 1999 til domstolsintervention. Midt i kaos rykkede klubben ned i 2000 – kun anden gang i historien – men formåede med Luis Aragonés som cheftræner at vende tilbage som Segunda-mester i 2002, drevet af fremkomsten af Fernando Torres.
2003-2011: Konsolidering og europæisk fremgang
Under nye præsident Enrique Cerezo blev La Academia genopbygget. Med superstjerner som Sergio Agüero og Diego Forlán hentede Atléti UEFA Europa League-trofæet 2010 (finalesejr over Fulham) og Super Cup samme år mod Inter. Copa-finalen, tabt til Sevilla, demonstrerede dog fortsat ustabilitet.
2011-nu: Diego Simeone og «Cholismo»
December 2011 ansatte klubben Diego Pablo Simeone som cheftræner – et vendepunkt. Med disciplin, intensitet og sloganet «partido a partido» transformerede han holdet fra midterplaceringer til europæisk top. Siden 2012 har Atlético vundet:
- La Liga: 2013-14, 2020-21
- UEFA Europa League: 2012, 2018
- UEFA Super Cup: 2012, 2018
- Copa del Rey: 2013
Holdet nåede også Champions League-finalen 2014 og 2016 – begge gange mod Real Madrid – samt flyttede i 2017 ind i det nye Metropolitano (nu Riyadh Air Metropolitano) med plads til over 70 000 tilskuere.
Sportlige meritter
Nationale titler
| Konkurrence | Antal | Seneste triumf |
|---|---|---|
| La Liga | 11 | 2020-21 |
| Copa del Rey | 10 | 2012-13 |
| Supercopa de España | 2 | 2014 (dobbeltrunde-model) |
| Copa Eva Duarte | 1 | 1947 |
| Copa Presidente FEF | 1 | 1947 |
Internationale titler
| Konkurrence | Antal | År |
|---|---|---|
| UEFA Europa League | 3 | 2010, 2012, 2018 |
| UEFA Super Cup | 3 | 2010, 2012, 2018 |
| UEFA Cup Winners’ Cup | 1 | 1962 |
| Copa Intercontinental | 1 | 1975 |
Klubbens symboler
Farver og trøje
Atléticos røde og hvide striber stammer fra 1911, da spilleren Juan Elorduy hjembragte Southampton-trøjer efter forgæves at have søgt efter de oprindelige blå/hvide fra Blackburn Rovers. De røde-hvide farver var billigere, da samme tekstil blev brugt til madrassetræk – deraf kælenavnet «colchoneros» (madrasselavere). Siden 1921 har shortsene permanent været blå.
Klubbens våben
Skjoldet har siden 1917 vist Madrids bjørn og madroños-træ kombineret med rød-hvide striber. Efter 1947 fik det nuværende trekantede udtryk. Et redesignet skjold fra 2017 blev i 2023 afløst efter afstemning blandt socios; fra 1. juli 2024 er det klassiske 1947-design igen i brug.
Hymner
- 1920’ernes «Gigantes jugad»
- 1947-hymnen «Rey de la furia española»
- 1972-hymnen («Atleti, Atleti...») – stadig primær kampsang
- 2003-Centenary-sangen «Motivos de un Sentimiento» af Joaquín Sabina & Pancho Varona
Stadioner
Tidligere hjemmebaner
- Campo del Retiro (1903-1913)
- Campo de O’Donnell (1913-1923)
- Stadium Metropolitano (1923-1936 & 1943-1966)
- Estadio de Vallecas / Chamartín (midlertidigt 1939-43)
- Estadio Vicente Calderón (1966-2017)
Riyadh Air Metropolitano
• Indviet i rojiblanco-regi 16. september 2017 (Atlético-Málaga 1-0, mål: Griezmann).
• Arkitekt: Antonio Cruz.
• Kapacitet: ca. 70 000 efter udvidelse i 2023.
• Vært for Champions League-finalen 2019 og Copa del Rey-finalen 2018.
Organisation og ejerskab
S.A.D.-omdannelsen
Den 1. juli 1992 blev klubben til «Club Atlético de Madrid, S.A.D.». Den daværende præsident Jesús Gil og vicepræsident Enrique Cerezo sikrede sig 95 % af aktierne ved banklån, der blev tilbagebetalt med klubbens egne midler – en konstruktion, der i 2003 førte til dom for underslæb, senere forældet i Højesteret.
Nutidig ejerstruktur (2021)
| Aktionær | Ca. andel |
|---|---|
| Atlético HoldCo (Gil- & Cerezo-familier + Ares Management) | ≈ 67 % |
| Quantum Pacific Group (Idan Ofer) | ≈ 33 % |
| Mindre aktionærer | ≈ 2 % |
Ledelse
- Præsident: Enrique Cerezo (siden 2003)
- CEO: Miguel Ángel Gil Marín
- Sportsdirektør: Andrea Berta
Økonomi og gæld
Skattegæld
Efter S.A.D.-dannelsen blev tidligere skattegæld slettet, men i 2011 skyldte klubben igen over €215 mio. til offentlige myndigheder. En afdragsordning kombineret med løbende salg af TV-rettigheder har reduceret beløbet betydeligt pr. 2019, om end den samlede selskabsgæld samme år var knap €1 mia.
Akademi og ungdomsarbejde
La Academia
Klubben driver mere end 70 ungdomshold, herunder Atlético Madrid B (grundlagt 1963, aktuelt i Segunda B) og en stor skoleafdeling i Majadahonda. Akademiet har produceret profiler som Adelardo, López, Torres, De Gea, Koke og Saúl Ñíguez.
Kvindefodbold
Atléticos kvindehold blev genetableret i 2001 og er siden blevet blandt Spaniens mest succesrige med tre ligatitler (2017, 2018, 2019), to Copa de la Reina-triumfer (2016, 2023) og en Supercopa (2021). Hjemmekampe spilles i Alcalá de Henares, men holdet har flere gange fyldt Metropolitano.
Fans, kultur og rivaliseringer
Socios og peñas
Klubben har over 150 000 registrerede socios og godt 850 officielle peñas verden over. Fejringer foregår traditionelt ved Neptun-fontænen på Plaza de Cánovas del Castillo.
Derbi Madrileño
Rivaliseringen med Real Madrid er dybt rodfæstet i sociologiske forskelle – Real som «establishment», Atlético som arbejderklassens klub. Før cupsejren 2013 havde Atléti en 14 års derby-tørke.
Andre rivaler
- FC Barcelona – gentagne mesterskabskampe og europæiske møder.
- Sevilla FC, Valencia CF – store opgør om Champions League-pladser.
Nuværende førsteholdstrup (2025-26)
| # | Spiller | Pos. | Født |
|---|---|---|---|
| 1 | Jan Oblak | Målmand | 1993 (SLO) |
| ... | (fuld trupliste opdateres sæsonstart) |
Trænere gennem tiden
Atlético har haft 75 cheftrænere. Luis Aragonés står som rekordholder med 15 sæsoner, mens Diego Simeone er den mest vindende (8 titler pr. 2024).
Afsluttende bemærkninger
Fra de ydmyge begyndelser som bilbaínsk filial til to-cifrede La Liga-titler, europæiske pokaler og et ultramoderne stadion har Atlético Madrid skabt en fortælling om kampvilje, stærk lokal forankring og evig stræben efter nye højder. Klubben har overlevet krige, nedrykning, økonomiske storme og juridiske slagsmål – og står i dag som en uomgængelig del af den internationale fodboldelite, båret frem af en passioneret fanbase og et ubrydeligt credo: partido a partido.
