Rayo Vallecano de Madrid er en af de mest særprægede institutioner i spansk fodbold. Klubben, der blev født i arbejderkvarteret Vallecas i 1924, har gennem et århundrede balanceret mellem sportslige højdepunkter, økonomiske kriser og en stærk sociokulturel identitet, som gør den til noget ganske andet end de glamourøse naboer i den spanske hovedstad. Trods begrænset stadionkapacitet og en historik som såkaldt ”elevatorklub” har Rayo gentagne gange markeret sig i La Liga, i Copa del Rey, i europæisk fodbold – og ikke mindst gennem et udtalt engagement i det omgivende lokalsamfund.
Her på Fodbold i Spanien kan du læse meget mere om Rayo Vallecano. Vi bringer dig de seneste Rayo Vallecano kampe, vi viser dig alle de aktuelle Rayo Vallecano stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Rayo Vallecano og klubbens historie samt en oversigt over alle Rayo Vallecano spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Rayo Vallecano i sæsonen her på Fodbold i Spanien.
Rayo Vallecano Stillinger
Se de aktuelle Rayo Vallecano stillinger herunder, for alle turneringer som Rayo Vallecano deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Rayo Vallecano Kampe
Her kan du se alle de kampe som Rayo Vallecano skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Rayo Vallecano.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Rayo Vallecano kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Rayo Vallecano Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Rayo Vallecano kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Rayo Vallecano Spillere
Her kan du se alle spillere på Rayo Vallecanos hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Rayo Vallecano Historie og Info
Rayo Vallecano de Madrid er en af de mest særprægede institutioner i spansk fodbold. Klubben, der blev født i arbejderkvarteret Vallecas i 1924, har gennem et århundrede balanceret mellem sportslige højdepunkter, økonomiske kriser og en stærk sociokulturel identitet, som gør den til noget ganske andet end de glamourøse naboer i den spanske hovedstad. Trods begrænset stadionkapacitet og en historik som såkaldt ”elevatorklub” har Rayo gentagne gange markeret sig i La Liga, i Copa del Rey, i europæisk fodbold – og ikke mindst gennem et udtalt engagement i det omgivende lokalsamfund.
I alt tæller Rayos historiebog 22 sæsoner i Spaniens øverste liga, kvartfinaler i UEFA Cuppen 2000-01, et mesterskab i Segunda División 2017-18 og flere markante bedrifter på kvindesiden, hvor klubbens førstehold har vundet både Liga- og pokaltitler. Hertil kommer episoder, der har gjort Vallecas-klubben til en mediesensation – fra Paco Jémez’ redningsaktion for en udsat pensionist til de kompromisløse fans, der både hyldes for solidaritet og kritiseres for voldsomme protestformer.
Nedenfor følger en omfattende gennemgang af Rayo Vallecanos historie, struktur, kultur, anlæg, resultater og rekorder – alt sammen baseret på verificerbare fakta, som de foreligger i offentlig tilgængelig dokumentation.
Grundlæggelsen og de helt tidlige år
29. maj 1924: fødslen i Vallecas
Klubben så dagens lys den 29. maj 1924 under navnet Agrupación Deportiva El Rayo. Stiftelsesmødet fandt sted i hjemmet hos Prudencia Priego, enke efter Huerta, og organisationens første præsident blev Julián Huerta Priego. Det første sæt spillerdragter bestod af hvide trøjer og shorts samt sorte strømper med hvid ombuk.
Første hjemmebane: Campo de las Erillas
De første kampe blev afviklet på Campo de las Erillas – et lejet jordstykke, som spillerne selv måtte klargøre inden hver kamp. Premieren blev en 3-1-sejr over naboerne fra Numantino.
Deltagelse i arbejderfodbolden
Mellem 1931 og 1936 spillede klubben i Federación Obrera de Fútbol. Efter den spanske borgerkrig blev Rayo tilknyttet Federación Castellana de Fútbol og blev officielt indmeldt 11. januar 1940.
Fra El Rodival til Vallecas-navnet
I 1940 rykkede holdet ind på ”Campo de El Rodival”, opkaldt efter ejerfirmaet Radio Rodival. Den 13. november 1947 skiftede klubben navn til Agrupación Deportiva Rayo Vallecano, og byvåbnet for Vallecas blev integreret i klublogoet.
Trøjens røde diagonal
Aftalen med Atlético Madrid (1949-50)
I sæsonen 1949-50 indgik Rayo en gensidig samarbejdsaftale med Atlético Madrid. Som modydelse for udlån af spillere bad Atlético om, at Rayos helt hvide trøjer skulle adskille sig mere fra Real Madrids. Resultatet blev den røde diagonal, inspireret af argentinske River Plate. Aftalen varede ét år, men trøjens design blev permanent.
Symbolsk bånd til River Plate
Venskabet med River Plate blev stadfæstet, da Rayos ledelse forærede argentinernes delegation et signeret holdfoto; River kvitterede med to komplette spillerdragter – den ikoniske diagonal har været uændret siden.
Frem mod national betydning (1950’erne-1970’erne)
Indtoget i de nationale rækker
- 1948-49: Oprykning til Tercera División.
- 1953-54: Debut på det ældre Campo de Vallecas i Tercera.
- 1956: Første adgang til Segunda División via en 5-3-sejr over Gimnàstic.
- 8. december 1957: Indvielse af det daværende Estadio de Vallecas i en testkamp mod América de Belo Horizonte.
Exilet til Vallehermoso og tilbagekomsten
Da det gamle stadion blev erklæret faldefærdigt i 1972, måtte klubben i fire sæsoner afvikle hjemmekampe på Estadio de Vallehermoso. Den 6. maj 1976 åbnede det nuværende Campo de Fútbol de Vallecas – ved premieren tabte Rayo 0-1 til Real Valladolid.
”Matagigantes”: første æra i La Liga (1977-1980)
Oprykningen uden hjemmebanenederlag
Sæsonen 1976-77 blev magisk: Rayo sikrede sig oprykning på sidste spilledag og led ikke ét eneste nederlag i det nye stadion.
Gigantdræberen fra Vallecas
I debutsæsonen i La Liga (1977-78) sluttede holdet som nummer 10 ud af 18. Under træner Héctor Núñez besejrede Rayo både Real Madrid, FC Barcelona, Athletic Club, Valencia CF, Atlético de Madrid og Sevilla FC hjemme i Vallecas – kun Elche slap afsted med en sejr. Pressen døbte derfor klubben Matagigantes (gigantdræber).
Profiler og tilskuermæssig rekord
Blandt nøglespillerne var Jesús Landáburu, Pedro Valentín Mora og Fernando Morena. Sidstnævnte tilskrives æren for, at klubben nåede 10 000 medlemmer – dengang rekord.
Op- og nedture i 1980’erne
Copa del Rey-semifinalen 1981-82
Med Manuel Peñalva som træner slog Rayo Real Zaragoza ud i kvartfinalen (1-2, 5-2) og nåede semifinalen, hvor Sporting de Gijón blev endestationen.
Laurie Cunningham-sæsonen 1986-87
Den engelske stjerne Laurie Cunningham trak i Rayos trøje i en sæson, hvilket står som et lysende, om end tragisk, kapitel – han omkom i et trafikuheld i 1989.
Oprykning 1988-89 og hurtig nedrykning
”Felines” førte holdet op i La Liga, men sæsonen 1989-90 endte med tilbagefald til Segunda.
Omstrukturering som S.A.D. og Ruiz-Mateos-æraen (1991-2011)
Fra familieimperium til rekordpræsident
I 1991 blev Rayo omdannet til Sociedad Anónima Deportiva. Finansmanden José María Ruiz-Mateos erhvervede aktiemajoriteten, og i 1994 overtog hans hustru María Teresa Rivero posten som præsident – den første kvinde på en La Liga-præsidentpost.
Markante spillere og sportlige resultater
- 1992-93: Oprykning med José Antonio Camacho som træner og Toni Polster i front.
- 1993-94: Nedrykning trods indkøb af Hugo Sánchez.
- 1994-95: Oprykning via andenpladsen i Segunda.
- 1995-96 & 1996-97: To år i træk i promoción mod Mallorca – første gang sejr, anden gang nederlag og rekordnedrykning trods højt pointtal.
- 1999-00: Fire runder som La Liga-førende under Juande Ramos og kvalifikation til UEFA via FIFA Fair Play.
Europæisk eventyr 2000-01
Rayo eliminerede Constel·lació Esportiva, Molde, Viborg, Lokomotiv Moskva og Girondins de Bordeaux, før holdet tabte samlet til Deportivo Alavés i kvartfinalen.
Økonomisk kollaps og fansenes reaktion
Familien Ruiz-Mateos’ koncern Nueva Rumasa brød sammen i 2011. Klubben gik i betalingsstandsning, lønninger udeblev, og fans organiserede ”Fila 0”-kampagner, demonstrationer og fjernede navnet ”Teresa Rivero” fra stadionfacaden.
Skiftet til Martín Presa og nyt kapitel (2011-)
Overtagelsen og den dramatiske oprykning 2011
5. maj 2011 købte Raúl Martín Presa 98,6 % af aktierne. Under træner José Ramón Sandoval sikrede Rayo oprykning 22. maj 2011 med en 3-0-sejr over Xerez, trods månedlange lønrestancer.
Etablering i La Liga og rekordplacering
Paco Jémez overtog i 2012 og førte holdet til klubbens bedste ligaplacering nogensinde: 8-pladsen i 2012-13 med 53 point. En teoretisk Europa-kvalifikation blev dog afvist, fordi klubben var under konkursbehandling.
Sociale tiltag og solidaritetsfortællinger
I november 2014 blev en 85-årig beboer, Doña Carmen, sat på gaden i Vallecas. Træner Jémez og spillertruppen betalte efterfølgende hendes husleje – et tiltag, der røg på forsiderne i hele Spanien.
Nedrykning, genopbygning og ny triumf
- 2015-16: Nedrykning efter fem sæsoner i træk i La Liga.
- 2017-18: Míchel som træner og David Cobeño som sportsdirektør – Rayo vinder for første gang Segunda og rykker op med 76 point; Raúl de Tomás scorer 24 mål.
- 2018-19: Ny nedrykning efter sidstepladsen, trods tilbagekomsten af Jémez.
- 2020-21: Oprykning via playoff med Andoni Iraola – 2-0 i Girona giver samlet 3-2.
Stabilitet og Copa-bedrift
I 2021-22 satte klubben ny rekord som ubesejret hjemmehold i sæsonens start og nåede semifinalen i Copa del Rey for første gang siden 1982. Holdet sluttede nummer 12 i ligaen.
Centenary-sæson og europæisk billet
Klubbens 100-års-jubilæum 2024 blev markeret med et legends-opgør. Den 24. maj 2025 sikrede Rayo en plads i UEFA Conference League – den første europæiske deltagelse via merit siden 2000-01 – efter et 0-0-opgør mod Mallorca og 8-pladsen i La Liga, pointmæssigt Rayos næstbedste ligasæson nogensinde.
Stadion og øvrige faciliteter
Campo de Fútbol de Vallecas
| Åbningsdato | 10. maj 1976 (rekonstrueret udgave) |
|---|---|
| Kapacitet | 14 528 siddende tilskuere |
| Banens mål | 102 × 65 m |
| Særligt kendetegn | Ingen tribune bag den ene mållinje, kun en høj mur med infopaneler |
| Metro/Bus | Metro L1 – Portazgo; EMT bus 54, 58, 103, 136, N25 |
Stadionet ejes af Comunidad de Madrid og blev i 2004 midlertidigt omdøbt til ”Campo de Fútbol Teresa Rivero”. Efter en folkeafstemning i 2011 lyder den officielle betegnelse igen blot Campo de Fútbol de Vallecas.
Planer for nyt stadion
Et projekt fra 2009 beskrev en 30 000-pladsers arena i Ensanche de Vallecas, men planerne er sat på pause på grund af manglende finansiering.
Ciudad Deportiva
- Indviet 28. juni 2010.
- Areal: 75 934 m².
- Fem fodboldbaner – én i naturgræs til førstehold/filial, fire kunstgræs.
- Gymnastikhal, administrationsbygning og Bar-Restaurant med udsigt over bane 5.
Identitet, fans og kultur
Arbejderklub og politisk profil
Rayo er uløseligt forbundet med Vallecas’ arbejderidentitet. Internationale medier omtaler ofte klubbens publikum som venstreorienteret og socialt engageret. Fansene har flere gange vendt sig mod ejer Raúl Martín Presa med sange om ejerskifte, og de deltog eksempelvis i de landsdækkende protester marts 2012.
Bukaneros og ”La Vida Pirata”
Ultragruppen Bukaneros synger det piratinspirerede kampråb ”La Vida Pirata”, som UEFA har anerkendt som uofficielt Rayo-hymne.
Officielt klubhymne
Tekst af Francisco Hernández Castanedo og musik af Rafael Guillén (indspillet 1952-53). Refrænet hylder ”valentía, coraje y nobleza”.
Klublogoets udvikling
Siden 1924 har skjoldets form, guldkant, røde lyn og initialer været konstante elementer. Bogstaverne skiftede fra ADRV til RVM i 1995. Ændringen af ”V” til rød i 2009 blev rullet tilbage i 2012. I maj 2024 præsenterede klubben et 100-års logo, hvor lynet danner tallet 100.
Sportslige resultater og rekorder
Sammenlagt ligastatus
| Kategori | Sæsoner |
|---|---|
| La Liga | 22 |
| Segunda División | 38 |
| Segunda División B | 5 |
| Tercera División | 11 |
Bedste ligaresultater
- La Liga: 8-plads (2012-13, 2024-25).
- Segunda: Mester 2017-18.
Copa del Rey
Semifinaler i sæsonerne 1981-82 og 2021-22.
Europæisk fodbold
- UEFA-cup 2000-01: Kvartfinale (elimineret af Alavés efter to kampe).
- Conference League-kvalifikation: 2025-26 (via ligaplads 2024-25).
Største sejre og nederlag
| Kategori | Kamp | Turnering |
|---|---|---|
| Største sejr hjemme | Rayo 6-0 Osasuna | La Liga 2011-12 |
| Største sejr ude | Constel·lació 0-10 Rayo | UEFA-cup 2000-01 |
| Største nederlag hjemme | Rayo 0-7 FC Barcelona / Atlético Madrid | La Liga 2011-12 / 2023-24 |
| Største nederlag ude | Real Madrid 10-2 Rayo | La Liga 2015-16 |
Individuelle klubrekorder
- Flest førsteholds-kampe: Jesús Diego Cota – 458.
- Målrekord: Miguel Sánchez – 67 mål.
- Første spanske landsholdsspiller: Antonio Guzmán (1978).
- Seneste spanske landsholdsspiller: Luis Cembranos (2000).
Trupper, talenter og organisation
Nuværende førsteholdsramme (2025-26)
Truppen følger La Ligas krav om rygnumre 1-25 og maksimalt tre ikke-EU-pladser. Flere spillere – f.eks. Óscar Trejo, Pathé Ciss og Ivan Balliu – er fritaget for EU-kvoten via dobbelt nationalitet eller Cotonou-aftalen.
Rayo Vallecano B
Filialen, oprettet 1956, spiller sine kampe på bane 5 i Ciudad Deportiva. I 2009-10 sikrede holdet sig – via et dramatisk udligningsmål af Borja García – oprykning til Segunda B, hvor målet er talentudvikling til førsteholdet.
Fodboldakademiet
Ungdomsarbejdet kulminerede i 2008 og 2015 med to titler i División de Honor (Gr. V) og Copa del Rey-triumf i 2015 for juvenil-holdet.
Kvindefodbold
Tre ligatitler og europæisk milepæl
- Copa de la Reina 2007-08 – klubbens første officielle titel.
- Liga-mester 2008-09, 2009-10, 2010-11 (tre på stribe).
- UEFA Women’s Champions League 2010-11: Første spanske kvindehold i kvartfinale efter samlet sejr over Valur Reykjavík. Kvartfinale mod Arsenal Ladies – 2-0 hjemme, men exit efter 1-4 i London.
Filialer
Rayo Femenino B konkurrerer i Primera Nacional, mens Rayo Femenino C blev etableret efter succes i regionalfodbold og spiller i den madrilenske Preferente-række.
Æresbevisninger
Vigtige titler
| Kategori | Antal | Årstal |
|---|---|---|
| Segunda División | 1 | 2017-18 |
| Segunda División B | 2 | 1984-85, 2007-08 |
| Tercera División* | 2 | 1955-56, 1964-65 |
| Copa de la Reina (kvinder) | 1 | 2007-08 |
| Primera División Femenina | 3 | 2008-09, 2009-10, 2010-11 |
*Tercera var på tidspunktet det tredjebedste niveau.
Fair Play-priser
- UEFA Fair Play Award – 2000.
- Liga de Fútbol Profesional – Juego Limpio – 2000.
Rivaliseringer
Det madrilenske hierarki
Historisk placerer Rayo sig som hovedstadens ”nummer tre” efter Real Madrid og Atlético de Madrid, men mindre lokalopgør – særligt mod Getafe CF – handler om retten til den betegnelse. Kampene går tilbage til 1960’erne og er blevet særligt intense efter begge klubbers fremgang i 1. division.
Klubledelse gennem tiden
Udvalgte præsidenter
| Periode | Præsident | Nøglebegivenheder |
|---|---|---|
| 1924-? | Julián Huerta Priego | Stifter, første formand |
| 1991-1994 | José María Ruiz-Mateos | Konvertering til S.A.D. |
| 1994-2011 | María Teresa Rivero | Første kvindelige La Liga-præsident |
| 2011- | Raúl Martín Presa | Redning fra konkurs, to oprykninger |
Afsluttende perspektiv
Rayo Vallecano har i sit første århundrede bevist, at fodbold kan være mere end pokaler og balance-regnskaber. Klubben er blevet et symbol på Vallecas-kvarterets stolthed, en løbende påmindelse om, at modgang kan mødes med solidaritet, og at de største bedrifter ofte udspringer af dedikerede fællesskaber snarere end gigantiske budgetter. Fremtiden vil utvivlsomt byde på nye sportslige svingninger, men Rayos særlige blanding af kampånd, social bevidsthed og trofast publikum gør det sandsynligt, at lynet fra Madrid fortsat vil slå ned på spansk fodbolds store scene.