Celta Vigo

Real Club Celta de Vigo – i daglig tale blot Celta – har i mere end et århundrede sat sit mærke på galicisk og spansk fodbold med en fortælling, der spænder fra pionerårene i 1920’erne til nutidens europæiske eventyr. Klubben er vokset ud af Vigos hektiske havnemiljø, har overlevet borgerkrig, økonomiske kriser, nedrykninger og administrative storme, men har også oplevet semifinaler i UEFA-turneringer, legendariske triumfer i Balaídos og en unik fanskare, der kalder sig selv «os Celestes» i reference til den himmelblå spillerdragt.

Skarpe perioder med flot angrebsfodbold – populært døbt «EuroCelta» – og udviklingen af talenter som Pahiño, Manolo, Iago Aspas, Brais Méndez eller Gabri Veiga har givet klubben et ry som både underholdende og frugtbar talentfabrik. Samtidig har Celta udmærket sig som den galiciske klub med flest sæsoner i Spaniens øverste række, og tifogruppen har opnået anerkendelse som en af landets mest loyale forsamlinger, der samles om den ikoniske Puerta del Atlántico-fontæne ved store sejre.

Fortællingen om Celta er derfor langt mere end stillingstabeller. Det er historien om en by, en region, et navn med keltisk klang og det konstante samspil mellem lokalt engagement og internationale ambitioner – fra de første kampe på Campo de Coya til moderniseringen af Balaídos og indtoget i Europa League-semifinalen i 2017.

Historisk overblik

Baggrunden før fusionen

Allerede i slutningen af 1800-tallet blev der sparket til bolden på Vigos havnemoler, hvor britiske telegrafarbejdere stiftede Exiles Cable Club. I 1905 opstod to egentlige storhold, Real Club Fortuna de Vigo og Real Vigo Sporting Club, som dominerede det galiciske mesterskab frem til 1923. Journalisten Manuel de Castro «Handicap» blev drivkraften bag visionen om at samle de bedste lokale spillere i et stærkt fælles projekt, der kunne måle sig med datidens baskiske giganter på nationalt plan.

1923-1948: Grundlæggelse og tidlig storhed

Ved afstemninger i Cine Odeón og Hotel Moderno den 10. august 1923 stemte begge klubbers medlemmer for fusionen. Den 23. august blev Club Celta formelt konstitueret med grev Manuel Bárcena de Andrés som første præsident. Hele 64 spillere dannede en A- og B-trup, og den engelske træner Francis Cuggy fik ansvaret. Debutkampen mod Boavista endte 8-2. Allerede i 1923-24 blev det første galiciske mesterskab vundet, og truppen optrådte i internationale opgør mod Uruguay, Boca Juniors og Club Nacional.

I 1928 åbnede Estadio de Balaídos med en 7-0-sejr over Real Unión de Irún. Efter nogle tidlige op- og nedture i ligaens strukturentre kom den endelige La Liga-debut i 1939, lige efter borgerkrigen. De første år i den øverste række kulminerede med fjerdepladsen i 1947-48 under Ricardo Zamora og finaleplads i Copa del Generalísimo (1-4 mod Sevilla). Pahiño sikrede sig Pichichi-trofæet med 23 sæsonmål.

1949-1973: Stabilitet, nedture og genopbygning

50’erne bragte flere solide placeringer, men også et nedbrud i 1959 og økonomisk uro. I 1960’erne trådte kontrabandister som Celso Lorenzo ind i bestyrelsen og fik styr på finanserne. Ascenso kom i 1968-69 med Ignacio Eizaguirre som træner. Hjemmebanen var et fort i sæsonen 1970-71, hvor holdet som ubesejret i Balaídos kvalificerede sig til den første udgave af UEFA-Cuppen – den første europæiske optræden for et galicisk mandskab.

1974-1998: Elevatoren og «EuroCelta» på vej

De næste to årtier blev præget af elevatorfodbold: nedrykning i 1975, hurtig genrejsning, et dramatisk fald til Segunda B i 1980 og derefter en dobbeltoprykning orkestreret af Milorad Pavić. 1980’erne huskes for store profiler som Pichi Lucas, Baltazar og Amarildo, men også for tragedierne omkring José Manuel Alvelo og klubbens manager «Quinocho». I 1992 sikrede Txetxu Rojo et suverænt mesterskab i Segunda og bragte Santiago Cañizares til klubben, som vandt Zamora-trofæet året efter. Copa del Rey-finalen i 1994 (tabt til Zaragoza efter straffesparkskonkurrence) samlede 25 000 celtistas i Madrid.

1999-2012: Fra europæisk glans til nedrykning og comeback

Under Javier Irureta og siden Víctor Fernández blev begrebet «EuroCelta» opfundet: sejre over Aston Villa, Juventus eller Liverpool i UEFA-Cuppen, og en Intertoto-triumf i 2000. Fjerdepladsen i 2002-03 gav adgang til Champions League, hvor AC Milan, Club Brugge og Ajax blev passeret i gruppespillet, før Arsenal standsede eventyret i ottendedelsfinalen. Parallelt gik det galt i ligaen, og nedrykningen i 2004 førte til stort spillersalg. Fernando Vázquez ledte holdet tilbage til La Liga i 2005, men endnu et fald fulgte i 2007. Trods økonomisk konkursbeskyttelse i 2008 begyndte akademispillere som Iago Aspas og Hugo Mallo at tegne fremtiden.

2013-2025: Moderne æra, stabilisering og jubilæum

Efter redningen i sidste spillerunde i 2013 tog Luis Enrique holdet til en flot niendeplads, mens Eduardo Berizzo nåede pokalsemifinalen 2016 og Europa League-semifinalen 2017, hvor en samlet 1-2-exit mod Manchester United stod i vejen for finalen. Under Paco Herrera, Juan Carlos Unzué, Fran Escribá og Óscar García kæmpede Celta flere sæsoner mod nedrykning, ofte reddet af Aspas’ mål. I november 2020 overtog Eduardo «Chacho» Coudet, og i 2023 indledtes klubbens centenarium med Carlos Carvalhal som træner og med nye unge stjerner som Gabri Veiga og Jørgen Strand Larsen. I 2025 sikrede Claudio Giraldez en europæisk billet via syvendepladsen.

Identitet og symboler

Navn og herkomst

Navnet Celta hylder de keltiske folk, der i oldtiden beboede det nordvestlige Iberien. Klubben har båret flere officielle navne:

Klubvåbenets udvikling

Det oprindelige våben bestod af to hvide C’er på rødt skjold med kongekrone. I 1924 blev baggrunden marineblå, og i 1928 blev skjoldet himmelblåt og placeret på den røde Santiago-kors. Under Den Anden Republik forsvandt kronen, men siden 1957 har den atter tronet øverst. Våbnets farver – himmelblå og rød – henviser til henholdsvis Galiciens flag og Santiagokorset.

Hymne og sange

Den nuværende klubhymne dukkede op omkring 1960-61 ifølge radiolegenden Antonio Mínguez; andre kilder angiver 1970 og komponisten Gonzalo Monasterio. Siden 1994 har hymnen, indsunget på galicisk af gruppen A Roda, lydt fast i højttalerne før kickoff. Fansene synger desuden «A Foliada do Celta», «Miudiño» og klassikeren «Mi gran noche».

Klubfarver og trøjer

Første uniform i 1923 var rød trøje, sorte shorts og blå-hvide strømper – identisk med datidens spanske landshold. Allerede året efter slog himmelblå igennem. Nutidigt hjemme­kit er himmelblå trøje, hvide shorts og himmelblå strømper; udekollektionen varierer i sort, rød, grøn eller andre nuancer.

Udstyrsleverandører og hovedsponsorer

• 1980-1982: Meyba
• 1982-1986: Adidas
• 1986-2010: Umbro / hovedsponsor: Citroën (fra 1985)
• 2010-2013: Li Ning
• 2013-2016: Adidas + Citroën
• 2016-2024: Adidas + Estrella Galicia
• 2024-2029: Hummel + Estrella Galicia

Samarbejdet Citroën-Umbro var i 24 år det længstvarende par af leverandør og sponsor i spansk fodbold.

Infrastruktur

Estadio de Balaídos

Indviet 30. december 1928 (Celta 7-0 Real Unión) og løbende udbygget. Efter VM-renoveringen 1982 og seneste modernisering rummer Balaídos ca. 29 000 tilskuere med tribunerne Tribuna Alta/Baja, Río Alto/Bajo, Gol, Fondo og Marcador Centenario. Siden 2022 har navnet af kommercielle grunde været «Abanca-Balaídos». Aktuel hel­renovering udføres af arkitekt Pedro de la Puente.

Øvrige træningsfaciliteter

• Ciudad Deportiva Afouteza (Mos): dagligt træningscenter for førstehold og Celta Fortuna.
• Komplekset A Madroa (Candeán): akademi og ungdomskampe.
• Estadio Municipal de Barreiro: hjemmebane for Celta Fortuna; 1 171 siddepladser.

Sæde på Calle del Príncipe

Hovedkvarteret i Vigos gågade rummer administration, fond, klinik, fan-shop, gourmetrestaurant med Michelin-stjerne og bopæl for unge akademispillere.

Sportslig organisation

Ejerskab og ledelse

Siden 2006 har forretningsmanden Carlos Mouriño via selskabet Grupo Corporativo Ges været hovedaktionær (67,9 %). I september 2023 overdrog han præsidentposten til datteren Marián Mouriño, den første kvinde i spidsen for klubben. Bestyrelsen har i alt 37 præsidentskifter gennem historien.

Trænere gennem tiden

Fra Francis Cuggy (1923-26) til Claudio Giraldez (2024-) har 67 trænere stået i spidsen, heraf 51 spaniere. Argentinerne topper blandt udlændinge med otte repræsentanter, mens legender som Ricardo Zamora, Milorad Pavić, Víctor Fernández, Eduardo Berizzo og Radomir Antić sætter farver på historien.

Førsteholdet

Nuværende trup 2025-26

Spillere med rygnumre over 25 er registreret for Celta Fortuna, men kan benyttes i La Liga efter behov. Truppen overholder reglen om maksimalt tre ikke-EU-spillere.

Rekorder og klublegender

• Flest kampe: Manolo – 462 ligakampe (1966-82)
• Flest mål samlet: Iago Aspas – 207 officielle scoringer
• Flest La Liga-mål samme spiller: Aspas – 163
• Største sejr i La Liga: 10-1 mod Gimnàstic (Tarragona), 23. oktober 1949
• Største udebanesejr: 6-1 på Gran Canaria (1957) og 6-1 i Bilbao (2002)
• Største nederlag: 0-10 mod Athletic Club, 11. januar 1942

Ungdoms- og reservehold

Celta Fortuna

Første reservehold, grundlagt 1989, spiller i dag i Primera Federación. I marts 2023 tog klubben navn efter én af de to stiftende moderklubber, Real Fortuna.

Celta C – Gran Peña

Andet reservehold opstod i 2021 via samarbejde med Gran Peña FC. Deltager i Tercera Federación med hjemmekampe i Barreiro.

Akademi og talenter

Celtas cantera har givet 13 A-landsholdsspillere til Spanien, bl.a. Pahiño, Míchel Salgado, Rodrigo Moreno samt det seneste kuld med Brais Méndez og Gabri Veiga. Akademiets filosofi hviler på teknisk fodbold, tidlig integration i reserveholdet og omfattende scouting i Galicien.

Øvrige sportsgrene

Atletik

Siden 1924 har atletikafdelingen indsamlet nationale titler, sat spanske rekorder (Rogelio Rivas, 100 m) og haft OL-deltagere. Herre- og dameholdet konkurrerer i dag i Primera División de Clubes.

Basketball Kvinder

Det kvindelige basket­hold vandt fem spanske mesterskaber (1977, 1979, 1982, 1999, 2000) og fire Copa de la Reina-pokaler. Holdet hedder nu Celta Zorka Recalvi og spiller i den næstbedste række.

Fodbold på indendørs bane

Veteraner fra fodboldholdet dannede Celta Indoor, som vandt den nationale liga i 2013.

Ny kvindeafdeling – «As Celtas»

I 2024 integrerede klubben Unión Deportiva Mos og lancerede et nyt kvindehold, der i dag optræder i Segunda Federación under kælenavnet «As Celtas».

Meritter

Nationale turneringer

Internationale turneringer

• UEFA Intertoto Cup: Vinder 2000
• UEFA Champions League: Ottendedelsfinale 2003-04
• UEFA Europa League: Semifinale 2016-17

Regionale trofæer

• Galicisk Mesterskab: 6 titler (1924-34)
• Copa Galicia: 2008
• Copa Xunta: 2006

Venskabsturneringer og hæder

Celta har vundet Trofeo Cidade de Vigo 21 gange og Memorial Quinocho 21 gange samt adskillige andre sommerturneringer. Klubben modtog desuden Placa de Oro de la Real Orden del Mérito Deportivo (2023) og Kulturprisen «Oliveira dos cen anos» (2025).

Statistik og rekorder

Plads i den historiske La Liga-tabel

Med 59 sæsoner i La Liga ligger Celta i top 10 over flest sæsoner i rækken, side om side med Real Betis.

Europæisk facit

Afsnit om fans, kultur og rivalisering

Aficionen og peñas

Klubben tæller ca. 22 500 sæsonkortholdere og 14 339 aktieejere fordelt på 128 officielle peñas – fra Vigo til New York, Tokyo og Buenos Aires. I 2019 modtog tilhængerne prisen «Jugador nº 12» af La Liga og Aficiones Unidas.

Galicisk derby – O Noso Derbi

Duellen mod Deportivo La Coruña er spillet 173 gange i officielle turneringer, med 69 sejre til Celta og den største på 13-0 i december 1928. I seneste år er dysten også blevet spillet i Primera Federación mellem Celta Fortuna og Deportivo.

Fansenes ritualer

Sejre fejres traditionelt ved fontænen på Plaza de América, mens kampråb som «Forza Celta!» og «Afouteza e corazón» runger under Balaídos’ tag. Efter opløsningen af ultrasgruppen Celtarras i 2019 har mindre grupper som Irmandiños og Tropas de Breogán overtaget syngende styring af Marcador Centenario.

Celta i populærkulturen

Klubben optræder i film som «Los lunes al sol», «Mar adentro» og «As bestas» samt tv-serier som «Fariña» og «Aquí no hay quien viva». Balaídos har dannet kulisse for kortfilm og dokumentarer, der portrætterer Vigos sociale identitet gennem fodbolden.

Afsluttende bemærkning

Celta de Vigo har med sin himmelblå identitet, sin stærke akademikultur og sin evne til at rejse sig efter modgang skrevet sig ind som et uundværligt kapitel i spansk fodboldhistorie. Fra drømmen om et «klub for hele Vigo» i 1923 til de seneste års fejring af 100-års-jubilaren har Celta vist, at mod, fællesskab og lokal forankring kan bære et hold hele vejen til europæiske semifinaler – og videre mod nye horisonter.