Elche Club de Fútbol – ofte blot kaldet Elche CF eller på spansk Los Franjiverdes på grund af den karakteristiske grønne tværstribe på den hvide trøje – er en traditionsrig spansk fodboldinstitution med base i palmelundenes by Elche i provinsen Alicante. Klubben er et klassisk eksempel på en lokal sammenslutning, der voksede sig stor: I 1922 smeltede en håndfuld små, konkurrerende klubber sammen for at skabe én stærk repræsentant for byen, og siden har Elche udviklet sig til en fast bestanddel af den spanske professionelle fodboldpyramide.
Her på Fodbold i Spanien kan du læse meget mere om Elche CF. Vi bringer dig de seneste Elche CF kampe, vi viser dig alle de aktuelle Elche CF stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Elche CF og klubbens historie samt en oversigt over alle Elche CF spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Elche CF i sæsonen her på Fodbold i Spanien.
Elche CF Stillinger
Se de aktuelle Elche CF stillinger herunder, for alle turneringer som Elche CF deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Elche CF Kampe
Her kan du se alle de kampe som Elche CF skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Elche CF.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Elche CF kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Elche CF Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Elche CF kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Elche CF Spillere
Her kan du se alle spillere på Elche CFs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Elche CF Historie og Info
Elche Club de Fútbol – ofte blot kaldet Elche CF eller på spansk Los Franjiverdes på grund af den karakteristiske grønne tværstribe på den hvide trøje – er en traditionsrig spansk fodboldinstitution med base i palmelundenes by Elche i provinsen Alicante. Klubben er et klassisk eksempel på en lokal sammenslutning, der voksede sig stor: I 1922 smeltede en håndfuld små, konkurrerende klubber sammen for at skabe én stærk repræsentant for byen, og siden har Elche udviklet sig til en fast bestanddel af den spanske professionelle fodboldpyramide.
Med over 100 års historie er Elche blevet synonym med både opsigtsvækkende opture og dramatiske nedture. Klubben har oplevet glansperioder i Primera División – herunder en femteplads i 1963/64 og en Copa-del-Rey-finale i 1969 – men har også levet med hårde økonomiske realiteter, der i 2015 gjorde Elche til den første La Liga-klub nogensinde, der blev tvangsnedrykket for gæld til de spanske skattemyndigheder. Alligevel har klubben formået at rejse sig gang på gang, senest i 2024/25, hvor holdet sikrede sit syvende oprykning til den øverste række.
I dag spiller Elche sine hjemmekampe på Estadio Martínez Valero, det største stadion i Alicante-provinsen med plads til 33.732 tilskuere. I den følgende artikel foldes klubbens udvikling, identitet, organisation, resultater, stadionhistorie, fanmiljø og rivaliseringer ud i detaljer for at give et komplet og faktuelt billede af én af den spanske fodbolds mest markante provinsklubber.
Historisk overblik
Grundlæggelsen i 1922-23
Idéen om at samle byens bedste spillere under ét banner blev lanceret 6. august 1922 i tidsskriftet Nueva Illice. Med opbakning fra borgmester Lorenzo Fenoll Serrano mødtes ledere fra La Sportiva, Gimnástica FC, Illice FC samt andre småklubber i en hule ved floden Vinalopó og stiftede Sociedad Deportiva Elche Foot-ball Club. Første præsident blev Mariano Rodríguez Irles, første bane var Campo del Cementerio, og første kamp – en 4-0-sejr i Monóvar – fandt sted inden den officielle tilmelding til Federación Valenciana 10. januar 1923.
I 1920’erne spillede Elche i rent hvidt. Da den tjekkiske træner Antón Fivébr ankom i 1926, foreslog han, inspireret af byens grønne palmebånd set fra Basilica de Santa María, at føje en horisontal grøn stribe til trøjen – ophavet til tilnavnet franjiverde.
De første ligaår og debut i Segunda División
Efter den spanske ligaomlægning debuterede Elche i 1929/30 i den nydannede Tercera División og rykkede allerede i 1934 op i Segunda. De første tiår bød dog på en vekselvirkning mellem de to øverste amatørniveauer, og klubben undgik med nød og næppe opløsning i 1953, hvor spillerne omdannede selskabet til et kooperativ for at redde økonomien.
Dobbeltoprykningen 1957-59 og etableringen i La Liga
I 1957/58 sikrede Elche sig mesterskabet i Tercera, og året efter kronedes fremgangen med den første oprykning til Primera División efter en 3-0-sejr over Tenerife. Dermed indledtes klubbens første storhedstid:
- Debutsæsonen 1959/60 sluttede med en 10.-plads.
- 1963/64: Elche toppede tabellen under Heriberto Herrera og endte som nummer fem – stadig klubbens bedste ligaplacering.
- 1968/69: Klubben nåede Copa-finalen på Bernabéu, tabte 0-1 til Athletic Club, men blev samme sæson eneste hold, der besejrede Real Madrid (1-0).
Nedrykninger og tilbagevenden (1970’erne)
Tolv sammenhængende år i den bedste række sluttede i 1970/71. Allerede i 1973 vendte Elche tilbage som Segunda-mester, men rykkede igen ud i 1977/78. I denne periode, 8. september 1976, åbnede det nye stadion Nuevo Estadio – senere opkaldt efter præsident Manuel Martínez Valero.
1980’erne: Turbulens og elevatorfodbold
I 1983/84 rykkede Elche op igen, men opholdet varede én sæson. Endnu en oprykning fulgte 1987/88, men 1988/89 endte med bundplacering og et nyt farvel til La Liga. Samtidig voksede økonomiske problemer, der kulminerede i nedrykningen til Segunda B i 1990/91.
1990’erne: SAD-status og lang vej tilbage
Efter seks år i Segunda B vendte Elche tilbage til næstbedste række i 1996/97. Selskabets anden “refondación” fandt sted i 1995, da klubben blev omdannet til Sociedad Anónima Deportiva (SAD). Oprykningen var dog kortvarig; 1997/98 endte med endnu en nedrykning, før en ny oprykning i 1999 lagde grunden til et helt årti i Segunda.
2000’erne: Stabilitet i Segunda og nye ambitioner
Mellem 2000 og 2010 sluttede Elche regelmæssigt i midterfeltet. En dramatisk sæson i 2000/01 endte med overlevelse med ét point til nedrykningsstregen, mens 2001/02 gav en femteplads. De økonomiske rammer var beskedne – budgettet i 2008/09 var 6,9 mio. € – men klubben passede også de 11.000 sæsonkortindehavere og traditionen Trofeo Festa d’Elx, som Elche har vundet 27 gange.
2010-13: Playoff-smerte og historisk oprykning
Sæsonen 2010/11 blev en skelsættende sportstragedie: En fjerdeplads gav ny play-off-model, hvor Elche slog Valladolid, men røg ud mod Granada på udebanemål (0-0, 1-1). I 2011/12 førte man ligaen ved vinterpausen, men kollapsede og fyrede José Bordalás. Succesen kom året efter:
- 2012/13: Rekordpoint i første halvsæson, 90-års jubilæum 10. januar 2013.
- 18. maj 2013: Oprykning sikret fire runder før tid via Barcelona B-Alcorcón 1-1.
- 26. maj 2013: Elche vandt Segunda som første hold, der førte samtlige 42 runder.
2013-15: Stabilisering på banen, kollaps uden for banen
Elche overlevede sportligt både 2013/14 og 2014/15 i La Liga. Men en skattegæld på 6,7 mio. € plus 5,5 mio. € til spillerforeningen førte 2015 til historiens første administrative nedrykning fra Primera til Segunda.
2015-20: Yo-yo-år, endnu et dyk og genfødsel
Holdet byggede i hast en ny trup til 2015/16 og endte som nummer 11; Sergio León blev Segunda-topscorer med 22 mål. Næste sæson bragte endnu et fald til Segunda B, men i 2017/18 rykkede man op igen via playoff-sejre over Murcia, Sporting B og Villarreal B. Midterplaceringen 2018/19 (11.) blev springbræt til 2019/20, hvor Elche slog Girona 1-0 samlet i playoff-finalen og vendte tilbage til La Liga.
2020-23: Dramatiske overlevelser og centenarium
Oprykningsmålet blev scoret af Pere Milla (96.) mod Girona. I debutåret 2020/21 reddede klubben sig i sidste runde – 2-0 mod Athletic, mens Huesca snublede. 2021/22 bød på tidlig fyring af Fran Escribá, indtog af Francisco Rodríguez og en 13.-plads, hvilket garanterede et 100-års-jubilæum i den bedste række. Jubilæet 2022/23 faldt dog sammen med bundplaceringer, tre trænere (Fran Rodríguez, Jorge Almirón, Pablo Machín) og til sidst nedrykning bekræftet 5 runder før tid.
2024/25: Syvende oprykning
Med Eder Sarabia på trænerbænken sikrede Elche i 2024/25 andenpladsen i Segunda efter en 4-0-sejr i A Coruña i sidste spillerunde. Klubben havde ligaens stærkeste defensiv; målmand Matías Dituro vandt Trofeo Zamora. Dermed tiltræder Elche sin 25. sæson i La Liga i 2025/26.
Identitet og symboler
Klubfarver og dragter
| Periode | Førstetrøje | Andetrøje | Tredjetrøje |
|---|---|---|---|
| 1923-1926 | Helhvid | — | — |
| 1926-i dag | Hvid med grøn horisontal stribe, hvide shorts og strømper | Blå med rød stribe (byens farver) | Mørkegrøn med hvid stribe |
Den grønne stribe har siden 1926 været ufravigelig. Kombinationen af hvidt og grønt har givet tilnavnet franjiverdes. Andet- og tredjesæt følger den samme tværstribe-skabelon, blot i andre farver.
Klubvåbenets udvikling
Udgangspunktet er Elches byvåben. Skjoldet er delt i tre horisontale felter: øverst en romersk matron med palmegren og teksten “ELCHE” flankeret af “C” og “F”; midterfeltet viser byporten i guld på rød baggrund; nederst et alter med inskriptionen “CIIA” på blåt felt – under altret løber en grøn bjælke. Den nuværende version stammer fra 2012.
Hymnen “Aromas Ilicitanos”
Komponeret af maestro Antonio García Corbalán i 1981. Teksten – indsunget af Pepe Marcos – hylder de hurtige oprykninger 1957-59 og spilles traditionelt før kampstart i Martínez Valero siden 2013.
Stadioner
Tidlige baner
- Campo del Clot
- Campo del Cementerio
- Stadium de Elche / Campo de Don Jeremías
- Campo de Altabix (1926-1976)
Estadio Martínez Valero
Indviet 8. september 1976 (Elche – Mexico). Arkitekt Juan Boix Matarredona designede de to sammenhængende tribuneanlæg med en kapacitet på 33.732. Martínez Valero var vært for VM 1982 og Copa del Rey-finalen 2003. Et renoveringsprojekt offentliggjort 23. april 2024 skal modernisere arenaen mellem 2025 og 2027.
Sportslige meritter og rekorder
Titler og finaler
| Konkurrence | Resultat | Årstal |
|---|---|---|
| Segunda División | Mestre | 1958/59, 2012/13 |
| Copa del Rey | Finalist | 1969 |
Divisionstilstedeværelse
- 25 sæsoner i La Liga (senest 2025/26)
- 41 sæsoner i Segunda División
- 8 sæsoner i Segunda División B
- 19 sæsoner i Tercera División
Rekorder
| Bedste ligaposition | 5. plads (1963/64) |
|---|---|
| Mest suveræne sejr | 8-1 vs. Sevilla (1962/63) |
| Største nederlag | 2-11 vs. Real Madrid (1963/64) |
| Antal spanske lands- holdsspillere | 4 |
Organisation og ledelse
Selskabsform og aktionærstruktur
Siden 1997 har klubben juridisk været Elche Club de Fútbol, S.A.D.. Overgangen fra medlemsforening til aktieselskab blev gennemført for at tiltrække kapital efter økonomiske vanskeligheder i 1990’erne.
Præsidenter gennem tiden
Elche har haft 47 formænd. Længst siddende var Manuel Martínez Valero, der styrede klubben i to perioder (1962-1982) og lagde navn til stadionet.
Sportslig struktur
Førsteholdstrup
Truppen pr. 16. juli 2025 er registreret til sæsonen 2025/26. LFP-regler betyder maks. to ikke-EU-spillere. Blandt spillerne har Matías Dituro (AR/CL/IT) samt Elbasan Rashani (XK/SE/NO) flere statsborgerskaber, mens ungdomsspillere med rygnumre over 25 kan veksle mellem førstehold og Elche Ilicitano.
Trænerstab
Cheftræner: Eder Sarabia (ansat 2024). Han bakkes op af assistenter, fysisk stab og analyseenhed med fokus på defensiv organisation – en filosofi, der i 2024/25 resulterede i færrest indkasserede mål i Segunda.
Reserve- og ungdomssektor
Elche Ilicitano, grundlagt 1932, er klubbens primære filial og spiller i Segunda B; holdet nåede Segunda i 1960’erne. Akademiet spænder fra U-8 til U-19, hvor Juvenil A er placeret i División de Honor. Klubben har tidligere samarbejdet med Torrellano-Íllice CF og Santa Pola CF som yderligere udviklingsplatforme.
Kvindefodbold
Elches kvindehold konkurrerer i Segunda División Femenina og nyder stigende opmærksomhed, særligt efter genopblomstringen af klubbens multisport-strategi i 2013/14.
Andre sportsgrene
Elche driver igen sektioner i atletik, basket, futsal og håndbold. Futsalholdet, stiftet 2012, rykkede i 2013 op i 2. B, men har siden 2020 fungeret uafhængigt som Elche 2012 CFS. Volleyball-sektionerne spiller i Primera Nacional, mens basketballholdene optræder i den valencianske Primera Autonómica.
Tilskuere og kultur
Publikumstal og traditioner
Rekorden blev sat i 1981, da 46.000 så Segunda-kampen mod Cádiz. I nyere tid nåede finalen i 2011-playoff mod Granada 36.000 tilskuere. Fanbasen er centreret i Elche og udbredt i Alicante-provinsen og naboregionen Murcia. Siden 2013/14 har hymnen “Aromas Ilicitanos” været spillet før hver hjemmekamp.
Rivaliseringer
- Hércules CF – Derbi de la provincia de Alicante; første officielle møde 1925/26, over 100 opgør.
- Real Murcia CF – Derbi del Sureste; første gang 1928/29 og det hyppigste møde i Segunda-historien.
- Levante UD – Regionalkonkurrence i flere divisioner, forstærket af venskabet mellem Elche- og Valencia-CF-fangrupper.
- Granada CF – Særligt intens siden playoff-dramaet 2010/11.
Æresbevisninger og priser
Individuelle og kollektive udmærkelser
- Trofeo Amberes (1966/67): Tildelt af det spanske fodboldforbund til bedste ungdomsarbejde.
- Provinsens Bedste Professionelle Klub (1999), Diputación de Alicante.
- Trofeo Zamora til Matías Dituro (2024/25).
Vigtigste venskabsturneringer
Elche har en bemærkelsesværdig tradition for sommerturneringer, især:
- Trofeo Festa d’Elx – 27 sejre mellem 1961 og 2018.
- Flere triumfer i Trofeo Ciudad de Cartagena, Alcoy, Murcia m.fl.
Statistisk résumé
| Nøgletal (opdateret 1. juni 2025) | |
|---|---|
| Plads på La Ligas evige rangliste | 25. |
| Samlet liga-kampe (alle divisioner) | +2.500 |
| Samlet Segunda-mål | +1.400 |
| Historisk placering (alle divisioner) | 23. |
Film og medier
Dokumentaren “Club de Fútbol: Elche CF” (Movistar+, 21/11/2015) giver et indblik i klubbens kultur og økonomiske udfordringer omkring tvangsnedrykningen.
Afsluttende perspektiv
Elche CF er i dag mere end et århundredes lokal stolthed kogt ned til 90 minutters fodbold hver weekend. Klubben har vist en sjælden evne til at rejse sig fra sportslige og finansielle katastrofer – fra spillerkooperativet i 1953 til S.A.D.-reformen i 1990’erne og det historiske tvangsfald i 2015. Hver gang er der fundet en vej tilbage til Spaniens fineste fodboldscener.
Med en ny stadionmodernisering på vej og endnu en sæson i La Liga forude forsøger Elche at balancere ambitioner og bæredygtighed. Historien tyder på, at franjiverdes fortsat vil levere både drama og dedikation – båret af en by, som i generationer har malet sine palmer grønne og hvide i fodboldens navn.
Fremtiden er, som altid i Elche, uløseligt knyttet til klubbens evne til at fastholde sin identitet, udvikle lokale talenter og sikre økonomisk stabilitet. Gør den det, kan den grønne stribe på den hvide trøje også i de kommende år være et symbol på både tradition og fornyet håb i spansk fodbold.